Af Toke Nyborg, kommunikationskoordinator og redaktør, Caritas
Den katolske organisation Caritas vil i sit udviklingsarbejde fremover satse mere på at styrke lokale civilsamfund. Det skal ske ved at hjælpe civilsamfundsorganisationer med at organisere sig, så de bliver bedre til at kæmpe for deres sag.
Udviklingssamarbejdet ændrer karakter. Det gælder også i Caritas, som i højere grad vil arbejde politisk for at bekæmpe den globale fattigdom
Udviklingsarbejdet har gennem årene ændret karakter. Det gælder også for Caritas’ udviklingsindsats i Afrika, Asien og Sydamerika.
Fra et fokus på serviceydelser, hvor danske NGO’er groft sagt byggede brønde og skoler for udviklingsmidlerne, har fokus gennem tiden ændret sig til styrkelse af civilsamfundsgrupper, så de selv kan producere fødevarer, igangsætte indkomstskabende aktiviteter og sikre uddannelse og sundhed.
Alt sammen i tæt partnerskab med lokale organisationer, som kender problematikkerne indefra og er tættest på de mennesker, som det handler om. Caritas bygger fortsat udviklingsarbejdet på partnerskaber, men fokus vil i endnu højere grad være på en styrkelse af civilsamfundet gennem organisering og oplysning.
Populært sagt skal vi ikke længere kun lære den fattige at fiske, men gøre ham eller hende i stand til at kræve sine rettigheder som fiskere.
Uligheden stiger trods vækst
Trods økonomisk vækst i mange lande og markante fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom er uligheden stigende – både globalt og nationalt i mange lande.
I takt med den stigende ulighed sker der mange steder en indskrænkning af civilsamfundets råderum og af menneskers indflydelse på udviklingen i de samfund, de er en del af.
Årsagen til den stigende ulighed skal findes i de samfundsmæssige mekanismer, som skaber en uretfærdig fordeling af ressourcer og gør det muligt for et mindretal at forblive rige og magtfulde – blandt andet det internationale frihandelsregime og den fortsatte overførelse af værdi fra Syd til Nord gennem kapitalflugt, gældsbyrder, privatisering af naturressourcer, osv.
Bæredygtige alternativer
Skal vi disse mekanismer og grundlæggende årsager til fattigdom, ulighed og uretfærdighed til livs, kræver det en fundamental og reel forandring af de internationale strukturer.
Og strukturer kan ændres, når mennesker står sammen om at udfordre eksisterende magtstrukturer, holde deres myndigheder ansvarlige og kræve deres rettigheder. Det kræver viden om rettigheder og en fælles forståelse for demokrati, men også stærke partnere som formår at mobilisere civilsamfundet og bringe emner på den politiske dagsorden, ligesom Caritas forsøger at gøre det i Danmark.
Derfor arbejder Caritas for at give mennesker, der lever i fattigdom, mulighed for at organisere sig og stille krav om demokratiske og bæredygtige alternativer, der både tager udgangspunkt i menneskerettighederne og den katolske kirkes sociallære.
Landbrug som politisk løftestang
Til grund for dette arbejde ligger Caritas’ mangeårige fokus på fattigdomsbekæmpelse gennem effektiv og bæredygtig landbrugsudvikling.
Udviklingssamarbejdet har derved fået et politisk og praktisk fokus; praktisk, når bønderne lærer nye innovative landbrugsteknikker, som kan sikre fødevaresikkerheden. Politisk, når denne viden lægges til grund for et krav om bedre vilkår for landmænd og investeringer i landbruget.
Populært sagt er det i dag civilsamfundet, som skal sikre at lokale myndigheder bygger de brønde, som internationale NGO’er før har bygget. Det er bæredygtig udvikling.
