20 mio. mere til at oplyse om u-lande – og nyt frivilligkorps

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Jesper Søe, U-landsnyt.dk

To store danske u-landsforeninger glæder sig over, at SR-regeringen vil hæve beløbet til at oplyse om u-landene med 20 mio. kr. i sit finanslovsforslag for næste år, som blev fremlagt tirsdag. Men de skal ikke glæde sig for tidligt. 

Generalsekretær i solidaritets- og bistandsorganisationen IBIS, Vagn Berthelsen, siger i en presseudtalelse:

“Det betyder, at IBIS og andre rammeorganisationer får mulighed for at bruge flere midler til oplysning. IBIS vil bruge midlerne til at styrke vores arbejde med global undervisning i folkeskolerne, hvor flere end 175.000 elever hvert år efterspørger vore undervisningsmaterialer”.

Mellemfolkeligt Samvirke (MS) gør gældende, at “det er positivt, at regeringen opprioriterer den del af udviklingsbistanden, som sigter på at øge danskernes engagement og viden om globale problemstillinger”.

Men der er indtil videre tale om en engangs-forhøjelse fra 50 til 70 millioner, som alene gælder 2015. Fra 2016 og fremefter er der afsat 60 mio. kr. i budgetoverslagene til u-landsoplysning.  

Vel at mærke, hvis en eventuel ny borgerlig regering ikke vil det ganske anderledes efter næste valg.

Nyt ekstra frivilligprogram

Netop MS med en fornem fortid som udsender af u-landsfrivillige kan få konkurrence fra et nyt program om at sende danskere ud til verdens u-lande som en slags mellemfolkelige ambassadører.

I regeringens udviklingspolitiske prioriteter fra 2015 til 2018 hedder det nemlig:

“Der er under de danske folkelige organisationers frivilligprogrammer høstet gode erfaringer med de frivilliges rolle i oplysningsarbejdet. For at styrke danskernes mulighed for at deltage i udviklingssamarbejdet og indgå i oplysningsarbejdet herom afsættes derfor årligt 20 mio. kr. til at give mulighed for, at danske frivillige kan rejse ud i kortere perioder og deltage i udviklingsaktiviteter”. 

Bl.a. Socialdemokraternes u-landsordfører, tidl. fødevareminister Mette Gjerskov, har bragt denne tanke på bane ved flere lejligheder, senest under folkemødet på Bornholm – se telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/15-06-14/efterlysning-u-landsbistandens-folkelige-forankrin

Hun har længe efterlyst større folkelig forankring af u-landshjælpen blandt danskerne.

MS konstaterer kort, at “regeringen foreslår at øge midlerne til oplysningsarbejde og undervisning og til at udsende frivillige”.

“Ikke et spørgsmål om aflad”

Oplysningsindsatsen bør dog handle om andet end at skabe folkelig tilslutning til bistanden i sig selv, anfører den nu 70-årige organisations generalsekretær, Frans Mikael Jansen:

“Debatten om udviklingsbistanden må ikke gøres til et spørgsmål om, hvor meget aflad, vi er villige til at betale. Det handler om at skabe forståelse og folkelig opbakning til et opgør med de strukturer, som spænder ben for en mere retfærdig verden”, siger han.

Behovet for folkeligt engagement i globale problemstillinger er netop grunden til at organisationen fortsat prioriterer udsendelse af frivillige og det at give danskerne handlerum til at engagere sig mere i globale problemstillinger, hedder det.

Frans Mikael Jansen ser regeringens opprioritering af oplysning, debat og frivillighed som et vigtigt skridt på vej mod den aktivistiske udviklingspolitik, ministeren selv slår til lyd for.

“Hvis det skal lykkes at udrydde fattigdom og skabe en mere retfærdig verden, kræver det langt mere end dansk bistand alene kan udrette”.

“Vi har brug for at opbygge et globalt medborgerskab, hvor borgerne selv siger fra overfor uretfærdige skattesystemer, skæv handelspolitik og ulige produktionsvilkår, som gør de rige rigere, mens millioner af andre bliver fastholdt i fattigdom, siger Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær. 

Vil ind i klasseværelser og stuerne 

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) ønsker en offensiv satsning for at engagere danskerne – unge som ældre.

Han har fået indarbejdet i prioritetsplanen, at der ikke blot skal være særlige undervisere til at oplyse om den store verden i folkeskolen, men at denne ordning, der blev indført tidligere i år, skal udvides til at omfatte ungdomsuddannelserne.

Ordret står der:

“I 2014 igangsatte Udenrigsministeriet et samarbejde med Undervisningsministeriet om at styrke undervisningen om udviklingslandene i folkeskolen. Dette samarbejde vil fremover blive udvidet til også at omfatte ungdomsuddannelsesområdet”. 

