Danidas rædselskabinet dag 8: Ville bistå journalister – fik tab på 375.000

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Organisationen Media 21 i Geneve har ikke besvaret telefoniske og skriftlige henvendelser fra sine donorer i et år nu og anses for at være ophørt med at eksistere – mistanker om svindel får Danida til at afslutte sagen med et tab af bistandsmidler på 375.000 kr.

Danida har oversendt en stribe mere eller mindre betændte sager til Rigsrevisionen siden årsskiftet, som indebærer et foreløbigt minimumstab for de danske bistandsmidler på 877.000 kr. efter svindel, tyveri og andre “uregelmæssigheder”.

U-landsnyt.dk bringer i denne tid – dag for dag – omtale af de seneste sager på udenrigsministeriets website.

Sag nr. 8, oversendt 5. februar 2014:

C 1296

Manglende aflæggelse af regnskab og mistanke om uregel-mæssigheder i Media 21

Udenrigs-ministeriet bevilgede i slutningen af 2010 DKK 375.000 til Media 21 ”Media and Human Rights Programme 2011” med det formål at bidrage til kapacitetsudvikling af 10 journalister fra udviklingslandene.

Udbetalingen af den samlede bevilling fandt sted i august 2011.

Udenrigsministeriet har siden anden halvdel af 2012 systematisk fulgt op med Media 21 for at få fremsendt regnskabet og den afsluttende rapport.

Organisationen har ikke besvaret de telefoniske og skriftlige henvendelser siden februar 2013 .

Af samme årsag har Udenrigsministeriet derfor henvendt sig til andre donorer (Holland, Norge og Finland) og til de respektive FN-missioner i Geneve i Schweiz, hvor Media 21 arbejdede fra.

De andre donorer kunne berette, at de planlagte workshops blev holdt både i 2010 og 2011, men at Media 21, trods gentagne henvendelser, ikke havde aflagt regnskab eller fremsendt den afsluttende rapport.

De kunne dog oplyse, at Media 21 havde afleveret regnskab for aktiviteter i 2010, som viste at organisationen havde haft underskud i årene 2009 og 2010.

Ifølge oplysninger fra tidligere medarbejdere havde dette resulteret i, at faste medarbejdere måtte tage deres afsked grundet manglende lønudbetaling.

Da Danmark først udbetalte bevillingen i 2011, fremgår det danske bidrag ikke af de fremskaffede dokumenter.

Et lyspunkt: Succesrige workshops

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at organisationen er ophørt med at eksistere.

Det kan ligeledes konstateres at de workshops, som Udenrigsministeriet har bevilget penge til, blev gennemført med succes og i henhold til formålet.

Det kan dog ikke fastslås, om Udenrigsministeriets bidrag blev fuldt eller kun delvist anvendt til dette formål, idet andre donorer også havde givet midler til samme formål.

Udenrigsministeriet er bekendt med beskyldninger om svindel fra tidligere ansatte.

Det har imidlertid ikke været muligt at afdække, om disse beskyldninger har haft noget på sig, herunder i hvilket omfang der i givet fald har været misbrug af danske tilskudsmidler.

På baggrund af henvendelser til organisationen og de andre donorer, er det Udenrigsministeriets vurdering, at der ikke kan fremskaffes yderligere oplysninger i sagen.

De andre donorer har ligeledes opgivet at forfølge sagen yderligere.

Udenrigsministeriet anser på den baggrund sagen som afsluttet med et tab på DKK 375.000.

Afsender er KVA, der står for Danidas Kontor for Kvalitetssikring og Økonomistyring af Udviklingssamarbejdet