Støttekomite for Tibet vil køre ny sag efter sejr i retten

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I kølvandet på byrettens dom tirsdag om, at en demonstrant for Tibet blev ulovlig tilbageholdt under den kinesiske præsident besøg i sommeren 2012, vil Støttekomitéen for Tibet nu også have rettens ord i en principiel sag om frihedsrettighederne, skriver flere medier.

“Vi vil køre en civilretlig sag om de centrale spørgsmål som ytringsfrihed og demonstrationsfrihed. Denne sag har kun handlet om frihedsberøvelsen og ikke om, at demonstranterne har fået frataget det tibetanske flag eller er blevet forhindret i at ytre sig”.

Sådan siger formanden for støttekomitéen, Anders Højmark Andersen, til Berlingske Nyhedsbureau tirsdag efter at to af fem Tibet-demonstranter har besluttet at anke dommen til Østre Landsret.

“I samtlige 11 tilfælde, hvor folk ville vifte med Tibets flag uden for en demonstration på Højbro Plads midt i København, blev der skredet ind. Det var meget systematisk”, siger Højmark Andersen.

Under stats-besøget blev demonstranter tilbageholdt og kropsvisiteret, tibetanske flag konfiskeret, blå “salatfade” afskærmede en fredelig demonstration på Højbro Plads, og en journalist fra Ekstra Bladet, der hang plakater op af en brændende tibetaner, blev anholdt.

Tirsdag – godt 20 måneder efter besøget – afgjorde Københavns Byret, om der var tale om magtmisbrug fra politiets side, da demonstranterne blev tilbageholdt.

Seks demonstranter fra Støttekomitéen for Tibet, som alle ville gøre opmærksom på de knægtede menneskerettigheder i Tibet, stævnede nemlig efter episoden politiet for frihedsberøvelse, fordi gruppens protester blev forhindret i at blive set og hørt.

Københavns Byret gav imidlertid kun en enkelt af dem medhold i, at han blev tilbageholdt uretmæssigt, da han ifølge Støttekomitéen for Tibet var frihedsberøvet i godt en time i Kongens Have “blot for at vifte med det tibetanske flag”. Det siger gruppens forsvarer Claus Bonnez til TV 2 News.

Derimod misbrugte politiet ikke sin magt ved at eskortere fire øvrige demonstranter væk fra Christiansborg Slotsplads og kortvarigt tilbageholde en femte to gange, afgjorde retten.

“Ville vise et flag, men sigtet for noget helt andet”

Samtidig skriver Ekstra Bladet tirsdag, at demonstranten “bare ville vise et flag, men i stedet blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer”.

Det henter baggrund i, at dav. justitsminister Morten Bødskov (S) i et samråd i Folketinget senere forklarede, at en person, Luna Pedersen, var blevet tilbageholdt og kropsvisiteret ved Den Lille Havfrue på baggrund af en sigtelse for “overtrædelse af lov om euforiserende stoffer’.

Men i politiets interne registreringssystem har den involverede betjent noteret: ‘PER (personen, red.) visiteret, hun ønskede at vise det tibetanske flag til den kinesiske præsident’, skriver Ekstra Bladet.

24-årige Luna Pedersen er næstformand i organisationen Studerende for et Frit Tibet.

Tibet har været besat af kineserne i over 60 år – nemlig siden 1950.

Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/11-02-14/avis-vi-ligger-p-kn-m-gtige-kina-om-tibet