Unge byder to toppolitikere op til ballondans med lyserøde balloner

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Frederik Tillitz, U-landsnyt.dk, skriver fra Folkemødet

Det er ikke hver dag, man ser en socialdemokratisk minister og en ordfører for Venstre lege ballondans med lyserøde balloner. Men det gjorde de to politikere ved arrangementet “Ungdomsløbet” med leg og quiz fredag formiddag på Folkemødet i Allinge på Bornholm. 

Oven i købet på radikalt initiativ. Det var nemlig ungdomsafdelingen i det alvorstunge regeringsparti, Radikal Ungdom, der havde indbudt handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) og Venstres u-landsordfører, Jakob Ellemann-Jensen, til ballondansen.

Her skulle politikerne gribe balloner, hvor der på hver stod skrevet et ønske til en ny grundlov i Nepal. Nøgleord som ytringsfrihed, minoriteters rettigheder osv.

Og derpå danne en ballon-række med de udvalgte krav til en ny demokratisk forfatning for Himalaya-landet; en fattig nation, der i årenes løb har modtaget stor udviklingsbistand fra Danmark, herunder netop demokrati-støtte. 

Det var et af de illustrative indslag i eventen ”Ungdomsløbet – en politisk udviklingsdyst”, der på alternativ vis skulle sætte fokus på ungdomspolitik og udvikling, og som var arrangeret af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). 

Leg ikke for sjov

Et andet ballon-indslag deltog politikerne også i:

En løve kom brølende ind på scenen. De forsamlede tilskuere (og de to gange Jensen) løftede truende armene med kasteskyts, hvorefter en kaskade af vandballoner fløj mod løven, der karikeret faldt død om. Dyrenes konge var blevet væltet 

Rollespilsforeningen Bifrost viste dermed, hvordan man et sted som Palæstina sætter fokus på demokratisk medbestemmelse og magthaverne (løven). 

”Når man leger, kan man bare i langt højere grad få lov til at diskutere seriøse og alvorlige emner,” sagde en af de frivillige fra Bifrost.

Et tredje indslag bestod i, at Ungdommens Røde Kors havde inviteret frivillige fra Jordansk Røde Halvmåne til at være tovholdere på en quiz om at være ung i det arabiske land.

Ungdomsorganisationerne og deres internationale partnere satte kort sagt igennem alternative metoder spot på demokratiudvikling i de lande, hvor de arbejder. Viste, hvordan de søger at skabe grobund for en dialog, der ellers kan have svært ved at komme frem.

Magt til ungdommen

Rollespil, leg og quiz blev godt modtaget af både politikere og publikum. Politikerne fremhævede hver især, hvor vigtigt ungdomsarbejde er for demokratiet.

”Den største styrke i det danske samfund er vores organisering. Især når det gælder de unge. Ungdomsorganisationerne er et pragteksempel på, at man godt kan få indflydelse selv om man er under 20,” siger Jakob Elleman-Jensen.

Mogens Jensen bakker op om ungdommens indflydelse og magt.

”Der er stor forskel på at diskutere politik, når man er gammel eller ung. Man er mere villig til at høre på den anden og indgå i dialog og samarbejde. Derfor er frivillige ungdomsorganisationer uhyre vigtige for demokratiet,” siger han.

Journalist Steen Nørskov fra radioprogrammet “Arabiske Stemmer” var mødeleder.

Se også http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/09-06-14/u-landspolitikere-i-udviklingsdyst-p-folkem-det-p