Høringssvar af Laura Kirch Kirkegaard (AIDS-Fondet)
AIDS-Fondet er glad for, at Danida ønsker at støtte udsatte grupper i samfundet ifølge udkastet til den nye politik for NGOerne – men er homoseksuelle og andre forfulgte seksuelle mindretal ikke også udsatte?
Jo, mener lederen af organisationens globale fortalervirksomhed og opfordrer Danida til at erkende, at når majoriteten i et land undertrykker og /eller kriminaliserer en minoritet – som helt aktuelt i Uganda og Nigeria – bør de også støttes på alle måder.
For de er lige så udsatte som andre på samfundets bund.
Og det bør klart med i den nye civilsamfundspolitik.
AIDS-Fondet skriver videre:
Vi noterer med glæde, at ikke-diskrimination, marginali-serede befolknings-grupper og menneske-rettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed, er højt prioriteret.
Vi bifalder, at dansk civilsamfundsstøtte fokuserer på at styrke rettigheder for udsatte grupper (afsnit 2.2) såsom oprindelige folk, migranter og handicappede.
Vi mener dog, at man kunne udvide gruppen til at omfatte mennesker, der er kriminaliserede – herunder LGBT, sexarbejdere og stofbrugere, hvis menneskerettigheder er under særdeles stort pres.
Godt med større vilje til at løbe en risiko
Vi byder også Danidas øgede fleksibilitet, risikovillighed og vilje til at afprøve nye metoder – som udtrykt i afsnit 2.3 – velkommen, men ser en mulig konflikt med det øgede fokus på dokumentation og resultater (afsnit 3, side 11).
Især når man arbejder med de mest udsatte grupper er det nødvendigt med større risikovillighed.
Organisationer, som repræsenterer kriminaliserede og marginaliserede grupper såsom LGBT, sexarbejdere og stofbrugere kan ofte ikke registreres i hjemlandet og er derfor udelukket fra støtte fra egne regeringer og multilaterale institutioner.
Af disse grunde har de svært ved at opbygge den fornødne kapacitet, som skal til for at komme i betragtning til dansk støtte via partnerskaber med danske civilsamfundsorganisationer.
Beskyt NGOer, der lever livet farligt
I afsnittet om ”Fragile contexts” (skrøbelige situationer) (afsnit 5.4) savner vi en udvidet forståelse af fragile context og conflicts til også at omfatte situationer, hvor majoriteten i et land undertrykker og /eller kriminaliserer en minoritet.
Meget aktuelle eksempler er anti-homolovene i Uganda og Nigeria, hvor vilkårene for homoseksuelle kan sammenlignes med vilkårene for udsatte grupper i konflikter og i skrøbelige stater, som beskrevet i afsnittet.
Her er behovet for service delivery, støtte til civilsamfundsorganisationer og kapacitetsopbygning ligeledes stort.
Danmark kunne med fordel forholde sig til, hvordan man kan bidrage til at beskytte civilsamfundsorganisationer, der arbejder under farlige forhold for at opnå rettigheder for marginaliserede og kriminaliserede grupper.
Er man ved at bløde op om BNI-grænsen?
Vi er også glade for at se, at der tilsyneladende blødes op på kravet om at lande skal ligge under et bestemt OECD-defineret BNI-niveau, hvis den problematik, der tages fat om, ligger indenfor det tematiske område seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (afsnit 3, side 9).
(Bruttonationalindkomsten (BNI) pr. indbygger lægger p.t. et loft over Danidas valg af støtteværdige u-lande, red.)
Den globale tendens er, at de største hurtigst voksende hiv-epidemier findes i mellemindkomstlande, og at det også ofte er her, at marginaliserede grupper forhindres i at få den nødvendige forebyggelse og behandling.
Anser man hiv og aids som et globalt problem, giver det god mening at kigge ud over BNI-grænserne for at kunne sætte ind der, hvor det gavner mest.
Endelig er vi glade for, at civilsamfundspolitikken anerkender den vigtige rolle, som internationale civilsamfundsorganisationer (afsnit 6.4.2) spiller på en række tematiske områder, herunder hiv-indsatsen.
Danida-studie på vej
Vi ser frem til en uddybning af, hvad den nye danske civilsamfundspolitik konkret kommer til at betyde for støtten til disse organisationer og til multilaterale organisationer.
Og ikke mindst til resultatet af det studie, som Danida planlægger for at afdække effekterne af den globale effektiviseringstendens, som har resulteret i at internationale civilsamfundsorganisationer ikke længere kan opnå støtte.
Visse indsatser, såsom forskning og udvikling af nye metoder til at bekæmpe hiv og aids, er højt specialiserede, og de organisationer, der påtager sig at koordinere og styrke forskningen, leverer et unikt input, vi ikke må risikere at miste i effektiviseringens navn.
Det er nødvendigt, at det internationale samfund fortsat er villigt til at dele risikoen og tage ansvar, hvor markedet ikke selv frembringer de nødvendige produkter.
Mere om AIDS-fondet på https://www.aidsfondet.dk
Mere om Laura Kirch Kirkegaard på
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/nyt-job/dansker-til-tops-i-unaids
