Nairobi live II: Forretningskultur

Forfatter billede

Morten Ranum, U-landsnyt.dk, skriver fra Nairobi

Growth Africa arbejder med partnerskaber mellem skandinaviske og kenyanske virksomheder, facilitering af unge iværksættere og produktudvikling. Vokabularen minder om NGOernes jargon, men succeskriteriet er økonomisk bæredygtighed hos begge parter – ikke capacity building.

Efter artikel om kaffebarer i Nairobis forretningskvarter i sidste uge, er jeg blevet kontaktet af Growth Africa. Med super præcision og europæisk speed fik vi sat et møde op mellem dem og jeg her til morgen, men det var så også to muzungus, jeg holdt møde med.

Business-kultur

En del af deres arbejde går ud på at etablere partnerskaber mellem skandinaviske og kenyanske virkesomheder.

Når et partnerskab skal etableres, holdes et kultur-kursus for at forberede den fx danske virksomhed på mødet med deres kenyanske partner.

Derefter holdes en forventnings-workshop med deltagelse af begge parter. Workshoppen afsluttes med, at der formuleres og underskrives en ”kultur-kontrakt”.

Heri nedfældes, hvordan samarbejdet skal foregå. Detaljeringsgraden er meget stor. Fx beskrives e-mail politik meget specifikt. Hvor lang tid må der gå, før en e-mail besvares, og hvad det vil sige at svare på en e-mail.

Efterfølgende står Growth Africa til rådighed som coach i tilfælde af, at en af partnerne beder dem om at træde til ved eventuelle problemer og misforståelser.

Kulturelle forskelle

En af de måske største forskelle på afrikansk og skandinavisk kultur er, at vi i Skandinavien går lige til sagen, når vi holder møde med samarbejdspartnere.

I Kenya og andre steder i Østafrika kræves lidt mere tilløb for at skabe tillid og forståelse. Det sociale og personlige spiller en meget større rolle her.

Er Growth Africa bare endnu en NGO?

Meget af det lyder måske som NGO-retorik. Da jeg spørger, forsikrer Growth Africa, at der er meget stor forskel på dem og de sædvanlige NGOer. I Growth Africa betyder aktiviteter ingenting.

Det eneste interessante er bundlinjen i de to virksomheder ved samarbejdsperiodens slutning. Det er det, de kalder økonomisk bæredygtighed.