Altså endnu mere bredt ud i undervisningen af de unge – ja, gerne ind i stuerne hos almindelige danskere.

Som ministeren siger i en pressemeddelelse fra udenrigsmnisteriet tirsdag:

“Danskerne skal engageres yderligere i udviklingssamarbejdet. Den globale værdikamp, som Danmark er en del af gennem udviklingssamarbejdet, skal med andre ord finde vej ind i stuerne”.

Oplysningsbevilling nærmest fordobles

Det er Danidas almene Oplysningsbevilling, der forestås af et udvalg uden for ministeriet, som får hele den ekstra stigning.

Bevillingen nærmest fordobles fra 28,7 mio. kr. i år til 48,7 mo. i 2015, hvorefter den planlægges falde til 38,7 mio. kr. de følgende år.  

Posterne rejsestipendier og Danidas egen oplysning står uforandret på henholdsvis 1,3 og 20 millioner kr.

Danidas Oplysningsudvalg, der er nedsat under loven om internationalt udviklingssamarbejde, forestår sammen med udenrigsministeriet fordeling af midlerne under “den store” oplysningsbevilling – mere på http://um.dk/da/danida/det-goer-vi/u-landsoplys/oplysningsbevilling

Medlemmerne udpeges af udviklingsministeren. Mere om udvalget og dets sammensætning på http://um.dk/da/danida/det-goer-vi/u-landsoplys/oplysningsbevilling/organisation

I prioritetsplanen står, at stigningen i oplysningsmidlerne “skal bidrage til at sikre, at oplysning om udviklingssamarbejdet når ud til en bredere målgruppe, bl.a. ved brug af massemedier og ved at involvere danske virksomheder mere i oplysningsarbejdet”. 

“De styrkede oplysningsaktiviteter skal bl.a. sætte fokus på det internationale arbejde med at finde de mål, der i 2015 skal afløse FN’s 2015-mål, og styrke dialogen med danskerne herom”.

Mere til de store NGOers oplysning – men alle må tænke i nye baner

“De danske folkelige organisationer spiller en vigtig rolle i oplysningsarbejdet. Den rolle vil regeringen styrke, og derfor forøges andelen i programmer og projekter, der kan bruges til projektrelateret oplysning, fra to til tre procent, svarende til ca. 10 mio. kr. årligt”, hedder det. 

Dette er et længe næret ønske fra de store u-landsNGOer og betyder, at de må anvende tre øre i stedet for kun to udaf hver projektkrone på oplysning.

Det lyder ikke umiddelbart af meget, men når vi taler om millionbeløb summer det op.

Til gengæld ønsker ministeren og Danida, at der tænkes nyt og anderledes i formidlingen.

I afsnittet i regeringens prioritetsplan for bistanden hedder det under overskriften “Oplyse, inddrage og engagere danskerne i udviklingssamarbejdet”:

“Aktiviteterne skal søge at fremme nye og innovative initiativer til oplysning om udviklingssamarbejdet og globale udviklingsspørgsmål. Der skal arbejdes for at inddrage nye partnere og for at få oplysningsarbejdet endnu bredere ud”. 

“Danmarks udviklingssamarbejde hviler på solid opbakning. Danskerne er solidariske og ønsker at hjælpe folk i nød. Vort udviklingssamarbejde tilhører alle danskere, og de skal inddrages og engageres i det”. 

“Det skal ske med afsæt i en tæt og løbende dialog med danskerne om de store fremskridt, der sker i verden, og målrettet oplysning, både om de mange resultater, som udviklingssamarbejdet leverer, og om de udfordringer og muligheder, der også er i udviklingslandene”.

DOKUMENT

Danidas darlings – rammeorganisationerne – reserveres flere oplysningspenge

(fra anmærkningerne til finanslovsforslag 2015)

Danske folkelige organisationer, der har indgået rammeaftaler med Udenrigsministeriet, kan ud fra egne visioner og målsætninger udvikle langsigtede, strategisk tilrettelagte programmer i samarbejde med deres partnere i udviklingslandene i overensstemmelse med de til enhver tid gældende danske udviklingspolitiske målsætninger og strategier.

Rammeorganisationerne identificerer og gennemfører aktiviteter med partnere (herunder valg af samarbejdslande, projekttyper og målgrupper) inden for nærmere angivne retningslinjer for budgettering, rapportering og regn-skabsaflæggelse.

Som led i Udenrigsministeriets tilsyn foretages der løbende vurderinger og analyser af de pågældende organisationer og deres aktiviteter på landeniveau, herunder med henblik på at vurdere organisationernes evne til at dokumentere resultater og som grundlag for bl.a. fastlæggelse af niveauet for de årlige tilsagnsrammer.

