MS: Sparehugget i u-landshjælpen er og bliver katastrofalt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det er ikke holdbart at skære i bistanden netop nu, hvor hele verden står for at skulle enes om nye, globale udviklingsmål, samt hvordan de skal finansieres. Og urimeligt, at de fattigste gøres til gidsler i dramaet om finansloven for 2015. 

Det mener forkvinde i Mellemfokeligt Samvirke (MS), seniorforsker Helle Munk Ravnborg, om SR-regeringens delaftale mandag om næste års finanslov med SF og Enhedslisten.

En milliard kroner tages fra den egentlige udviklingsbistand og bruges til flygtningemodtagelse i Danmark.

Regeringens første udspil var, at hele 2,5 milliarder fra u-landsbistanden skulle anvendes til flygtningemodtagelse i Danmark, udover den ene milliard der allerede var afsat på det oprindelige finanslovsforslag. 

“U-landsbistand er ikke elastik i metermål”

Helle Munk Ravnborg:

“Vi havde faktisk frygtet en endnu større besparelse, men det er positivt, at politikerne har lyttet til de mange protester fra civilsamfundet, partiernes bagland og støttepartierne, der viser, at mange står vagt om dansk udviklingsbistand”. 

“Det er katastrofalt at skære udviklingsbistanden med en milliard kroner, men i sagens natur mindre katastrofalt end at skære to end halv milliard kroner af støtten til verdens fattigste. Men udviklingsbistanden skal ikke være elastik i metermål”. 

“Vi skal fortsat modtage flygtninge i Danmark, og i 2015 skal politikerne sikre, at yderligere udgifter til flygtningemodtagelse ikke tages fra verdens fattigste. Det er ikke holdbart, at man begynder at skære i bistanden netop nu, hvor hele verden står for at skulle enes om nye, globale udviklingsmål, samt hvordan de skal finansieres”.

 “Finanslovens afsnit om udviklingsbistand er netop de penge, vi sætter af til at afskaffe fattigdom og investere i vores fælles fremtid på kloden. Men der skal findes langt flere penge til de udfordringer, vi står over for med stigende global ulighed og klimaforandringer.

“Og det haster. International regulering af skat og lukning af skattely er afgørende for, at udviklingslandene selv kan finansiere deres udvikling, og tiden er for længst kommet til at få indført en lille, men fokuseret skat på finansielle transaktioner, anfører Helle Munk Ravnborg, der ved siden af sin formandspost i MS er medlem af Danidas mægtige eksterne bevillingskomite.

“Vi må i debat om vigtigheden af dansk bistand”

De seneste ugers hårde tone om udviklingsbistanden har i bedste fald åbnet for en debat om, hvad dansk udviklingsbistand egentlig kan og skal, før Ravnborg gældende: 

“Når regeringen overhovedet kan foreslå at tage 2,5 milliarder kroner fra verdens fattigste, er det tydeligt, at vi har brug for en debat om vigtigheden af dansk udviklingsbistand”.

“Danmark har en glimrende strategi for udviklingssamarbejdet, og for hvordan det kan medvirke til sociale forandringer, der rækker meget længere end det enkelte program eller projekt”.

“Men dagens delaftale for næste års finanslov viser, at der mere end nogensinde er brug for den debat med danske politikere”, slutter Helle Munk Ravnborg.