Ligestilling: Længere – ikke langt nok

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Lis Garval, U-landsnyt.dk

Hvor langt er vi kommet med ligestilling – med kvinders og pigers rettigheder? Med seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder? Med økonomisk ligestilling? Med kvinders ret til at deltage i alle beslutningstagende forsamlinger? Ikke langt nok.

Det fremgår helt klart af Ban Ki-moons rapport til Kvindekommissionens 58. samling, der åbnes i dag i New York, og hvis hovedemne er de internationale udviklingsmål, MDGérne – ”Challenges and achievements in the implementation of the Millennium Development Goals for women and girls”.

Rapporten fra FN´s generalsekretær understreger, at udviklingsmålene har været stærkt medvirkende til at fastholde opmærksomheden på ligestilling og kvinders muligheder og også til at sikre ressourcer til fremme af ligestilling. Man har også så godt som nået målet, når det gælder pigers adgang til skoleuddannelse.

Men alt i alt er udviklingen skuffende. Der er opnået visse fremskridt for kvinder og piger, men de er skævt fordelt, og ikke hvad man havde håbet/ventet.

Det ligger blandt andet i de udviklingsmål, man har opstillet. De er t for snævre og ikke retvisende. Kan man måske måle ligestilling og kvinders muligheder på pigers adgang til skoleuddanelse og på kvinders pladser i parlamenter? Det kan man ikke alene. De kan højst pege på en enkelt tendens.

Der er således vigtige forhold, når det gælder lighed/ulighed, der ikke er med i udviklingsmålene. Det er f.eks. seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, vold mod kvinder og piger, kvinders økonomiske muligheder, lønsvælget mellem kvinder og mænd og kvinders deltagelse på lige fod med mænd i alle beslutningstagende forsamlinger.

Store forventninger til CSW 58

Der er store forventninger til Kvindekommissionens samling, som ikke bare skal slå fast, at det er helt nødvendigt at sikre kvinders rettigheder og muligheder og virkelig ligestilling – som et mål i sig selv og som en forudsætning for at nå andre udviklingsmål – men også anvise, hvordan det kan gøres.

Udviklingsmålene udløber jo i 2015 og FN´s medlemmer er allerede nu gang i drøftelserne om, hvordan de skal følges op. Skal der formuleres nye mål? Skal der være flere eller færre mål? Der er tale om post-2015 dagsordenen, som CSW 58 skal være med til at sætte.

Udkast til slutdokument

Allerede nu ligger der udkast til slutdokumentet – Agreed Conclusions -, men hvor det ender ved man først på sidstedagen. Der er altid forhandlinger til sidste øjeblik, og i 2012 nåede man slet ikke at få et slutdokument, mens det lykkedes i 2013.

I udkastet , der bygger på generalsekretærens rapport, hedder det indledningsvis, at kommissionen anerkender den betydning, der ligger i, at man har et MDG 3, som signaliserer ligestilling og kvinders muligheder som en global prioritet.
Man er også glad for de fremskridt, der er gjort, når det gælder pigers skolegang og antallet af kvinder i nationale parlamenter.

Til gengæld er man dybt bekymret over det generelt langsomme fremskridt i målene og over den skæve udvikling.

Kommissionen er ”… especially concerned about the lack of progress for the most marginalized groups of women and girls and those who experience multiple forms of discrimination based on gender, status, age, income, geographical location, language, ethnicity, disability, and race, or because they are rural or indigenous women and girls, or women and girls living with HIV and AIDS. It is also concerned that the MDGs are least likely to be achieved for women and girls in countries affected by conflict.

Kommssionen understreger videre, at “… significant gender gaps in employment rates persist and women are more likely than men to be in vulnerable forms of employment and have less access to social protection”.

Når det gælder mål 3 – MDG 3 om Ligestilling og kvinders muligheder – hedder det i udkastet, at”…progress has been slow with persistent gender gaps in secondary and tertiary education enrolment, women remaining significantly under-represented in non-agricultural wage employment and a low proportion of women in national parliaments”.

Udkastet til slutdokumentet – på http://www.unwomen.org/~/media/Headquarters/Attachments/Sections/CSW/58/CSW58-AC_Draft_presented_by_the_CSW_Bureau_4_February_2014%20pdf.pdf indeholder også en række anbefalinger til, hvad medlemstaterne kan/bør gøre. Flere vil næppe blive vedtaget, blandt dem anerkendelse af kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder.

Repræsentanter for FN´s medlemslande (regeringsdelegationer), FN-systemet og flere end 6000 repræsentanter fra 860 civilsamfundsorganisationer er registreret til samlingen. Den omfatter foruden de officielle møder næsten 135 arrangementer ordnet af FN–organisationer og FN´s hovedkvarter og mere en 300 parallelle events arrangeret af NGO’er.

Fra Danmark deltager fra civilsamfundet KULU, Dansk Kvindesamfund, Folkekirkens Nødhjælp, Kvinderådet og Instituttet for Menneskerettigheder. De indgår i den danske regeringsdelegation, der også omfatter folketingsmedlemmerne Rasmus Langhoff (S) og Liv Holm Andersen (RV).