Stubkjær lover mere kritisk og debatskabende u-landsoplysning

Laurits Holdt

Af Jesper Søe, U-landsnyt.dk

SR-regeringen stiller ekstra millioner til u-landsoplysning i udsigt i 2015, og dem vil Folkekirkens Nødhjælp bruge til at udvikle ”en mere kritisk og debatskabende oplysning, som samtidig anviser konkrete måder at handle på”.

Sådan siger organisationens generalsekretær, Henrik Stubkjær, i en pressemeddelelse fredag efter at handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) har varslet, at landets u-landsforeninger – især de 17 såkaldte rammeorganisationer – næste år vil kunne bruge en lidt større bid af de projektmidler, de får, på at oplyse om deres projekter.

Helt konkret betyder det, at de kan anvende tre øre i stedet for kun to af hver projektkrone på at oplyse danskerne om deres projekter.

Når vi taler om millioner, løber det op. Hvis det f.eks. er et projekt til en million hæves oplysningsdelen fra 20.000 til 30.000 kr. Hvis det er på ti mio. kr., er der 100.000 kr. mere til at oplyse for – og fremdeles. 

Kritik af selvpromovering

Udmeldingen fra en af de største u-landsforeninger herhjemme om at optræde mere (selv)kritisk og debatskabende kommer efter mangeårig kritik af “u-landsbranchens” informationsvirksomhed.

Den er kaldt unødigt og ensidigt selvpromoverende, organisations-egoistisk, præget af solstrålehistorier og skønmaleri af egne gode gerninger og tit og ofte af pressemeddelelser, hvor NGOens navn optræder i snart sagt hver anden linje.

Og – i den anden grøft – dyster udpensling af nød og elendighed, som nødvendiggør organisationens indsats og skal få danskerne til at spæde i kassen til endnu en humanitær krise – se eksempelvis beskrivelsen af jammerdalen her i august-sept. 2014 på https://www.noedhjaelp.dk og http://www.rodekors.dk

Man bibringes et indsamlings-bestemt indtryk af, at udvalgte dele af verden er forvandlet til et bundløst hul af nød, krise og umenneskelige afsavn.

Ømskindede overfor kritik

Samtidig er mange i “miljøet” ømskindede overfor kritik og udviser reel tillukkethed om egne fejl og mangler.

Talrige er erfaringsvis de pressemeddelelser, som IKKE er blevet udsendt, om ting og sager i den store krambod, der gik mindre godt eller slet ikke.

Det ville ellers give os alle et “mere retvisende” indtryk af geschæften som helhed – for nu at benytte revisor-sprog. Og fri journalisterne for at drage “skandalesager” frem, fordi den nødvendige åbenhed ikke er udvist fra starten via en offensiv offentlighedsgørelses-politik.

Der er eksempler på, at NGOer har omtalt det forgangne år som en stor succes, selv om det gik ned ad bakke – dog med især Mellemfolkeligt Samvirkes seneste årsberetning som en bemærkelsesværdig undtagelse (den var åbenhjertig og problemorienteret).  

Til gengæld har organisationerne beklaget sig over stærke begrænsninger i midlerne til at informere bredt, kvalitativt og nuanceret om deres aktiviteter – den såkaldte projektrelaterede oplysning.  

De har med andre ord stået med millionprojekter uden at have penge af betydning til at fortælle om dem. Dem – pengene – får de flere af nu.

Oplysningsmidler kommer i to pakker

Den ene pakke er den, hvor regeringen forøger andelen i bistandsprogrammer og -projekter, der kan bruges til projektrelateret oplysning, fra to til tre procent. Det svarer til ca. 10 mio. kr. årligt.

Den anden pakke hæver beløbet til Danidas almene (store) Oplysningsbevilling markant. Nemlig fra 28,7 mio. kr. i år til 48,7 mo. i 2015. Altså med 20 millioner i ét hug.  

Til gengæld fastholdes rejsestipendier og Danidas egen oplysning uforandret på henholdsvis 1,3 og 20 millioner kr.

I regeringens prioritetsplan for bistanden i 2015 står der, at de flere penge “skal bidrage til at sikre, at oplysning om udviklingssamarbejdet når ud til en bredere målgruppe, bl.a. ved brug af massemedier og ved at involvere danske virksomheder mere i oplysningsarbejdet”. 

“De styrkede oplysningsaktiviteter skal bl.a. sætte fokus på det internationale arbejde med at finde de mål, der i 2015 skal afløse FN’s 2015-mål, og styrke dialogen med danskerne herom”.

De sociale medier

“Med ministerens melding om at vi kan øge oplysningen i forhold til de projekter, Danida støtter, vil vi få mulighed for at udvikle oplysningen på de sociale medier endnu mere, så vi kan nå nye grupper, der efterspørger direkte og levende kommunikation med håndfaste fakta og interessant viden”, siger Henrik Stubkjær.

“Verden hænger sammen, og skal vi udradere fattigdom og sult, kræver det både fælles handling og at vi ser, at udvikling i de fattige lande samtidig er en gevinst for os i Danmark”, gør han gældende..

”Når folk ser, hvordan vi arbejder blandt verdens fattigste, forstår de, at det faktisk nytter”.

Stubkjær fortsætter:

“Verden er blevet mere kompleks, og der er brug for, at vi arbejder både systematisk og professionelt med formidlingen af, hvordan vi gennem partnerskaber med folk i verdens fattigste lande kan udvikle fødevareproduktion, understøtte demokrati og bekæmpe en stigende fundamentalisme i mange lande. For vi skal fremme udvikling i verden kræver det, at vi arbejder sammen”

”Og det er vigtigt at vise danskerne, hvor effektivt Danmark er med til at løfte mennesker ud af fattigdom”, for vi er blandt de bedste i verden til at gøre det”, anfører chefen for Folkekirkens Nødhjælp.

Organisationen anvender i dag bl.a. oplysningsmidler til en digital skoleside og direkte undervisning af omkring 10.000 unge via volontører, hedder det.

Se mere i telegrammet

http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/26-08-14/20-mio-mere-til-oplyse-om-u-lande-og-nyt-frivillig

Og Mette Gjerskovs kommentar på

http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/30-08-14/folkelig-forankring-regeringen-leverer-med-sit-nye