Af Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk
Det står rigtigt slemt til med naturen globalt, men mandag starter internationalt topmøde om biologisk diversitet. En række forskere har imidlertid konkluderet, at de mål, der er sat for biodiversitet, næppe bliver nået.
Udforingerne står altså i kø op til COP 12, hvor verdens miljøforhandlere skal forsøge at redde den globale naturrigdom. De internationale forhandlinger om biodiversitet starter mandag i Sydkorea.
Og der er rigeligt at tage fat på. Natur og dyreliv er på kraftigt tilbagetog på stort set hele kloden. En netop offentliggjort rapport fra WWF viser, at halvdelen af verdens dyrearter er udryddet på blot 40 år.
Forskere taler om ”den sjette masseuddøen” af dyrearter, og der er ikke set noget lignende siden den tid, hvor dinosauren mødte sin undergang for 65 millioner år siden.
»Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt en ny masseuddøen indtræffer. Vi er midt i det. Nu er spørgsmålet i stedet, hvor hurtigt arterne vil uddø, og hvilke konsekvenser det får for økosystemerne og os selv,« siger Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet ifølge Videnskab.dk.
En international indsats mod naturens forfald er derfor presserende. Nu mødes verdens miljøforhandlere og –ministre altså for 12. gang for at forhandle Konventionen om Biologisk Diversitet.
2010-målene glippede – 2020-mål i fare
Baseret på erfaringen fra den hidtidige indsats ser det ret sort ud for missionen om at redde artsrigdommen i vores natur. Et af de væsentlige emner ved topmødet er det fortsatte arbejde med de såkaldte Aichi-mål – 20 målsætninger, som man er blevet enige om skal være opnået i 2020.
En netop offentliggjort rapport udarbejdet af mere end 30 forskere viser, at indsatsen af det internationale samfund langt fra er tilstrækkelig til indfri løfterne.
“Verdens ledere kæmper for tiden med mange kriser, der vil påvirke vores fremtid. Men dette studie viser en kollektiv fiasko med at adressere tabet af biodiversitet, der utvivlsomt er en af menneskehedens største kriser”, siger Dr. Richard Gregory, en af studiets forfattere, ifølge The Guardian.
Det drejer sig ifølge den britiske avis helt konkret om målsætningerne om at halvere tabet af naturområder, bringe fiskeri ned på et bæredygtigt niveau og at gøre 10% af verdenshavene til beskyttede områder i 2020.
Hvis målene ikke bliver indfriet er det såmænd ikke første gang, at det glipper for verdenssamfundet i kampen mod naturnedbrydelse. Før de nye 2020-mål var et sæt mål, der skulle have været gennemført i 2010, men det projekt fejlede.
Komplicerede emner
Biodiversitetskonventionens tre hovedformål er at bevare den biologiske diversitet, sørge for en bæredygtig udnyttelse af naturen og en fair og retfærdig fordeling af gevinsterne af genetiske ressourcer.
Størstedelen af verdens naturrigdom er nemlig i dag placeret i fattige udviklingslande, men det er ofte rige landes virksomheder, der udnytter naturrigdommene, eksempelvis til medicin.
Det er derfor lidt af et paradoks, at de fattigste lande har ansvaret for at bevare biodiversiteten, mens en stor del af gevinsterne fra naturen ofte lander uden for grænserne. Derfor er et af de vigtige emner finansieringen.
”Beregninger fra 2012 anslår, at de nødvendige naturindsatser globalt vil koste mellem 116-340 mia. euro årligt frem til 2020. En omkostning pr. verdensborger svarende til mellem 115-345 kr. eller 0,08-0,25 % af det globale bruttonationalprodukt”, skriver Ann Berit Frostholm i et indlæg her på U-landsnyt.dk.
Hun deltager i forhandlingerne i Sydkorea på vegne af 92-gruppen, et samarbejde mellem 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer.
”Danmark og andre progressive lande får en nøglerolle for at sikre et godt resultat på COP12”, skriver hun endvidere i indlægget.
Den danske miljøminister Kirsten Brosbøl forventes at deltage i forhandlingerne.
Indlægget af Ann Berit Frostholm kan læses her: http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/12-09-14/biodiversitet-verdenssamfundet-skal-op-i-omdrejnin