Ny demokratisk grundlov i Tunesien – også dansk glæde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

27. januar 2014

Frontløberen for det Arabiske Forår, det vestligt orienterede Tunesien, har nået en milepæl. Grundlovsforsamlingen i det nordafrikanske land har med overvældende flertal (200 stemmer mod 12) vedtaget en ny demokratisk grundlov.

Senere på ugen forventes en ny overgangsregering at afløse den Ennahda-ledede koalitionsregering for at lede landet frem mod valg til parlamentet og præsidentposten senere i 2014, skriver udenrigsministeriet i en presseudtalelse mandag..

Udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) “ønsker Tunesien tillykke med den nye demokratiske grundlov og nye overgangsregering”.

“Det er ret enestående, at en demokratisk valgt regering viger pladsen for en overgangsregering frem til et nyt valg”, siger han.

Omvæltningerne i Tunesien blev udløst den 17. december 2010, da en ung gadesælger i en provinsby satte ild til sig i protest over myndig-hedernes chikane og overgreb.

Begivenheden antændte ikke alene et folkeligt oprør i Tunesien, hvor den mangeårige enerådende præsident, Ben Ali, blev tvunget fra magten, men også i flere andre lande i Mellemøsten og Nordafrika.

I begyndelsen af oktober 2013 fremlagde “Kvartetten” med deltagelsen af den magtfulde fagforening UGTT, arbejdsgiverforeningen UTICA, Advokatsamfundet og Den Tunesiske Menneskerettighedsliga (LTDH) en køreplan for overgangsprocessen.

Medio december 2013 blev industriminister Mehdi Jomaa udpeget til at danne en teknokratisk overgangsregering. Efter vedtagelse af den nye grundlov og regeringsudnævnelsen er næste vigtige skridt, at der opnås enighed om en dato for valg til parlament og præsidentposten.

Holger K. Nielsen uddyber:

“Man skal desværre se langt efter sådanne (andre) eksempler i regionen. Ikke alene resultatet er værd at fremhæve, men også processen. Den brede deltagelse af bl.a. arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet har givet processen og resultatet legitimitet”.

“Det lover godt for fremtiden, og Tunesien må holde fast i denne kurs. Det er afgørende, at der nu følges op med nyvalg til parlamentet og præsidentposten. Sammen med vore EU-partnere har vi bl.a. støttet Tunesiens grundlovsproces og vi vil fortsætte med støtte til bl.a. menneskerettigheder, ligestilling, torturbekæmpelse, medier samt vækst og beskæftigelse”.

Vilkårene for demokratiske forandringer i Mellemøsten og Nordafrika er barske, men de er ikke umulige. Det har udviklingen i Tunesien vist os”.

“At bygge nye institutioner og en demokratisk kultur tager tid. Det ved vi fra vores egen historie. Jeg håber, at den fredelige overgangsproces i Tunesien kan blive en inspirationskilde for andre lande i regionen”, slutter udenrigsministeren.

Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/15-01-14/tunesien-tre-r-senere-artikelsamling-med-mange-fac