Der er tidligere indgået rammeaftaler med MS ActionAid Denmark, Folkekirkens Nødhjælp, IBIS, Røde Kors i Danmark, Red Barnet og CARE Danmark.

Udenrigsministeriet har fra 2013 indgået rammeaftaler med ADRA Danmark, Danske Handicaporganisationer, 3F – Fagligt Fælles Forbund, Ulandssekretariatet og Verdens Skove og har fra 2014 udvidet kredsen til at omfatte Caritas Danmark, Danmission, Sex og Samfund samt Vedvarende Energi.

I 2015 planlægges indgået rammeaftaler med Ghana Venskabsgrupperne og WWF Verdensnaturfonden Danmark.

Egenfinansieringskravet er fra og med 2013 med mulighed for en tre-års indfasning øget fra 10 pct. til 20 pct., men er sammensat mere fleksibelt.

Minimum fem pct. af tilskuddet til program- og projektaktiviteter skal fortsat udgøres af bidrag fra kontante midler rejst i Danmark. Op til 15 pct. af egenfinansieringskravet på 20 pct. kan udgøres af midler fra andre donorer eller fra organisationernes internationale alliancepartnere.

De folkelige organisationer vil kunne anvende dele af de midler, som de modtager under rammeaftalerne, til EU samfinansiering. 

MS ActionAid Denmark (MS/AA DK)

Er en del af alliancen ActionAid International, og har som mål at fremme mellemfolkelig forståelse og solidaritet med henblik på bæredygtig global udvikling.

MS/AA DK’s udviklingsarbejde tager udgangspunkt i partnerskaber med organisationer i udviklingslande og baseres på landestrategier, der fokuserer på fremme af demokratisk udvikling.

Bevillingstal 2014-18 – årligt 149 mio. kr. (over rammebevillingen)

Folkekirkens Nødhjælp (FKN) 

Har som mål at hjælpe undertrykte og svage befolkningsgrupper samt at styrke deres muligheder for ved egen hjælp at ændre de forhold, der forårsager deres marginalisering. Dette gøres gennem langsigtet udviklingsbistand og humanitær nødhjælp.

FKN arbejder både gennem Action by Churches Together og bilateralt i samarbejde med lokale kirker, kirkeråd og civilsamfundsorganisationer. 

Bevillingstal 2014-18 – årligt 123 mio. kr.

IBIS 

Har som mål gennem udviklingsarbejde og fortalervirksomhed at styrke civilsamfundene i udviklingslandene. Udviklingsarbejdet har fokus på at fremme mænd og kvinders lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer.

IBIS er tilknyttet Alliance 2015, der er et netværk af fremtrædende organisationer på udviklingsområdet med base i Europa.

Bevillingstal 2014-18 – årligt 121 mio. kr.

Røde Kors i Danmark (RK) 

Har som mål at støtte nationale Røde Kors og Halvmåneselskabers kapacitet til at forbedre sårbare menneskers liv og udvikle lokalsamfunds evne til at modstå katastrofer og andre omvæltninger.

Dette sker ved at arbejde i længerevarende partnerskaber primært inden for sundhed og katastrofeforebyggelse. RK’s partnerskaber fokuseres særligt i fattige lande med højt sårbarhedsniveau. 

Bevillingstal 2014-18 – årligt 78 mio. kr.

Red Barnet 

Har som mål at bidrage til at forbedre børns levevilkår, rettigheder og muligheder for at få en opvækst i overensstemmelse med intentionerne i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder.

Dette gøres gennem humanitære indsatser og langsigtet udviklingsbistand. Red Barnet er medlem af den internationale sammenslutning, Save the Children, der er en af verdens største børnerettighedsorganisationer. 

Bevillingstal 2014-18 – årligt 56 mio. kr.

CARE Danmark 

Har som mål at støtte den fattige og marginaliserede landbefolknings kapacitet til at fremme en bæredygtig økonomisk og social udvikling.

Dette sker gennem bæredygtige landbrugs- og naturressourceforvaltningstiltag og tilpasning til klimaforandringerne med særlig vægt på kvinder og etniske minoriteter. CARE Danmark arbejder på landeniveau bl.a. gennem CARE International.

Bevillingstal 2014-18 – årligt 48 mio. kr.

Ulandssekretariatet 

Har som mål at fremme arbejdstagerrettigheder, anstændigt arbejde, social dialog, sociale sikringsordninger og jobskabelse. Arbejdet tager afsæt i den danske fagbevægelses værdigrundlag og dets nationale og globale netværk.

Organisationen yder rådgivning og træning inden for social dialog, forhandling, arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder samt udvikling af læseplaner for erhvervsuddannelser. 

