Thorning opfordrede til sammenhold mod de mange kriser i verden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

I sin tale til FN’s generalforsamling talte statsministeren bl.a. for at slå hårdt til mod Islamisk Stat og opfordrede alle lande til at deltage. Hun fremhævede også ebolaudbruddet i Vestafrika og annoncerede det seneste danske bidrag til indsatsen.

Natten til torsdag holdt statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tale til FN’s generalforsamling i New York.

Hendes centrale budskab var, at de 193 lande, der er medlem af FN er nødt til at stå sammen og handle hurtigt for at løse de historisk mange kriser og konflikter, som præger verden for tiden.

Hun slog især ned på to store aktuelle kriser, den Islamiske Stat og ebolaudbruddet i Vestafrika.

Om Islamisk Stat sagde hun ifølge DR bl.a.:

”Isil (Islamisk Stat red.) repræsenterer en forskruet politisk ideologi, der må konfronteres, nedbrydes og besejres af det internationale samfund, også landene i regionen (Mellemøsten, red.), sagde Thorning blandt andet om den islamistiske terrorbevægelse i Irak og Syrien.”

Da hendes tale kom ind på indsatsen mod ebolaudbruddet i Sierra Leone, Liberia og Guinea fortalte hun, at hendes regering har afsat 40 millioner kroner ekstra til indsatsen.

Læs mere om det nye danske bidrag i artiklen Danmark sender transportskib til de ebola-ramte lande i Vestafrika

I talen kom Helle Thorning-Schmidt også omkring diskrimination, menneskerettigheder og klimakrisen.

Om det sidste sagde hun, at det er nødvendigt, at alle verdens lande bliver enige om en strategi for at imødegå de menneskeskabte klimaforandringer når landene mødes til klimatopmøde i Paris i 2015.

Hun fremhævede også Danmark som et godt eksempel på, hvordan lige og fri adgang til uddannelse har været afgørende for, at Danmark er blevet en velstående og demokratisk nation.