Niels Larsen skriver for U-landsnyt.dk fra Nairobi
Kibera slummen i Kenyas hovedstad Nairobi er en af verdens største. En ung socialarbejder forsøger at give håb for nogle af slummens børn og unge. Ramogi Osewe arbejder for Umande Trust i Kibera, hvor han har tæt kontakt til de forskellige minisamfund.
Det sker gennem fredsskabende initiativer, der indebærer en mere bæredygtig måde at leve på med højere livskvalitet. Selv i slummen.
De fredsskabende projekter skal give håb til de mange børn og unge, der forsøger at overleve eller finde et permanet job uden for slumområdet.
’Umande’ betyder ’en ny bæredygtig begyndelse’ på swahili.
Rent vand og elektrisk lys
Gennem arbejde med lokale grupper forsøger den frivillige organisation at etablere rent vand, elektricitet, fødevarer på en miljørigtig måde.
Projekterne gennemføres ved at bringe de mange forskellige grupper i Kibera sammen, så de kan se en nytte i at kende hinanden, og samarbejde i stedet for at være i konflikt.
Baggrunden for projektet er ret alvorlig, fortæller Osewe, og henviser til de blodige uroligheder og opgør, der opstod under og især efter valget i 2007.
Her døde bare i Kibera slummen flere end hundrede mennesker, på grund af etniske uroligheder og modsætninger.
Især hadet mellem luoerne og kikuyerne, de to største etniske grupper i Kenya, brød ud dengang. Efter sigende på kraftig tilskyndelse fra de øverste ledere.
Se meget mere om Kibera på http://en.wikipedia.org/wiki/Kibera
Fra personlig til afrikansk sag
”Selv om vores to ledere lige nu personligt er under anklage ved den Internationale Domstol i Haag (præsident Uhuru Kenyatta og vicepræsident Ruto, red.), har de formået at få det til at være en national sag”, mener Ramogi Rusewe.
“Ja ligefrem en afrikansk sag, fordi den Afrikanske Union står bag vores ledere nu. Men de bliver nødt til at bøde personligt for det, hvis de bliver fundet skyldige. Desværre er det en etnisk konflikt mere end det er en politisk sag”, anfører Osewe.
Det gør han nærmest hviskende, mens han kigger sig om i den café, vi har aftalt at mødes i.
Retssagen ligger som en tung skygge over torsdagens festligheder på 50 års dagen for Kenyas befrielse fra kolonitiden.
Men retssagen skal gennemføres mener mange, for det betyder meget for Kenyas integritet og omdømme. Derfor ser mange almindelige kenyanere frem mod afgørelsen med spænding.
”Vi ved ikke, hvad det kommer til at betyde, hvis de bliver fundet skyldige, men vi frygter det værste”, fortsætter Osewe i en cafe, hvor der ikke er særlig mange den søndag morgen, vi har aftalt at mødes ved den hektiske Ngong Road.
Ramogi Osewe er 31, har en kæreste og er endnu ikke gift. Har en diplomuddannelse i socialt arbejde og er rigtig glad for sit job.
Forebyggelse af konflikter i Kibera
For at forhindre den samme type af konflikt som efter præsidentvalget i 2007 er mange frivillige grupper opstået i Kibera.
Alene Osewes NGO har etableret over 30 projekter ved det seneste valg i november- januar i fjor.
Fredsprojekterne brugte redskaber såsom sport, musik, dans og dialog for at få fat i børn og unge fra slummen. Fodbold for drenge og netbold (kvindelig basketball, red.) for piger, er en god måde at samle slummens unge om en fælles aktivitet.
”En af jeres gode håndboldspillere, Lasse Boesen, var hernede og startede Street Handball i januar”, fortæller Osewe med en smil. Håndbold er en nem måde at skabe kontakt, og det er let at sætte i gang, så det bliver brugt en del i Kibera nu.
Kiberas minisamfund
Kibera slummen er opdelt i en masse lokale minisamfund, som lever adskilt fra hinanden.
Når der bryder etniske konflikter ud i samfundet uden for Kibera, påvirker det de etniske grupper inden i slummen, som derved kommer i konflikt. Det handler ikke kun om konflikten mellem luo’er og kikuyu’er, men også mange andre etniske grupper, som lever der.
En socialarbejder som Osewe opsøger de forskellige minisamfund og motiverer børn og unge til at deltage i sociale projekter. Formålet er i første omgang at få de forskellige etniske grupper til at indgå i en dialog.
