Roskildetoget kører gennem Rajasthan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Anmeldelse af Maria Bierbaum Oehlenschläger, U-landsnyt.dk

Roskide Festival 2014: Khan-trioen fra den indiske delstat Rajasthan charmerede sig til publikums gunst på Gloria. Og Barmer Boys, som de tre mænd kalder sig, havde både sufi-musik, beatboksing og det brede smil med i bagagen.

De indiske kastagnetter klaprer af sted, harmoniummet presses til sine yderste skalaer, trommeslageren retter på sin turban og sit overskæg, mens publikum bare smiler og smiler.

For de er charmerende de tre granvoksne mænd fra Rajasthan, hvor byerne er lyserøde, og religionen (også) er muslimsk.

Hvorfor de har valgt at kalde sig ‘boys’ står uvist hen, og for at komme udenom en nærliggende postkolonialistisk opsang, må man tro på, at navnet blot henviser til deres legende tilgang til den traditionelle musik og deres relativt unge alder lige omkring 30 år.

Fra ”Allah er stor” til en markedsplads Østen for Solen
Den musikalske kombination af den indiske variant af sufitraditionen og højenergiske beatboks-sessioner var både gruppens styrke og svaghed.

For publikum var med på toget hele vejen mod Rajastan og helt ud på den globale musik-motorvej. USA var for eksempel målet for deres sidste tour.

Når man giver publikum, hvad publikum vil have en torsdag aften, hvor skyerne er lettet over Roskilde, er det en fare – især gældende for såkaldte verdensmusikere – at der går markedsplads i den.

Det tilgiver vi til kastagnetternes klap. For det er torsdag lige inden Rolling Stones, som muligvis et af de mest gunstige tidspunkter at spille på – især når man er en trio fra Indien, der har fået Orange Scenes lille nabo Gloria som scene.

Hvor Roskilde Festival er stødt på Khan-trioen må guderne vide, men som publikumspleaser med et twist er de velvalgt til at åbne musikalske grænser – mens vi alligevel venter på Mick Jagger.