Ved et FN-topmøde i Sydkorea er det lykkedes verdens miljøministre at blive enige om en aftale, som sikrer flere penge til at beskytte og genoprette naturen i udviklingslandene. Det synes dog usandsynligt, at den nye aftale vil gøre os i stand til at stoppe tilbagegangen i biologisk mangfoldighed.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening.
Dobbelt så mange penge som hidtil vil frem mod 2020 årligt gå til at sikre naturen i udviklingslandene.
Det er resultatet, efter parterne på FN-topmødet COP 12 i Sydkorea alle har nikket ja til en forpligtende aftale, som hæver støtten fra cirka fem til ti milliarder dollars om året.
Også et vigtigt nyt mål fandt vej ind i den endelige aftale.
Landene forpligtede sig til at finde flere penge på det nationale niveau fra alle kilder for at sikre en effektiv udmøntning af de nationale strategier og handlingsplaner for biodiversitet inden 2020.
“Det var så langt, som vi kunne komme på nuværende tidspunkt. Fordoblingen af støtte til udviklingslandenes arbejde for biodiversiteten er et meget vigtigt skridt i den rigtige retning”, siger Ann Berit Frostholm, naturpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening og repræsentant for 92-gruppen ved forhandlingerne i Sydkorea.
“Men i lyset af den katastrofekurs, som det accelererende tab af biologisk mangfoldighed helt tydeligt viser, havde vi håbet, at parterne var klar til at forpligte sig til at afsætte endnu flere penge til naturen”, supplerer hun
Indsatsen er utilstrækkelig
Landene har tidligere forpligtet sig til at stoppe tilbagegangen i biologisk mangfoldighed senest i 2020, men forud for forhandlingerne konkluderede rapporten Global Biodiversity Outlook 4, at selvom der sker fremskridt i forhold til at give naturen førsteret på flere og større arealer rundt om i verden, så går det alt for langsomt.
Den nuværende indsats er ganske enkelt utilstrækkelig.
Beregninger fra 2012 viser, at det kommer til at koste 150-440 milliarder dollars årligt at vende tilbagegangen.
I det lys ser Ann Berit Frostholm det som usandsynligt, at den netop indgåede aftale gør os i stand til at nå Aichi-biodiversitetsmålene og sætte en stopper for naturens tilbagegang.
“Hvis regeringerne mener det alvorligt, når de siger, at naturen er afgørende for bæredygtig udvikling, må vi forvente, at der de kommende år afsættes flere penge til naturen på de nationale budgetter, at man fjerner de støtteordninger, som skader naturen, og at det gøres attraktivt for private aktører af alle slags at bidrage”, siger Ann Berit Frostholm.
Ikke for fornøjelsens skyld
Tabet af biodiversitet skal ikke kun stoppes for vores egen fornøjelses skyld. Den biologiske mangfoldighed er fundamentet for bæredygtig udvikling, fordi en robust natur er en forudsætning for bæredygtig forsyning af energi og fødevarer, rent vand, bekæmpelse af klimaforandringerne, menneskers sundhedstilstand og i særdeleshed for bekæmpelse af sult og fattigdom rundt om i verden.
I september næste år skal FN vedtage nye globale mål for bæredygtig udvikling, og budskabet i den såkaldte Gangwon-deklaration, som miljøministrene har vedtaget ved COP 12, er, at bevaring og bæredygtig brug af biodiversitet og genopretning af økosystemer er vigtige bidrag til en bæredygtig udvikling.
Derfor opfordrede miljøministrene samlet til, at biodiversitet skal indgå som et centralt element i de nye universelle mål.
“Det er et vigtigt signal, der senedes til FN’s generalforsamling. Vi ved, at Danmarks miljøminister brænder for det og er engageret i processen om mål for bæredygtig udvikling. Det så vi i Sydkorea. Derfor ser vi frem til, at hun og Danmark bærer budskaberne om værdierne ved biologisk mangfoldighed med helt ind i plenum af FN’s generalforsamling”, siger Ann Berit Frostholm.
