U-landspolitikere i udviklingsdyst på folkemødet på Bornholm

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) og Venstres u-landsordfører, Jakob Ellemann-Jensen, giver hinanden kamp til stregen, når frivillige fra tre foreninger med u-landsvirke udfordrer politikerne i udviklingsdysten “Ungdomsløbet”.

Det sker i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og udenrigsministeriet /Danida og finder sted på dette års Folkemøde i Allinge på Bornholm. Helt nøjagtigt fredag d. 13. juni kl. 10 til 11 i Spejdernes og Ungdommens Hus.

Udviklingsarbejde ud over det sædvanlige

Hvad har rollespil og ungdomspolitik at gøre med international udvikling?

Det vil vise sig, når medlemsorganisationerne under Ungdomsløbet løfter sløret for, hvordan de gennem deres internationale projekter bidrager til den demokratiske udvikling af verden med metoder, der er lidt ud over det sædvanlige.

Aktiviteterne er baseret på Ungdommens Røde Kors, Radikal Ungdoms og Rollespilsforeningen Bifrosts eget udviklingsarbejde.

Organisationerne slår deres folder i Jordan, Nepal og Palæstina, hvor de med udgangspunkt i deres kernekompetencer som henholdsvis humanitær ungdomsorganisation, ungdomspolitisk parti og rollespilsforening arbejder for at fremme demokrati og foreningsliv.

På Folkemødet udfordrer de tre medlemsorganisationer Mogens Jensen (S) og Jakob Ellemann-Jensen (V) på alt fra udviklingspolitisk viden til samarbejdsevner og sans for rollespil.

På rejse gennem unges udviklingsarbejde

Til at lede udviklingspolitikerne på rejsen gennem tre internationale projekter har DUF og udenrigsministeriet inviteret Steen Nørskov, der er vært og tilrettelægger på Arabiske Stemmer på P1.

Steen Nørskov har været DRs korrespondent i Mellemøsten fra 2007 til 2011 og var også ordstyrer ved DUFs internationale debat på sidste års folkemøde.

Steen Nørskov vil føre politikerne og publikum gennem udviklingsaktiviteterne, der viser, hvad unge kan bidrage med i arbejdet for at styrke den demokratiske udvikling og foreningslivet i Mellemøsten og de øvrige udviklingslande.

På Folkemødet 2013 var dav. udviklingsminister Christian Friis Bach (R) i udviklingsdialog med unge projektaktive. I år er det så Mogens Jensens og Jakob Ellemann-Jensens tur.

Om Ungdomsløbet  

Steen Nørskov er konferencier og styrer showet, når Mogens Jensen og Jakob Ellemann-Jensen dyster i udviklingsaktiviteter præsenteret af Ungdommens Røde Kors, Rollespilsforeningen Bifrost og Radikal Ungdom.

Ungdommens Røde Kors har et partnerskab med Jordan Red Crescent, som også deltager i Ungdomsløbet.

Bifrost samarbejder med palæstinensiske Peace and Freedom Forum og Radikal Ungdom med nepalesiske Youth Initiative.