En analyse konkluderer, at den internationale støtte til Mali i værste fald har været med til at fremkalde konflikten i Sahel-landets nordlige del og det politiske kaos i hovedstaden Bamako. Meget af bistanden endte i lommerne på stammeledere, embedsmænd og politikere, skriver Politiken lørdag.
Bladet henviser til en analyse fra FN-nyhedsbureauet IRIN, som henhører under FN’s koordinerende kontor for humanitær bistand (OCHA)).
Den dybt kritiske analyse, hvor Mali kaldes en kirkegård for u-landsprojekter, blev bragt her på nyhedstjenesten i august i fjor – se http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/12-08-13/analyse-om-mali-en-stor-kirkeg-rd-u-landsprojekter
Udviklingsminister Mogens Jensen (S) erkender, at den danske støtte blev misbrugt frem til militærkuppet i 2012, der fik Danmark og alle andre donorer til at standse bistanden til Mail.
Han vil ikke udelukke, at de myndigheder, Danmark støttede, samarbejdede med kriminelle netværk, der står for kidnapninger og smugling af våben, narko og kvinder til prostitution.
“Det er helt sikkert, at de offentlige midler ikke er gået til udvikling af de fattige regioner i den nordlige del af landet”, sagde Mogens Jensen under sit nylige besøg i Mali.
En af de potentielle sager er sendt videre til Rigsrevisionen fra Danida – se http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/18-03-14/sladrehank-om-dansk-program-i-mali-svindel-og-forf
Se også U-landsnyt.dks udsendte medarbejders reportage fra besøget i det kæmpemæssige vestafrikanske land, hvor ministeren bl.a. erkender de store problemer, på http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/18-03-14/mogens-jensen-mali-st-r-overfor-store-udfordringer
Et land, hvor regeringen netop er gået af – se telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/08-04-14/mali-f-r-ny-regering
Og hvor der tales om regnskabets time for Malis to eks-ledere på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/24-03-14/regnskabets-time-malis-omstridte-eks-ledere
Ministeren har med opbakning i Folketinget besluttet at genoptage den danske bistand direkte til centralregeringen i hovedstaden Bamako. Han forventer at støtte med omkring 175 millioner kr. om året i de kommende år.
Klaus Winkel, Afrikaekspert og tidligere chef for Danidas evalueringsenhed, siger til Politiken, at “det kan øge uligheden og forstærke sociale spændinger, når en korrupt regering får direkte økonomisk tilskud fra donorerne. Det har jeg set flere steder, og i Mali er det helt grelt”.