Ny “silkevej af jern” skal sænke transporttiden til Kina drastisk

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den tyske godstogskæmpe DB Schenker har ambitioner om at åbne for en daglig afgang med togstammer fra terminalen i Taulov i trekantsområdet til destinationer i Kina. Det vil forkorte transporttiden til 15-17 dage mod den seks til syv uger lange sørejse via Suez, skriver Berlingske lørdag. 

Godstogene skal køre 11.000 kilometer tværs over det eurasiske kontinent og omlastes – eller køre med bredere boggier – gennem Rusland og de tidl. Sovjetstater på grund af den større sporvidde, men efter langvarige forhandlinger er hele ruten klar, siger DB Schenker til bladet.

I dag foregår langt det meste transport af varer til og fra Kina ad søvejen, fortrinsvis til kæmpehavnen i Shanghai. 

Dansk Industri (DI) hilser initiativet velkomment. “Jeg forudser, at Kina vil blive vores største handelspartner uden for EU inden længe”, siger DIs vejleder for danske virksomheder i kæmpelandet, Anders Kjøller, til Berlingske.

Danmarks månedlige samhandel med Kina er vokset fra 753 mio. kr. i juli 1997 til 5,207 milliarder i juli 2014.

Samhandlen omfatter både import og eksport.

Som det er nu, er der tog-afgange fra Danmark til Kina hver anden uge, men ambitionen er daglige afgange både fra Høje Taastrup og Taulov.

Hvad var Silkevejen? 

Se mere på http://da.wikipedia.org/wiki/Silkevejen

DB Schenker har netop udvidet sin tilstedeværelse i Afrika til Angola – se

https://www.logistics.dbschenker.dk/log-dk-dk/start/presse/nyhederoverview/7597660/Afrika-udvidelse2014-06.html