Finanskrise, naturkatastrofer, skyhøje fødevarepriser og voldelige konflikter truer med at skubbe flere mennesker ud i fattigdom. Det advarer FN om i ny rapport, som opgør, at 2,2 milliarder af verdens befolkning på ca. syv milliarder mennesker er fattige eller står på kanten til at blive det.
Næsten 1,5 milliarder mennesker i 91 udviklingslande lever i fattigdom, mens 800 andre millioner lever på grænsen til armodens fængsel.
Rapporten viser, at selv om den globale fattigdom generelt set er i tilbagegang, er den et stigende problem med større ulighed mellem rige og fattige samt “strukturelle sårbarheder”, skriver rapportens udgiver, FNs Udviklingsprogram (UNDP) i en pressemeddelelse torsdag.
Men også optimistiske toner: Selv fattige lande kan sikre velfærd til alle
Social beskyttelse for alle er ikke desto mindre muligt selv i fattige lande, og dét skønt hovedparten af verdens befolkning lever uden ordentlig social beskyttelse såsom pension og arbejdsløshedsforsikring.
Årets rapport om “Menneskelig Udvikling” argumenterer for, at sådanne ydelser kan gennemføres af alle lande uanset udviklingsniveau.
“Et grundlæggende socialt sikkerhedsnet for alle verdens fattige ville koste mindre end to procent af det globale BNP (al økonomisk produktion i verden),” fremfører den.
Det kræver dog en omfordeling og at donorerne spiller med
Rapporten opfordrer til at indføre basale velfærdsydelser for alle med det formål at styrke modstandsdygtigheden – og afviser at kun rige lande har råd.
Den præsenterer en komparativ analyse af lande på forskellige udviklingsniveauer og med forskellige politiske systemer, der har gennemført sociale velfærdspolitikker.
Disse lande inkluderer ikke kun de kendte velfærdsstater som Danmark, Norge og Sverige, men også hurtigt voksende økonomier som Sydkorea og udviklingslande som Costa Rica.
“Disse lande startede med at indføre forskellige former for sociale forsikringssystemer på et tidspunkt, da deres bruttonationalprodukt (BNP) per indbygger var lavere end Indiens og Pakistans er i dag,” konstaterer rapporten.
Samtidig kan der imidlertid også være situationer, hvor ”lige muligheder kræver ulige behandling,” bemærker Khalid Malik, der er direktør for UNDP’s Human Development Report Office.
”Der kan være behov for at yde mere støtte og flere ressourcer til de fattige, de udstøtte og de
Rapportskriverne har beregnet udgifterne i 12 afrikanske og asiatiske lavindkomstlande til at indføre basal social beskyttelse – herunder alders- og invalidepensioner, børnepasningsydelser, almindelig adgang til de mest almindelige sundhedsydelser, social bistand og et 100-dages beskæftigelsesprogram.
Udgifterne varierer fra omkring 10 procent af BNP i Burkina Faso til mindre end fire pct. af BNP i Indien.
”En grundlæggende social beskyttelsespakke er økonomisk mulig, hvis lavindkomstlande omfordeler midler og øger de nationale ressourcer, og hvis det international donorsamfund støtter det arbejde,” konstaterer rapporten.
Flere jobs en af nøglerne
“De personer, der er mest sårbare hvad angår naturkatastrofer, klimaforandringer og finansielle tilbageslag, skal beskyttes i særlig grad, lyder det i årets rapport om “Menneskelig Udvikling”.
Rapporten peger på flere jobs som en varig løsning på fattigdomsproblemet i mange af verdens regioner – og det løser ikke kun den økonomiske del af fattigdomsproblemet:
” Arbejdsløshed har tendens til at være forbundet med en stigning i kriminalitet, selvmord, vold, stofmisbrug og andre sociale problemer. Derfor overstiger de sociale fordele ved et job langt den private fordel i form af løn”, hedder det.
