Efter tyfonen: Oprindelige folk behøver hjælp

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det er mindre end en måned siden, at tyfonen Yolanda ramte Filippinerne og skabte død og ødelæggelse for tusinder. Blandt ofrene er mange oprindelige folk, der har brug for både øjeblikkelig og langvarig hjælp for at genopbygge deres tilværelse og samfund.

Blandt de hårdest ramte er tagbanua-folket, der lever på ø-gruppen Calamianes i den sydvestlige provins Palawan. På Coron Island blev næsten alle husene ødelagt, og de fleste af deres både blev skyllet væk. Bådene bruges til fiskeri og sikrer kommunikation med omverdenen.

Der er mellem 10 og 20 millioner oprindelige folk på Filippinerne, og de fleste lever i isolerede områder under de mest socio-økonomiske kummerlige forhold.

De fleste internationale nødhjælpsindsatser er koncentreret i byområder, og et fjerntliggende samfund som tagbanua får ingen hjælp, hvilket gør folket særligt udsat for sult og sygdomme i tyfonens kølvand.

IWGIA støtter derfor en lokal organisation – KASAPI – der arbejder tæt sammen med tagbanua. Det, der er mest brug for nu, er at få fat i både, så de kan komme i forbindelse med omverdenen, fiske og få forsyninger.

IWGIA har sendt midler til køb af en båd med nødhjælpsforsyninger og håber at kunne yde mere støtte, så samfundet kan opbygges.

Yolanda-katastrofen viser, skriver IWGIA, at selvom oprindelige folk bidrager mindst til klimaforandringer,er de ofte hårdt ramt af følgerne.

På den nylige klimakonference COP 19 i Warszawa blev man enige om oprettelsen af en international mekanisme, der skal se på skader og tab i forbindelse med klimaforandringer, og det er ifølge IWGIA vigtigt, at oprindelige folk deltagelse sikres.

Se mere www.iwgia.org/typhoon