Folkelig forankring – regeringen leverer med sit nye udspil

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kommentar af Mette Gjerskov (S)

Alt, alt for få herhjemme går op i, at Danmark hvert år giver 16. mia. kr. i udviklingsbistand til de fattigste lande i verden. Det burde ellers være interessant nok, når man ved at hver dansker bidrager med ca. 2.900 kr.  

Alligevel virker det som om det rager de fleste en høstblomst, hvad udviklingsarbejdet konkret går ud på. Det betyder, at selv om danskerne er solidariske og ønsker at hjælpe folk i nød, bliver de i al for lille grad inddraget og engageret i udviklingsarbejdet.

Kendsgerningen er, at vores udviklingsbistand kun kan opretholdes i fremtiden, hvis langt flere borgere interesserer sig for, hvordan vi anvender vores fælles 16 mia. kr. til verdens fattigste. 

Uden folkelig forankring forsvinder udviklingsbistanden. Så enkelt er det.

Tre nye vigtige tiltag

Derfor har jeg sat mig det mål som udviklingsordfører at fremme det folkelige engagement. Og nu leverer vi:

Regeringen har på finansloven for 2015 sat fokus på at revitalisere og styrke den folkelige forankring, og øget midlerne til folkelig forankring.

For det FØRSTE afsætter vi 70 mio. kr. – en stigning på 20 millioner – til det generelle oplysningsarbejde. 

Stigningen skal sikre, at vi kan nå ud til en bredere målgruppe, bl.a. ved at involvere danske virksomheder mere i oplysningsarbejdet og ved at styrke oplysningsarbejdet i Folkeskolen.

For det ANDET øger vi den projektrelaterede oplysning fra to til tre procent – svarende til en stigning på 10 mio. kr. Altså flere penge til at organisationerne kan formidle udviklingsarbejdet til almindelige mennesker.

Nyt frivilligprogram for almindelige danskere 

For det TREDJE – og for mig en rigtig vigtig nyskabelse – afsætter vi 20 mio. kr. til et helt nyt frivilligprogram, hvor ganske almindelige danskere skal have mulighed for at deltage i udviklingssamarbejder og indgå i oplysningsarbejdet.

Her har vi skelet til de flotte programmer, nogle NGO’er leverer.

Midlerne skal bruges til, at almindelige danskere i regi af f.eks. foreningsliv eller erhvervsliv kan besøge og deltage i udviklingsaktiviteter rundt om i verden.

Men det centrale er, at de forpligtiges til at deltage i oplysningen om udviklingsarbejdet før, under og efter et besøg.

Mette Gjerskov talte for dette initiativ på årets folkemøde på Bornholm – se http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/15-06-14/efterlysning-u-landsbistandens-folkelige-forankrin

Reel debat og gang i engagementet og begejstringen 

Regeringen leverer med finanslov 2015 rigtig gode rammer for en ny indsats for folkelig forankring. En forankring, der forhåbentlig betyder, at udviklingssamarbejdet kommer ud til andre end ”the usual suspects.”

Vi sikrer en reel demokratisk debat om vores arbejde. Og forhåbentlig kan vi sparke liv i engagementet, begejstringen og stoltheden over den kæmpe indsat Danmark leverer – se også telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/08-05-14/mere-begejstring-tak

Ved at gå nye veje kan vi forhåbentlig bringe udviklingsarbejdet ind i stuerne hos den almindelige dansker og ud på uddannelsessteder og arbejdspladserne.

Danskerne skal i højere grad kende vores indsats og være stolte af den! Kun på den måde sikrer vi også fremover, at der er grobund for vores arbejde ude i verden.

Regeringen har givet bolden op – nu er det op til “u-landsmiljøet” at tage udfordringen op. Jeg glæder mig!

Mette Gjerskov (MF) er formand for Udenrigspolitisk Nævn og udviklingsordfører for Socialdemokraterne.

Se også telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/29-08-14/stubkj-r-lover-mere-kritisk-og-debatskabende-u-lan