EU bør følge USA og beskytte mod konfliktmineraler

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kommentar af Sanne Borges og Morten Blomqvist

EU’s forordning mod konfliktmineraler bør være bindende og ikke frivillig, og den bør dække en langt større del af industrien for at undgå europæiske penge i konflikter.

Den 5. marts fremlagde EU-Kommissionen et forslag til en forordning om import af mineraler fra konfliktområder.

Forslaget er udarbejdet som et svar på Europa-Parlamentets beslutning fra 2010, hvori EU opfordres til at indføre en lovgivning, som svarer til den amerikanske Dodd-Frank Act.

Den amerikanske lov kræver, at virksomheder, der anvender mineraler fra konflikt-områder, skal afgive en erklæring om oprindelsen og udvise passende omhu i handlen med disse mineraler.

Udenrigs-ministeriet har haft EU-forslaget i høring og 92-gruppen har udarbejdet et høringssvar sammen med Concord Danmark (92-gruppen er et samarbejde mellem miljøorienterede NGOer herhjemme, red.).

Høringssvaret lægger blandt andet vægt på følgende:

Det er positivt, at EU-kommissionen med sit forslag vil forebygge ulovlig handel med mineraler, som er med til at finansiere nogle af verdens mest brutale konflikter.

Det er også positivt, at forslaget fokuserer på handel med konfliktmineraler fra hele verden og ikke kun fra Den Demokratiske Republik Congo og dets nabolande, som den amerikanske Dodd-Frank Act har fokus på.

Når det er sagt, er det yderst problematisk, at Kommissionen i forslaget lægger op til en frivillig selvcertificeringsordning, at den blot gælder for få europæiske virksomheder, samt kun dækker en begrænset del af leverandørkæden.

Medunderskriverne af 92-gruppens og Concords høringssvar opfordrer derfor regeringen til at lægge pres på EU for at sikre, at forordningen skærpes på følgende områder:

– Forordningen bør være juridisk bindende i lighed med den amerikanske Dodd-Frank Act

– Forordningen bør have fokus på en risiko-baseret tilgang, hvor virksomheder ved lov skal vurdere aktuelle og potentielle negative konsekvenser af deres handel med mineraler og at afbøde identificerede risici.

– Forordningen bør omfatte alle led af leverandørkæden, herunder producenter af elektronik og andre produkter indeholdende mineraler med oprindelse i konfliktområder.

– Forordningen bør gøre det juridisk bindende for virksomhederne at rapportere om deres due diligence indsats.

Sanne Borges er fra Amnesty Danmark og Morten Blomqvist fra IBIS.

Kilde: 92-gruppens nyhedsbrev, maj 2014