Samtidig med, at handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) mandag ankom på besøg i Mali i Vestafrika, står det klart, at Danida har fået en anonym henvendelse om angivelig “svindel, nepotisme og forfalskning” i et af de danske bistandsprogrammer i det fattige land.
Det drejer sig om det såkaldte Privatsektorprogram, som skulle ophjælpe det lokale erhvervsliv ved at koble danske virksomheder sammen med forretningspartnere i Mali.
Der er foreløbig udbetalt 31,6 mio. kr. til programmet og i det anonyme tip tales der om, at flere medarbejdere er involveret.
Anklagen tages så alvorligt, at udenrigsministeriet har underrettet Rigsrevisionen.
Hvis der er tale om forsvundne penge, er det dog langtfra sikkert, at de danske skatteydere kommer til at betale. Det kan være, at Malis regering må til lommerne.
Det skete i en anden sag for nylig, hvor der var tale om uregelmæssigheder med tre firmaer i det dansk-støttede vand- og sanitetsprogram.
Her dækkede Malis finansministerium tabet ved at overføre 182.000 kr. til ambassadens konto i hovedstaden Bamako.
Her Danidas brev til Rigsrevisionen om “sag C 1293”
Orientering om mistanke om uregelmæssigheder ved Privatsektorprogrammet i Mali
Udenrigsministeriet har modtaget en henvendelse vedrørende uregelmæssigheder ved Privatsektorprogrammet i Mali.
Programmet indledtes i 2007 og har til formål at fremme beskæftigelsen gennem støtte til små og mellemstore virksomheder, samt forbedre adgangen til finansielle serviceydelser for små virksomheder og landbrugsproducenter i Mali.
Privatsektorpogrammets eksisterende aktiviteter afsluttes alle med udgangen af 2013.
Programmet er dog blevet forlænget med yderligere 18 måneder, hvor nye aktiviteter forventes iværksat i Malis nordlige regioner, der hidtil ikke har været del af programmet.
Uvist, hvor stort et beløb, der kan være ude at svømme
Den samlede bevilling er på DKK 53,4 mio., hvoraf der er udbetalt DKK 31,6 mio. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at afgøre, hvor stort et beløb anklagerne vedrører.
Henvendelsen indeholder anklager mod flere medarbejdere tilknyttet programmet. Anklagerne vedrører nepotisme, svindel og forfalskning i forbindelse med ansøgninger og støtte i Mopti-regionen.
Afsenders nærmere identitet er ikke Udenrigsministeriet bekendt. Udenrigsministeriet undersøger nu de fremsatte anklager.
Den årlige revision af programmet forventes påbegyndt i begyndelsen af 2014 (underretningen er sendt til Rigsrevisionen i januar, red.).
Udenrigsministeriet vil holde Rigsrevisionen orienteret om sagens videre forløb.
Afsender er Kontoret for Kvalitetssikring og økonomistyring af udviklingssamarbejdet (KVA) i Danida.
Danida opfordrer folk til at anmelde korruption
Det er tænkeligt, at det anonyme tip er tilgået ambassaden i Bamako, som siden 2011 har været ledet af Anders Garly Anderen. Han passer – senest med titel af ambassadør – også landene Senegal og Gambia.
Ambassadens website fortæller, hvordan udenrigsministeriet i 2004 udarbejdede en handlingsplan for bekæmpelse af korruption og etablerede et princip om nul tolerance.
I den forbindelse oprettede Danmark en “hotline”, hvor alle kan rapportere om tilfælde af korruption.
“Korruption er med til at forhindre optimale resultater, fordi bistandsmidlerne havner i de forkerte hænder. Danmark vil ikke acceptere korruption inden for udenrigsministeriets egne rækker, blandt vore samarbejdspartnere, i vore samarbejdsprogrammer eller blandt eksterne partnere, der forvalter midlerne”, hedder det. Og videre:.
“Hvis du er bekendt med tilfælde af misbrug med danske bistandsmidler, kan du oplyse dette enten til den danske ambassade i Bamako eller ved at sende et brev til udenrigsministeriet i en konvolut mærket “Anti-korruption”
“Hvis du ønsker det, sikres du fuld anonymitet”.
Anders Garly Andersen kom til udenrigstjenesten i 1999, hvor den snart 47-årige cand.scient.soc. i løbet af karrieren f.eks. har oplevet tsunamien i Thailand på nærmeste hold. Han var ambassadesekretær i Bangkok, da flodbølgen brusede ind Anden Juledag 2004.
Mere om ham og U-landsstyrelsens besøg i Mali i 2011, før kuppet året efter på http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/05-10-11/u-landsstyrelsen-pa-besog-i-mali
DOKUMENT
Sag C 1135, oversendt til Rigsrevisionen i februar
Uregelmæssigheder i vand- og sanitetsprogrammet
Final reimbursement of ineligible expenses in connection with the water and sanitation programme in Mali
Reference is made to the Ministry’s letter of 11 December 2012, regarding the outstanding repayment of ineligible expenses by three companies, in connection with the implementation of the water and sanitation programme in Mali.
The Ministry of Economy, Finance and Budget has transferred the equivalent of DKK 182.000 (XOF 15.961.000) to the bank account of the embassy in Bamako, though reimbursing the ineligible expenses incurred by the three companies in question.
The water and sanitation programme ended in 2010. A new programme was started the same year.
The new programme was recently reprogrammed, following the suspension of Danish development assistance after the coup in 2012.
New more robust partners have been brought in, strengthening both implementing and administrative capacity throughout the programme.
As the ineligible expenses have been repaid, and procedures have been strengthened, the Ministry considers the case closed without loss of Danish funds.
Afsender: KVA i Danida