Største danske fredsdemonstration i et årti

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Omkring 5.000 mennesker var mandag samlet på Christiansborg Slotsplads for at udtrykke et samlet håb om fred i Gaza. Den massive menneskemængde udgjorde en af de største fredsdemonstrationer i Danmark i det seneste årti.

Politikere fra hele det politiske spektrum var der. En stribe kendte musikere var der. Og omkring 5.000 danskere var der. Christiansborg Slotsplads lagde mandag brosten til en markant dansk fredsdemonstration. Det skriver Mellemfolkeligt Samvirke på sit websted tirsdag.

Det var Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, der havde arrangeret demonstrationen. Og det store fremmøde glædede generalsekretær i MS, Frans Mikael Jansen.

“Den massive folkelige opbakning til palæstinensernes sag, både i Danmark, i Europa og i hele verden, giver håb om, at et internationalt pres kan være med til at sikre en politisk løsning på denne langvarige konflikt.”

Han opfordrer det internationale samfund til at adressere de forhold, der står i vejen for en varig fred i området.

“De sidste ugers bombardementer på Gazastriben og i Israel og de alt for mange civile ofre er et forfærdeligt og uacceptabelt symptom på den uholdbare tilstand, palæstinenserne er tvunget til at leve under. Blokaden og bosættelserne strider mod international lov, og vi skal som danskere og europæere opfordre vores politikere til handling, der kan gøre en ende på den 47 år lange konflikt,” siger generalsekretær Frans Mikael Jansen.

I forbindelse med demonstrationen samler Mellemfolkeligt Samvirke underskrifter til en direkte henvendelse til Udenrigsminister Martin Lidegaard, ligesom organisationens internationale samarbejdspartnere i ActionAid yder nødhjælp til de udsatte palæstinensere i Gaza.