Dansk Røde Kors fejrer 150 år med hjælpearbejde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

En af Danmarks største humanitære aktører, Dansk Røde Kors, fylder 150 år i år. Det vil blive markeret i løbet af fire måneder med en lang række arrangementer i hele landet, som er åbne for alle.

Første gang, man så hjælpearbejdere bære armbind med det karakteristiske røde kors, var under Slaget ved Dybbøl i 1864.

Siden har Røde Kors gennem de sidste 150 år deltaget i utallige hjælpeoperationer og har udviklet sig til verdens største humanitære organisation.

Dansk Røde Kors markerer jubilæet på landsplan med en række aktiviteter, blandt andet den igangværende filmserie “Krigens ansigter”, bestående af film fra det forgangne år. Denne særserie vises frem til den 16. april i samarbejde med CPH PIX.

Den 18. april åbner fotoudstillingen ”Krigens ansigter” i Brorsons Kirke i København samt i Sønderborg på kajen foran Sønderborg Slot med billeder af krigsfotograf Jan Grarup og lyd af musikeren Mikael Simpson.

Senere på året kommer udstillingen forbi Roskilde Festival og Tøjhusmuseet.

Desuden har Røde Kors en række film og debatarrangementer på programmet, der skal sætte fokus på blandt andet krigsflygtninge, livet i konfliktzoner og krigens efterdønninger.

Læs mere på http://www.rodekors.dk/150aar og på Facebook https://www.facebook.com/events/222231864652107/?source=1