Fuld beskæftigelse igen øverst på den globale udviklingsdagsorden
Rapporten anbefaler regeringer at forpligte sig igen til målet om fuld beskæftigelse. Et mål, som røg ud efter oliekriserne i 1970’erne.
Den argumenterer for, at fuld beskæftigelse ikke blot har værdi for den enkelte arbejder, men også i væsentligt omfang bidrager til social stabilitet og sammenhæng.
Rapporten anderkender de udfordringer, som udviklingslande står overfor i forhold til at sikre fuld beskæftigelse, og opfordrer til at fokusere på dybtgående ændringer, der gradvist inkorporerer mere af arbejdsstyrken i den formelle sektor.
Det indebærer en overgang fra landbrug til industri og servicetjenester med understøttende investeringer i infrastruktur og uddannelse.
Milliarder lever i eller tæt på fattigdom
Årets Human Development Rapport fokuserer på menneskelig sårbarhed og modstandsdygtighed og opfordrer til at indføre velfærdsydelser, social beskyttelse og fuld beskæftigelse for at sikre holdbare udviklingsfremskridt.
Under titlen “Sustaining Human Progress: Reducing Vulnerabilities and Building Resilience” giver rapporten et nyt perspektiv på menneskets sårbarhed i en omskiftelig og farlig verden og kommer med forslag til at styrke folks modstandskraft.
Ifølge traditionelle indkomstbaserede mål for fattigdom lever 1,2 milliarder mennesker for under omregnet syv kroner om dagen, og det er definitionen på ekstrem fattigdom.
UNDP’s Flerdimensionelle Fattigdomsindeks anslår imidlertid, at næsten 1,5 milliarder fordelt på 91 lande lever i fattigdom og mangler ordentlig sundhed, uddannelse og lever under generelt dårlige vilkår.
Næsten 800 mennesker lever i overhængende fare for at falde tilbage i fattigdom i tilfælde af en krise. Det giver samlet over 2,2 milliarder mennesker i eller tæt på fattigdom.
“Hvis vi håndtere sårbarheder på den rigtige måde, kan alle mennesker få gavn af udviklingsfremskridtet, og på den måde kan vi gøre den menneskelige udvikling mere retfærdig og holdbar,” sagde UNDP’s øverste chef Helen Clark ved lanceringen tirsdag i Tokyo.
Human Development Report 2014 kommer på et kritisk tidspunkt, netop som opmærksomheden samles omkring udformningen af den næste udviklingsdagsorden frem mod 2030, der skal erstatte 2015-Målene.
Mere spot på barriererne for fremskridt
Rapporten viser, at hastigheden for menneskelig udvikling er faldende, målt ud fra det Menneskelige Udviklingsindeks (HDI).
Finansielle kriser, udsving i fødevarepriser, naturkatastrofer og voldelige konflikter udgør alle trusler for udviklingsfremskridt.
“Bekæmpelse af både fattigdom og menneskers sårbarhed, så flere ikke falder tilbage i fattigdom, bør være centrale mål i den næste udviklingsdagsorden efter 2015” argumenterer rapporten.
”Udryddelse af ekstrem fattigdom handler ikke blot om at nå i mål, det handler også om at blive der,” hedder det.
Hvem er sårbare og hvorfor?
“At reducere sårbarhed er en nøgleingrediens i enhver dagsorden der søger at fremme menneskelig udvikling,” skriver nobelprismodtageren Joseph Stiglitz i et bidrag til rapporten. “Vi er nødt til at tilgå emnet fra et bredt, systemisk perspektiv.”
Netop sådan et perspektiv er lagt ind i årets rapport, der med udgangspunkt i menneskelig udvikling ser med friske øjne på sårbarhed som en forstærkende risikofaktor for udvikling.
Den undersøger strukturelle sårbarheder – de sårbarheder, der har udviklet sig over tid og er forværret som følge af diskrimination og institutionelle svagheder og som særlig rammer de fattige, kvinder, migranter, handikappede, oprindelige folk og de ældre.