Bevillingstal 2014-18 – årligt 45 mio. kr.

ADRA Danmark 

Har udvikling af et stærkt civilsamfund som overordnet mål for alle indsatser.

Dette sker gennem mobilisering samt kapacitetsudvikling af partnere og målgrupper med henblik på rettighedsbaseret fortalervirksomhed primært med afsæt i problemstillinger i relation til sundhed, uddannelse og landbrug og med særligt fokus på kvinder, unge og

Bevillingstal 2014-18 – årligt 37 mio. kr.

3F – Fagligt Fælles Forbund 

Har som mål at bidrage til en mere retfærdig, social og bæredygtig udvikling. Herunder skal fred og sikkerhed, demokrati og sundhed fremmes med respekt for grundlæggende rettigheder.

3F’s udviklingsarbejde fokuserer på organisationsudvikling af fagforeninger, social dialog og fortalervirksomhed, arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder. 

Bevillingstal 2014-18 – årligt 35 mio. kr.

Caritas Danmark 

Har som mål for udviklingsarbejdet at sætte fattige og marginaliserede mennesker i stand til at forbedre deres levevilkår og få indflydelse på egen fremtid.

Dette sker gennem støtte til kapacitetsopbygning af civilsamfundet og til udvikling af smålandbrug.

Bevillingstal 2014-18 – årligt 29 mio. kr.

Verdens Skove 

Har som mål at skabe handlemuligheder for folk, der gerne vil bevare og fremme verdens skove. Organisationens udviklingsmål omfatter skovbevarelse, udøvelse af indi-viduelle og kollektive rettigheder, reduktion af fattigdom samt forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringer.

Målgruppen er lokalbefolkningen i og omkring tropiske regnskove.

Bevillingstal 2014-18 – årligt 15 mio. kr. 

Danmission (DM) 

Har som mål at styrke civilsamfundet i udviklingslandene.

DM’s udviklingsarbejde tager udgangspunkt i at skabe dialog og fredelig sameksistens mellem mennesker af forskellig tro og at bekæmpe fattigdom med fokus på sundhedsarbejde, udvikling af lokalsamfund samt uddannelse af børn og unge. 

Bevillingstal 2014-18 – årligt 14 mio. kr.

Sex og Samfund 

Kæmper for seksuelle og reproduktive rettigheder og arbejder for at styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg om seksualitet, seksuel sundhed, prævention og abort.

Foreningen er fortaler for alles ret til oplysninger og sundhedsydelser i relation til seksualitet, graviditet og fødsel. 

Bevillingstal 2014-18 – årligt 12 mio. kr.

Vedvarende Energi (VE) 

Har som mål at bidrage til en verden med bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi og lokale CO2-neutrale ressourcer med et folkeligt ejerskab.

VE fokuserer særligt på de underprivilegeredes adgang til rene, billige og bæredygtige energires-sourcer, samt at de får medbestemmelse i miljø- og klimaforhold, der har indflydelse på deres levevilkår. 

Bevillingstal 2014-18 – årligt 10 mio. kr.

Danske Handicaporganisationer 

Har som mål at arbejde for et inkluderende samfund, hvor personer med handicap i udviklingslandene kan leve et værdigt liv og udnytte deres rettigheder i overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention.

Dette sker blandt andet gennem bedre og mere effektiv repræsentation i handicapparaplyorganisationer. 

Bevillingstal 2014-18 – årligt 10 mio. kr.

WWF Verdensnaturfonden Danmark 

Har som mål at bidrage til udviklingen af inkluderende grønne økonomier, som vil reducere miljøforringelse, fattigdom og ulighed.

Organisationen fokuserer særligt på bæredygtig produktion indenfor skov, fiskeri/akvakultur og energi og på at styrke civilsamfundet til at påvirke og samarbejde med myndigheder og den private sektor i gennemførelsen af konkrete grønne udviklingstiltag. 

Bevillingstal 2015-18 – årligt 15 mio. kr.

Ghana Venskabsgrupperne (GV) 

Har som mål at bidrage til et demokratisk og retfærdigt Ghana, hvor alle borgere har indflydelse på politiske processer og mere ligelig fordeling af ressourcerne.

GV har særligt fokus på at støtte civilsamfundsorganisationer i at sikre adgang til kvalitetsgrunduddannelse, styrke unges rettigheder og muligheder samt at sikre fødevaresikkerhed og bedre indkomstgrundlag for marginaliserede grupper.

Bevillingstal 2015-18 – årligt 11 mio. kr.

Samlet set stiger rammebevillingen fra 782 mio.kr. i 2014 til 808 mio. kr. i 2018.

Kilde: Finansministeriet.