Danidas rædselskabinet dag 2: Tab på 300.000 kr. i Vietnam

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Danida har haft travlt med at oversende mere eller mindre betændte sager til Rigsrevisionen siden årsskiftet. Det er blevet til 21 “underrettelser” og de indebærer et foreløbigt minimumstab for de danske bistandsmidler på 877.000 kr. efter svindel, tyveri og andre “uregelmæssigheder”.

U-landsnyt.dk bringer i den kommende tid – dag for dag – omtalen af de 21 seneste sager på udenrigsministeriets website.

Sag nr. 2, oversendt 12. februar 2014:

Sagsnummer: C 1117

Opfølgning på sag om mistanke om uregel-mæssigheder i støtten til Evision Group /Skills Group joint ventures under B2B programmet

– samt selskaber relateret til Evision Group/Skills Group i Vietnam, Egypten og en række andre lande.

Under henvisning til Udenrigsministeriets skrivelse af 15. juli 2011 kan det oplyses at der er fulgt op på sagerne og status er som nedenfor.

1. Vietnam

Evision Group er gået konkurs. Udenrigsministeriet har anmodet Kammeradvokaten om at gennemgå regnskaber og udvalgte bilag fra Evision Group i Vietnam.

På baggrund af Kammeradvokatens undersøgelser vurderes det, at den eksterne revisionsrapport foretaget i Vietnam ikke er helt retvisende, idet der i de undersøgte bilag (i det mindste, red.) foreligger fyldestgørende dokumentation for nogle af de udbetalte midler.

Kammeradvokaten vurderer derfor, at tabet er væsentligt lavere end først antaget. Boet er lukket uden midler, og der er derfor ikke dividende til almindelige kreditorer.

Udenrigsministeriet har derfor ikke igangsat en yderligere revision af partnerskabet og samtidig fulgt Kammeradvokatens råd om ikke at rejse sag om ledelsesansvar overfor direktøren i selskabet.

Sagen betragtes derfor som afsluttet med et forventet tab på DKK 300.000.

2. Egypten

I Egypten har Evision Group haft et partnerskab af samme type som i Vietnam. Revisionen fandt, at der manglede dokumentation for DKK 232.646.

Der har siden været omfattende korrespondance mellem de involverede parter og deres advokater, som grundet lange svartider fra advokaternes side har trukket ud.

Ved yderligere gennemgang af bilag og dokumentation er beløbet reduceret til 70.000 kr.

Ambassaden i Kairo har tilbageholdt udbetalinger til virksomheden og ikke imødekommet virksomhedens fjerde refusionsanmodning på 196.000 kr.

Herefter vurderes det, at Udenrigsministeriet ikke har lidt tab og sagen betragtes som afsluttet.

3. Bangladesh og Sydafrika

For de to sidste lande nævnt i den oprindelige indberetning (C 506 af 17. oktober 2010), kan det meddeles, at sagen i SYDAFRIKA blev endeligt afsluttet uden udbetaling og refusion til virksomheden.

Vedrørende BANGLADESH gav rapporten fra (revisionsfirmaet) KPMG og efterfølgende undersøgelse ikke anledning til yderligere mistanke og projektet fortsatte under skærpet tilsyn fra ambassaden i Dhaka.

I lyset af yderligere oplysninger om projektet blev der igangsat endnu en ekstern revision af partnerskabet og tilbageholdt udbetalinger.

Revisionen gav ikke anledning til yderligere, og sagen betragtes som afsluttet.

Udenrigsministeriet betragter ovenstående sager i Vietnam, Egypten, Bangladesh og Sydafrika som afsluttet med et samlet tab på DKK 300.000.

Afsender er KVA, der står for Danidas Kontor for Kvalitetssikring og Økonomistyring af Udviklingssamarbejdet