Danske ambassadører nu på plads i flere vækstlande

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Fredag indledte nye danske ambassadører deres arbejde i Nigeria, Filippinerne, Colombia og Burma som led i den største omlægning af dansk udenrigstjeneste i nyere tid, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse. 

Udenrigsministeriet lancerede omlægningen den 16. januar og den indebærer tillige, at Danmark åbner et handelskontor i Lagos i Nigeria.

Ministeret skriver videre:

Det er lande med vækst, potentiale og stigende international politisk og økonomisk indflydelse.

Dermed får Danmark direkte adgang til flere end 300 millioner mennesker og forbrugere end før reformen og samtidig styrkes serviceniveauet for det stigende antal danske borgere, som arbejder, besøger eller har andre aktiviteter i landene.

Desuden styrkes tilstedeværelsen i flere vækstlande og EU’s beslutningscentre. For at finansiere reformen har regeringen lukket en række repræsentationer og reduceret bemandingen andre steder. 

Hovedpunkterne i omlægningen er:

* Der åbnes ambassader i Nigeria, Colombia, Filippinerne og Burma samt et handelskontor i Lagos i Nigeria. 

* Se mere om det nye set-up i Nigeria i telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/05-05-14/ambassad-rerne-klar-til-de-nye-ambassader-i-fire-v 

* Indsatsen styrkes på vækstmarkeder som Kina, det sydlige Afrika, Tyrkiet og Peru. Desuden styrkes indsatsen i EU’s vigtigste beslutningscentre (Bruxelles, Berlin, Paris, London). Endeligt afsættes flere ressourcer til det arktiske arbejde.

* Der lukkes repræsentationer i Cypern, Luxembourg, Schweiz, Slovenien, Slovakiet, Milano (handelskontor) og Libyen.

* Desuden udfases repræsentationskontoret i Niger, ligesom ambassaden i Afghanistan reduceres de kommende år.

Neddroslingen af vor tilstedeværelse i det fattige Sahelland, Niger, har været udsat for kritik – se telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/11-05-14/kritiker-danmark-forskertser-40-rs-indsats-i-verde 

Det har også vakt opmærksomhed, at Danmark vil reducere ambassaden i Afghanistan, som regeringen ellers har udpeget til største modtagerland for dansk udviklingsbistand i de kommende år. 

Glade ministre

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) siger:

“Verden udvikler sig hastigt, globaliseringen skaber nye magtcentre og vækstøkonomier, og vi skal være til stede der, hvor Danmark får mest gavn af det, politisk og økonomisk”.

“De nye ambassader vil både hjælpe danske virksomheder og borgere og samarbejde med landene om den udvikling, de er inde i og de valg, de skal træffe. En reformeret og moderne udenrigstjeneste giver os gode betingelser for at fremme danske interesser og spille en aktiv og konstruktiv rolle i verden.”

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) supplerer:

”Med ambassadereformen får Danmark direkte adgang til 300 millioner flere mennesker og forbrugere end hidtil, og reformen giver danske virksomheder et bedre afsæt på de nye vækstmarkeder”.

“De 10 største vækstmarkeder forventes frem mod 2017 at stå for 60 procent af den globale vækst. Det er vigtigt, at vi er til stede i disse lande og herigennem styrker vores eksport og tiltrækker flere investeringer til Danmark for at skabe jobs herhjemme.”

Listen over Danmarks repræsentationer kan findes på

http://um.dk/da/om-os/organisation/repr