Omfattende miljøsvineri lukkede i 2011 samtlige 754 farverier i det indiske tekstil-område Tirupur.
Efter massive investeringer i højteknologisk spildevandsrensning er mange nu genåbnet. Men ordrerne mangler, for de vestlige kunder kigger på prisen før miljøet, viser en rapport fra Dansk Mode & Tekstil og Håndværksrådet.
2. april 2014: Det gik stærkt i Indiens sydlige delstat Tamil Nadu i 1997.
Dengang fik Tirupur-distriktets mange tekstilfarverier første gang påbud om at skære ned på en massiv udledning af urenset, stærkt forurenet spildevand til de to floder Noyyal og Nallar.
Faktisk gik det så stærkt, at fabriksejerne tilsyneladende ikke havde tid til at stoppe op og tænke på miljøet.
Stærkt forurenet grundvand
Derfor fortsatte de, uanfægtet af påbuddet, med at udlede spildevand indeholdende store mængder stærkt ætsende kaustisk soda, saltsyre, klorin, hydrosulfit og peroxider fra farve- og blegningsprocesser med forurening af floder og grundvand til følge.
Trods påbud fra lokalregeringen kom der først skred i tingene, da landbruget efter godt ti års lobbyarbejde i 2011 fik domstolenes medhold i, at forureningen af landbrugsjorden var omfattende, og at grundvandet var uegnet til såvel husholdninger som landbrug og industrielt forbrug.
Dommeren i Madras High Court lukkede kort og godt alle 754 farverier i Tirupur, indtil fabrikkerne havde investeret i ny teknologi til at gennemføre en såkaldt Zero Liquid Discharge-produktion, hvor alt spildevand bliver renset og genbrugt.
Først da fik de lov at genåbne – og kun på nedsat kapacitet.
200.000 arbejdere fyret
Konsekvensen af domsafgørelsen og de efterfølgende fabrikslukninger var massiv: 200.000 arbejdere i tekstilindustrien blev fyret, og distriktets økonomi sank i knæ.
Eksportørerne outsourcede blege- og farveprocessen til andre distrikter op imod 3000 km væk, leverancerne blev stærkt forsinkede og fra midten af 2011 og et år frem steg priserne på tekstiler fra Tirupur med 15-20 pct.
Samtidig mistede fabrikkerne i Tirupur kunder til andre egne af Indien, hvor miljøkravene var – og er – mere lempelige.
Mange af kunderne er endnu ikke vendt tilbage til Tirupur.
Tvunget til fremskridt
Den bratte lukning medførte, at farverierne måtte investere i ny teknologi og etablere verdens bedste spildevandsrensning, før driften kunne genoptages.
I forbindelse med omlægningen til såkaldt Zero Liquid Discharge-produktion valgte nogle af leverandørerne at tage skridtet videre og også sætte fokus på ressourceoptimering og indførsel af vedvarende energi.
Imponerende
Og de foreløbige resultater imponerer i Dansk Mode & Tekstil, der i samarbejde med Håndværksrådet har gennemført et projekt, der skulle kortlægge potentialet for at indføre eco-label standarder og miljøstyresystemer i Tirupur.
Projektet er finansieret af Nordisk Ministerråd, og innovation er et af de ord, der går igen i den afsluttende rapport ”The Potential for Green Textile sourcing from Tirupur: On a path to more sustainable global textile chains”.
Trods indædt modstand mod nytænkning, før domsafgørelsen i Madras High Court tvang dem til at ændre gamle produktionsmetoder, har de genåbnede fabrikker i Tirupur, ifølge rapporten fra Dansk Mode & Tekstil og Håndværksrådet, vist en usædvanlig evne til omstilling og nytænkning, og der tales om en udbredt entreprenør-ånd blandt fabrikker i distriktet.
Fra forurening til forbedrede miljøstandarter
Rapporten introducerer Tirupur som et område, ”hvor en lokal miljøkatastrofe forårsaget af års forurening fra vådprocesser er vendt til et potentiale for at forbedre miljøstandarter betragteligt ved at adressere den vanskeligste del af en tekstilproduktion, nemlig vådprocesserne”.
Fabrikkerne i Tirupur har med andre ord fået øjnene op for fordelene ved en miljørigtig produktion, der f.eks. bringer store besparelser på udgifterne til vand, elektricitet m.m.
Ud over spildevandsrensning og recirkulering af vandet, arbejdes der på også at installere solceller og vindmøller til minimering af energiomkostningerne.
‘Best case’ for mode- og tekstilproduktion
Analysen fra de to brancheorganisationer præsenterer da også Tirupur som et unikt eksempel på en klynge af strik- og tekstilvirksomheder, som har været tvunget til at omlægge produktionen – og som dermed har et unikt potentiale til at blive ’best case’ for mode- og tekstilproduktion.
Men selvom danske og nordiske virksomheder har rig mulighed for at source miljøvenlige tekstiler fra Tirupur, så træffer for få dét miljøbevidste valg.
Så billigt som muligt
Eller som rapporten fastslår: Den største forhindring imod at realisere visionen om Tirupur som green production hub kommer fra manglende kundeefterspørgsel efter miljørigtige tekstiler:
”I Tirupur var beskeden fra leverandørerne, at de ikke oplever efterspørgsel fra kunderne efter miljørigtige tekstiler eller miljøcertificeringer – og at kunderne generelt kun er interesserede i at betale så lidt som muligt,” skriver rapporten.
