Kommentar af Jens Peter Dam Eckardt Jensen, cand.soc. og chefanalytiker i BEDRE PSYKIATRI.
Fremtrædende forskere, fagfolk og organisationer appellerer nu til kollegaer og andre aktører verden over for at arbejde for, at sundhed og omsorg for mennesker med psykiske sygdomme ligestilles med fysisk syge i FN’s kommende udviklingsmål.
Når FN skal beslutte nye bæredygtige udviklingsmål for 2015-2030, bør de kategorisk inkludere mental sundhed. Sådan lyder opfordringen efterhånden fra flere og flere fagfolk, forskere og organisationer.
Kendsgerningerne er efterhånden så klare og foruroligende, at det ikke kræver megen indsigt for at se, at mental sundhed ikke blot er et afgørende parameter for ens generelle trivsel, funktion og robusthed, men også vitalt for et samfunds infrastruktur og økonomi.
Rationalet for at inkludere mental sundhed er besnærende ikke mindst set i lyset af, at området i princippet går på tværs af de fleste nuværende og foreslåede udviklingsmål.
Men også i lyset af, at 450-650 millioner mennesker verden over har en psykisk sygdom; psykiske sygdomme som i øvrigt udgør næsten 13 pct. af den samlede globale sygdomsbyrde, heraf depression som den største bidragyder inden 2030.
Tab på 94.000 milliarder kroner
Man regner faktisk med, at over de næste 20 år vil psykisk sygdom udgøre et globalt samfundsøkonomisk tab på ikke mindre end 16,1 trillioner dollars svarende til ca. 94.000 milliarder danske kroner eller 1 pct. af verdens samlede bruttonationalprodukt.
Globalt anvendes der aktuelt gennemsnitligt under 2 dollars per person per år på psykiatrisk behandling og mindre end 25 cent for lavindkomstlande, og så anvender de fleste nationer i øvrigt mindre end 2 pct. af deres sundhedsbudget på mental sundhed.
Psykiatrien på verdensplan er desuden karakteriseret ved, at næsten halvdelen af verdens befolkning lever i et land, hvor der gennemsnitlig er én psykiater eller mindre til at hjælpe 200.000 mennesker.
Læg dertil, at mindst 800.000 mennesker hvert år begår selvmord, eller hvad der svarer til en person hvert 40. sekund.
Skab økonomisk vækst
Ovenstående bevidner utvetydigt, at psykisk sygdom kræver den største bevågenhed og handling, og her har FN også en rolle at spille.
Bag synspunktet ligger en omfattende dokumentation, der bl.a. påpeger, at dårlig mental helbred typisk er en forløber for reduceret modstandsdygtighed over for konflikter. Konflikter som i sig selv er en risikofaktor.
Endvidere er psykiatri sjældent en prioritet i efterspillet af en krig eller konflikt. Et utilstrækkeligt fokus på mental sundhed kan ligeledes udgøre en barriere for at fremme tillidsvækkende og inkluderende samfund og institutioner med rettigheder, autonomi, tryghed og sikkerhed for alle.
Til dette gælder fx, at psykisk syge generelt har en lavere beskæftigelsesrate end resten af befolkningen. Ønsker man at skabe økonomisk vækst og en fuld produktiv arbejdskraft, er der behov for at skabe bedre rammer og vilkår.
Det betyder et stærkt fokus på arbejde såvel som uddannelse for alle. Iberegn hertil udfordringer i forhold til marginalisering, diskrimination, stigmatisering, overdødelighed, utilstrækkelig forebyggelse, behandlingsmuligheder, investeringer i sundhedssystemet, forskning, folkeoplysning og information samt manglende hensyn til stigende urbanisering, fødevaresikkerhed og ernæring mv. Listen er alenlang og betragtelig.
Sundhed fordrer også mental sundhed
På dette grundlag appellerer fremtrædende forskere, fagfolk og organisationer nu til kollegaer og andre aktører verden over for at tilvejebringe skærpet interesse for, at sundhed og omsorg for mennesker med psykiske sygdomme ligestilles med fysisk syge i FNs kommende udviklingsmål.
”We therefore call on the United Nations to include within the health related goal the following separate target: the provision of mental and physical health and social care services for people with mental disorders, in parity with resources for services addressing physical health,” skriver Graham Thornicroft og Vikram Patel i British Medical Journal.
Dette mål skal ses i tæt sammenhæng med WHOs seneste indikatorer hentet fra psykiatrihandleplanen WHO Mental Health Action Plan 2013-2020, hvor behandlingsmuligheder, investeringer og selvmordsreduktion forventes betydeligt forbedret inden 2020 blandt verdens lande.
Som fortalerne anlægger, er den fundamentale pointe, at sundhed også fordrer mental sundhed som både er bestemt af WHO og accepteret af alle nationer – ikke blot i ånden, men også i virkeligheden.
Det er med andre ord af vital karakter, at psykisk sygdom får FNs bevågenhed.
Og med et internationalt samfund som vidne, vil der være skabt grobund for, at mental sundhed får den højeste prioritet for investeringer – akkurat som FNs nuværende udviklingsmål resulterede i for næsten 15 år siden.