F.eks. lever 80 procent af alle verdens ældre uden social beskyttelse, og en stor del er samtidig fattige og funktionshæmmede.
Rapporten introducerer også ideen om livscyklus-sårbarhed, der har fokus på de tidspunkter og stadier i livet, hvor udefrakommende begivenheder som kriser og katastrofer kan have større konsekvenser for et menneskes velvære og udvikling end andre tidspunkter.
Særlig kritiske stadier er et barns første 1.000 levedage, overgangen fra skoleliv til arbejdsliv og tilbagetrækningen fra arbejdslivet.
Et menneskes evner, viden og kompetencer opbygges gennem hele livet og skal plejes og vedligeholdes. Disse livskompetencer påvirkes af hvor meget, der investeres i at opbygge dem. Tidlige investering eller mangel på samme kan have langvarige konsekvenser.
Rapporten fremhæver et eksempel fra Ecuador, der viser, at fattige børn har ringere ordforråd end mere velstillede børn allerede ved seksårsalderen, dvs. før skolestart. Investeringer i den tidlige barndom er derfor kritisk.
Global koordination og handling er nødvendig
Rapporten opfordrer også til stærkere kollektiv handling og mere global koordination og engagement for at styrke modstandsdygtigheden over for de sårbarheder, som i stigende grad både skabes og har konsekvenser globalt.
Mange trusler – det være sig finansielle kriser, klimaforandringer, konflikter eller flygtningestrømme – er af natur grænseoverskridende, men effekterne af disse kriser mærkes især lokalt og nationalt og er ofte overlappende.
I Sahellandet Niger, hvor man i lighed med andre lande i regionen har oplevet alvorlige fødevare- og ernæringskriser, skulle man samtidig også håndtere store udfordringer forbundet med de tusindvis af flygtninge, der flygtede ind over landets grænser fra konflikten i nabolandet Mali.
Transnationale trusler kan ikke løses af enkelt lande – de kræver et nyt fokus fra det internationale samfund, der rækker ud over kortsigtede reaktioner såsom humanitær hjælp, argumenterer rapporten.
På den baggrund efterspørger den “international enighed om altomfattende social beskyttelse” som en del af udviklingsdagsordenen efter 2015.
Om rapporten
Human Development Rapporten er en redaktionelt uafhængig publikation fra FN’s Udviklingsprogram (UNDP).
Se www.undp.dk eller http://hdr.undp.org/en/2014-report/press for at hente (downloade) den fulde version af rapporten, som er tilgængelig på flere sprog. Hjemmesiden indeholder også yderligere reference materiale om rapportens indekser og specifikke regionale implikationer.
Yderligere oplysninger hos:
Mette Fjalland, UNDP Nordic Office, Kbhvn, tlf: +45 51 83 62 28 – email: [email protected]
Anna Ortubia, UNDP’s Human Development Report Office, New York, telefon: +1 212 906 5964 – email: [email protected],
UNDP om UNDP
UNDP er FN’s største udviklingsorganisation med et bredt mandat til at fremme bæredygtig menneskelig udvikling. Vi arbejder med fattigdomsbekæmpelse, ansvarlig regeringsførelse, kriseforebyggelse og genopbygning, miljøbeskyttelse og ligestilling.
Dette søges opnået gennem integrerede programmer, national kapacitetsopbygning, teknisk rådgivning samt partnerskaber med nationale og internationale aktører.
UNDP’s globale vidensnetværk og engagement strækker sig over flere end 170 lande, hvor vi arbejder i tæt samarbejde med regeringer, forskellige organisationer, privatsektoren og andre FN-organisationer.
UNDP spiller ligeledes en central rolle i at sikre et mere sammenhængende og dynamisk FN. Som formand for FN’s udviklingsgruppe i New York og som koordinator for FN på landeniveau, arbejder UNDP på at styrke samarbejdet mellem FN-organisationerne.