Social ansvarlighed
CSR-chef i Dansk Mode & Tekstil, Pia Odgaard, siger: ”Det giver god mening at udnytte muligheden for miljørigtig tekstilproduktion i Tirupur, både fordi markedet i stigende grad forventer det, og fordi der er en tendens i retning af større regulering af tekstilbranchen. Politikere efterspørger transparens i leverandørkæden, og forbrugere, der gerne vil handle miljørigtigt, efterspørger miljømærkede produkter. Danske virksomheders medansvar for hensyn til mennesker og miljø i produktionslandet og regeringens handlingsplan for Danmark som bæredygtig nation, spiller alt sammen ind i et samlet krav om større social ansvarlighed for virksomhederne.”
Miljømærket mode
En af rapportens anbefalinger er, at nordiske mode- og tekstilproducenter via indkøb støtter farverierne i Tirupur i at blive ECO-label certificeret, samt at en gruppe af nordiske producenter går sammen om at markedsføre miljømærkede produkter til forbrugerne.
”I betragtning af, at der ikke behøver være en væsentlig prisforskel på miljømærkede tekstiler og konventionelle tekstiler, kan branchen med strategiske beslutninger medvirke til at øge markedet for miljømærkede tekstiler ved at gøre dem tilgængelige for forbrugerne,” fastslår Pia Odgaard.
Og det er tilsyneladende netop dét, der skal til.
På vej mod Blomsten og Svanen
Flere leverandører i Tirupur, som allerede har internationalt anerkendte certificeringer, oplever ingen efterspørgsel efter disse varer fra kunderne, og selv om der er interesse for de europæiske miljømærker, tøver leverandørerne med at investere i yderligere certificering med f.eks. det nordiske Svanemærke eller EU-Blomsten, fordi der er mange omkostninger forbundet med certificering.
“Der er ellers ikke lang vej igen, før fabrikkerne i Tirupur lever fuldt og helt op til kravene til de anerkendte miljømærker i EU og Norden, Blomsten og Svanen. En effektiv spildevandsrensning i tekstilindustrien betyder meget for miljøet. Når først der er styr på spildevandet gennem Zero Liquid Discharge-rensning, er den vanskeligste udfordring ved miljømærkning af tekstiler overvundet,” siger Pia Odgaard.
Et Paradoks
Dermed står fabriksejerne i Tirupur i den paradoksale situation, at de har faciliteterne til at tilbyde så godt som 100 pct. miljørigtig tekstilproduktion, men alt for tomme ordrebøger.
Pia Odgaard forklarer: ”Fabrikkerne i Tirupur har gjort alt det, vi går og efterspørger, og undrer sig nu over, at kunderne først og fremmest kigger på prisen og går til konkurrenter i andre dele af verden med deres ordrer. Derfor er det vigtigste budskab for os at få ud til vores medlemmer, at nogen har gjort og fortsat gør en kæmpe indsats for at gøre en forskel.”
‘Verdens første grønne hub for tekstilproduktion’
”Som ansvarlig virksomhed er det bedste, vi kan gøre her fra Europa at forsøge at understøtte bæredygtig produktion – ikke mindst, hvad angår miljø, der som bekendt ikke respekterer hverken lande-eller kontinentgrænser. Ved at gå efter miljørigtige tekstiler gør danske virksomheder en kæmpe forskel ikke bare lokalt, men også regionalt og globalt,” fortsætter hun, og kommer med en opfordring til både danske tekstilvirksomheder og forbrugere:
”Her har danske og skandinaviske virksomheder en oplagt mulighed for at source miljørigtige tekstiler fra det, som innovative leverandører i Tirupur kalder ’Verdens første grønne hub for tekstilproduktion’. Det vil være naturligt at støtte op om dette initiativ, så leverandørerne ikke skal bære udfordringerne alene. Nu har den indiske regering udvirket, at man er ved at være i mål med verdens bedste spildevandsrensning i Tirupur, og leverandørerne har taget initiativer til at forandre produktionen mod fuld bæredygtighed. Der er brug for, at forbrugerne kommer op af stolen og for alvor begynder at efterspørge miljø-mærker på deres main stream garderobe, så efterspørgslen forøges.”
En øget efterspørgsel
Baggrunden for projektet er en øget efterspørgsel blandt politikere og forbrugere efter bæredygtighed i mode- og tekstilproduktionen.
Ifølge en analyse fra revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte (2014) er den økologiske tekstilproduktion – som den eneste – kommet styrket ud af de seneste års verdensomspændende finansielle krise.
Mens krisen generelt har presset branchen til et øget fokus på pris og omkostninger, peger analysen på den modsatrettede tendens, at der er et potentiale for vækst indenfor bæredygtige tekstiler, der p.t. dog også kun udgør ca. 1 pct. af det samlede marked.
Pilotprojekt
Som en forlængelse af første fase er samarbejdet mellem Håndværksrådet og Dansk Mode & Textil netop gået ind i sin anden fase.
Nordisk Ministerråd har finansieret et pilotprojekt som et samarbejde mellem nordiske brancheorganisationer og mode- og tekstilvirksomheder.
Formålet er bl.a. at vise mode- og tekstilproducenter i hele Norden, at miljørigtig tekstilproduktion også kan være konkurrencedygtig produktion, at vidensdele samt at skabe øget efterspørgsel blandt forbrugerne i Norden.
Fase II er inddelt i to trin, hvor første trin har fokus på muligheden for at indføre miljømærker og analysere, hvad der kan ændre på efterspørgslen efter miljømærkede produkter.
Andet trin fokuserer på udviklingen af en marketingsplan for en grøn tekstilproduktionshub i Tirupur – samt promovering og eksport af vestlig miljøteknologi til Tirupur i bestræbelserne på at opnå højere standarter og bedre effektivitet.
Dermed kan Tirupur som green production hub på flere områder vise sig at gå forrest indenfor miljørigtig tekstilproduktion – til efterligning, gavn og glæde for leverandører og tekstilvirksomheder i resten af verden.