Det kaldes nabo komsammen, hvor to lokalsamfund starter med at snakke sammen om, hvad de frygter, eller hvordan de gerne vil have Kibera skal fungere.
”Dernæst starter vi diskussioner om ledelse og om at være leder, uden nødvendigvis at have en position. Det åbner op for, at man kan være leder på mange måder. F.eks. vil det være bedre at tale om ansvar end om magt og position”, beretter Osewe ivrigt.
Senere er målet at sætte initiativer i gang, der sikrer en mere bæredygtig måde at leve på i slummen.
Socialarbejderen samarbejder specielt med kvinderne, fordi de føler mest ansvar for deres familie, fortæller Osewe.
Derfor sker mange initiativer og projektet i samråd med slummens kvinder. ”Mændene vil hellere snakke og slås i stedet for” griner socialarbejderen, som i øvrigt selv er Luo.
Samarbejde med flere danske frivillige organisationer
I flere tilfælde holder Umande Trust også ledermøder, hvor ledere fra minisamfundene i Kibera mødes, og taler om mere generelle ting, der kan forbedre levevilkårene for at skabe fred og udvikling i slummen.
Den frivillige forening samarbejder med flere NGOer og støtte fra Danmark. Bl.a. Kulturkontakten og VedvarendeEnergi.
Her bruges specielt musikarrangementer til at få fat i slummens børn og unge.
På spørgsmålet om det hele hjælper noget for slummens beboere, siger Osewe, at de bruger kvalitative analyser, hvor de indsamler de mest interessante historier, der kan fortælle noget om forandringer i retning af en mere fredelig måde at løse problemerne på.
”De unge fortæller at det er blevet bedre, at de har lært de andre samfund at kende, og ved hvordan man nu kan komme frem til løsninger, uden at det ender i konflikt” fortsætter Osewe.
De tre vigtigste fremskridt er for det FØRSTE, at de forskellige samfund i Kibera nu kan leve fredelig sammen, uanset etnisk herkomst.
Det ANDET, at folk i Kibera nu er interesseret i at snakke sammen og skabe freden selv, men også at udvikle noget sammen, som kan forbedre forholdene i slummen for alle.
Den TREDJE forbedring er, at unge også deltager i ledelsen af slummen i stedet for de ældre, der kommer fra et job i byen, hvor de ikke er beskæftigede mere eller er gået på pension.
Kenyas fremtid efter fødselsdagen
Kenya forandrede sig rigtig meget efter Daniel arap Mois præsidenttid (1978-2002), da meget gik i stå – se mere om ham på http://en.wikipedia.org/wiki/Daniel_arap_Moi
De sidste mange år er Kenya stormet fremad med økonomisk vækst, en lovende decentralisering og en øget middelklasse. Selv om der stadig er enorm forskel på rige og fattige, er det gået godt for Kenya op igennem 0-erne.
Socialarbejderen Osewe er glad for de fremskridt landet har gjort, men der er stadig meget at gøre, efter at kenyanerne har fejret deres 50 års fødselsdag som indbyggere i et selvstændigt land.
”Vi er gode til at tage udfordringer op”, siger Osewe. Og der er mange udfordringer. Blot inden for de offentlige ansatte er der enorme lønforskelle.
Han fremhæver politiet, hvor korruptionen betyder, at en politimand, der er ansat i trafikken kan få tre gange mere i løn, fordi han kan kræve penge fra almindelige billister eller motorcykelister, uden at de kan gøre noget.
”Men vi har efterhånden en god infrastruktur, fri grundskole uddannelse og byer, der er ved at tænke på bæredygtighed, så det går i den rigtige retning”, slutter socialarbejderen.
Osewe håber hans freds- og bæredygtighedsprojekt kan blive ved med at få udenlandsk støtte. For den kenyanske regering prioriterer anderledes end at skabe fred i et af verdens største slumområder.
Man kan se mere om Umande Trust på
http://www.umande.org
Og om VedvarendeEnergi og arbejdet i Kenya på
http://www.ve.dk/bymiljo-i-kenyas-store-byer
Niels Larsen besøgte Kenya i oktober – december i medfør af undervisningsprojekter og deltog i en konference om Uddannelse for bæredygtig udvikling. Han er PH.d. i pædagogik og har siden 1978 beskæftiget sig med især Kenyas og Tanzanias samfunds- og kulturforhold.
