Naturen skal være alles sag

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kommentar af Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

De seneste internationale forhandlinger om klodens natur og diversitet på COP 12 var positive, men ikke tilstrækkelige. De kommende års politiske vilje bliver altafgørende for resultaterne – de ambitiøse Aichi-mål skal være rettesnoren.

Det er tvivlsomt, om de næste generationer modtager en klode, som er i væsentlig bedre form, end tilfældet er i dag. Det må man erkende, når man ser på de seneste resultater fra de internationale forhandlinger om klodens natur, COP 12 om biodiversitet i Sydkorea.

Alle sejl måtte sættes for at få en aftale i hus om de næste fem års finansiering af den internationale naturindsats. En indsats der har de 20 ambitiøse Aichi-biodiversitetsmål som ledelinjer. Den politiske vilje til at træffe de beslutninger, som er nødvendige for at få stoppet det accelererende tab af natur i tide, skal vi tilbage til 2010 for at finde.

Miljøministeren betegner aftalen fra COP 12, om at finde flere penge til den globale naturindsats, som historisk. Men når vi taler om en fordobling i størrelsesordenen 10 milliarder dollars om året fra 2015 til 2020, og det anslåede ressourcebehov for at nå de aftalte mål er på 150-440 milliarder dollars årligt, så bliver fortællingen også, at aftalen ikke bringer naturindsatsen i mål.

Resultatet er stort set det samme, som parterne nåede frem til for to år siden i Indien.

En vigtig milepæl for de kommende års indsats er, at vi både globalt og nationalt får adresseret de faktorer, der presser naturen. Vi kan derfor glæde os over, at landene som noget nyt vedtog en plan for, hvordan man rettidigt får udfaset incitamenter og støtteordninger, der skader biodiversiteten nationalt. Dét kan blive et afgørende vendepunkt for naturen, også i Danmark.

Samtidig er der behov for, at regeringen og EU målrettet arbejder på at bringe forbruget af klodens ressourcer ned på et bæredygtigt niveau.

At landene samtidig forpligtede sig til at lede i alle kasser, for at finde flere penge til at sikre en effektiv udmøntning af de nationale strategier og handlingsplaner for biodiversitet inden 2020, er også et vigtigt resultat.

I et dansk perspektiv må vi derfor forvente, at det i de kommende år gøres attraktivt for private aktører af alle slags, at bidrage til at udmønte Naturplan Danmark. Det vil være nyttigt, at gøre natursagen til alles sag. Præcis som regeringen har tænkt sig.

Af Ann Berit Frostholm, naturpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening og 92-gruppens repræsentant ved COP 12 om biodiversitet

Kilde: 92-gruppens nyhedsbrev november 2014