Kommentar af Arif Husain, World Food Programme
Konflikten og den humanitære katastrofe i den Centralafrikanske Republik har ikke blot ramt, de der har været nødt til at flygte. Hele samfundet er mere eller mindre brudt sammen og hele befolkningen betaler prisen.
Den Centralafrikanske Republik (CAR) – siden december revet sønder af konflikt og væbnede gruppers drab på civile – er ved at falde fra hinanden.
Konsekvenserne er allerede katastrofale for mange mennesker. Store dele af befolkningen er i desperat behov for mad.
Som WFPs cheføkonom tog jeg til Bangui for at se på, hvordan den samlede økonomi påvirkes, især indenfor fødevaresektoren, og samtidig vurdere status i forhold til den humanitære indsats. Jeg blev chokeret over det, jeg så, og hvor dybt krisen har ramt. Det bliver desværre ikke meget værre end det her.
I knæ
Økonomien i CAR er i knæ og landbrugssektoren, som er rygraden i landets økonomi, er ødelagt. Alene i 2013 faldt fødevareproduktion med mere end en tredjedel, produktionen af salgsafgrøder blev næsten halveret og besætningerne mere end halveret.
Ledigheden i både den formelle og den uformelle sektor er alarmerende – det vurderes, at helt op mod tre fjerdedele af arbejdsstyrken er ramt.
De fleste offentligt ansatte har ikke fået løn i de sidste seks måneder og pensioner igennem den offentlige sektor er ikke blevet udbetalt i mere end et år. De, der var heldige nok til at få udbetalt en månedsløn i marts, var tvunget til øjeblikkeligt at tilbagebetale gæld til den bank, som udbetalte lønningerne.
Det offentlige har ingen penge
Der er stort set ingen likviditet i økonomien, da offentlige reserver er tomme og da indkrævning af skatte og afgifter ikke fungerer. Allerede i 2013 faldt eksporten med omkring 60 procent og importen med mere end 25 procent sammenlignet med 2012.
Erhvervs-og transportsektoren lider under det faktum, at store dele af det muslimske samfund er flygtet fra CAR. Det er det muslimske samfund, som i det store hele stod bag denne sektor. Det er et alvorligt slag for økonomien og det har sat store dele af landet i stå.
Mangel på transport, usikkerhed og uformel beskatning hæmmer i alvorlig grad både handel fra de omkringliggende lande og den hjemlige forsyning af råvarer, ikke mindst mobiliteten af varer fra områder med fødevareoverskud til områder med underskud som Bangui.
Marked uden varer
Desuden er det største fødevaremarked i Bangui nær kollaps og er ved hurtigt at løbe tør for varer. Omkring 70 procent af de handlende er flygtet og den nuværende varebeholdning ligger på mellem 10 til 20 procent.
Fødevaresikkerheden er truet – med en sultsæson som er sat ind mindst to måneder tidligere end normalt og som forventes at blive forværret over de næste mange måneder.
De sædvanlige overlevelsesstrategier – familier, der gældsætter sig, spiser mindre og sælger ud af deres aktiver – har været en sidste udvej igennem mere end et år for mange mennesker og er tæt på at være udtømte.
Selv før den nuværende krise var CAR et svært sted at være barn. Børnedødeligheden for børn under fem år var 129 per 1.000 levendefødte, den sjette højeste i verden. Næsten halvdelen af børnene under fem var kronisk underernærede og 25 procent undervægtige. Den forventede levealder var en af de laveste i verden. Så denne krise forværrer en allerede vanskelig situation.
Hele befolkningen er ramt
Hvad der står klart er, at krisen ikke længere blot handler om internt fordrevne og flygtninge. Den almindelige befolkning nu er ramt – direkte eller indirekte. Katastrofen spreder sig og vil vare længere.
Mere bekymrende er udsigten til en høstsæson, som vil være endnu værre i år end sidste år, medmindre sikkerhedssituationen forbedres væsentligt og meget hurtigt. Desuden har mange landmænd mistet frø, såsæd og redskaber – samtidig er såsæsonen allerede startet.
Faktum er også, at FNs Fødevareprogram (WFP) såvel i CAR som i regionen som helhed ikke har haft tilstrækkelige ressourcer til at købe og præpositionere humanitære fødevarelagre forud for regnsæsonen.
WFPs ressourcer ikke i nærheden af de der skal til
De ressourcer, WFP på nuværende tidspunkt har til rådighed, er på ingen måde i nærheden af, hvad der er påkrævet for at imødegå de hastigt stigende behov.
Andre nødhjælpsorganisationer står over for lige så dystre udsigter i forhold til at sikre tilstrækkelige ressourcer til at kunne hjælpe i det omfang, det er påkrævet.
Alt tyder på en lang og bekostelig humanitær indsats igennem mindst de kommende 18 måneder. Kombinationen af usikkerhed, ødelæggelse og forstyrrelse af transport og handel, regnsæson og manglende ressourcer udgør en enorm udfordring for alle.
Vi har brug for at øge indsatsen – for at gøre meget mere nu. For hver dag, der går, bliver nødhjælpsindsatsen sværere, dyrere og vil stjæle endnu flere uskyldige liv.
Arif Husain er cheføkonom i FN’s Fødevareprogram (World Food Programme – WFP)
