Af Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk
Der er mange forskellige meninger om den aftale, Kina og USA fremlagde onsdag. Tilsyneladende er en international aftale om klimaet næste år blevet mere realistisk, men spørgsmålet er nu, om den bliver særligt ambitiøs. Og der er intet fra stormagterne til de fattigste lande.
Historisk var en af de meget anvendte gloser om en aftale om klimaambitioner, der blev fremlagt onsdag af Kina og USA.
Stormagterne har efter sigende arbejdet i ni måneder for at nå til enighed. Der har øjensynligt været en del hensyn for de to parter i forhold til strategiske og geopolitiske hensyn.
Kina har overhalet USA som verdens største udleder af CO2, men får lidt længere snor med de konkrete målsætninger i forhold til USA, og det skyldes givetvis en gensidig anerkendelse af, at USA i et historisk perspektiv har flere udledninger på samvittigheden end Kina.
De to lande har begge holdt meget igen med konkrete løfter om at forpligte sig på klimamål i tiden efter 2020. Derfor har det vakt glæde hos mange, at dette overraskende og uventede udspil kom nu, lige før de internationale forhandlinger om klimaet i Lima i december.
”Nu begynder jeg at tro på en aftale næste år i Paris”, siger Martin Lidegaard om aftalen.
Optimismen i forhold til Paris-aftalen har helt sikkert fået et nøk opad med annonceringen, men den har måske også givet signal om, at aftalen næppe kommer til at leve op til videnskabens anbefalinger.
Ingen forpligtelser i aftaleteksten
For nok har de to supermagter givet løfter, men hvis man kigger på teksten i aftalen er den blottet for forpligtende formuleringer.
“The United States intends to achieve an economy-wide target of reducing its emissions by 26%-28% below its 2005 level in 2025 and to make best efforts to reduce its emissions by 28%. China intends to achieve the peaking of CO2 emissions around 2030 and to make best efforts to peak early and intends to increase the share of non-fossil fuels in primary energy consumption to around 20% by 2030. Both sides intend to continue to work to increase ambition over time”, lyder det i aftalen.
Læs aftalen her: http://www.whitehouse.gov/the-press-office/2014/11/11/us-china-joint-announcement-climate-change
Der er altså mere tale om hensigtserklæringer, når man bruger begrebet “intends” (har til hensigt) frem for “commits itself to” (forpligter sig til).
Det kan være af hensyn til den amerikanske præsident Obama, der ikke kan indgå en juridisk bindende international aftale uden at have opbakning fra Kongressen.
Her fik republikanerne flertal i begge kamre ved sidste uges midtvejsvalg, og det betyder reelt, at en international aftale om klimaet ikke har en jordisk chance for at blive stemt igennem her. Aftalen med Kina er allerede blevet fordømt af ledende republikanere som Mitch McConnell, den kommende leder af Senatet, og John McCain, tidligere præsidentkandidat.
Meget kunne derfor tyde på, at der ikke bliver tale om en juridisk bindende aftale, og dermed vil aftalen være uden nogen sanktionsmuligheder for overtrædere.
Målene er ikke tilstrækkelige
“Today’s climate announcement by the US and China may be spun as a landmark, but in reality the US pledges are just a drop in the ocean. These figures are very far from being the sea of change we urgently need from the US government”, siger Dipti Bhatnagar fra Friends of the Earth International om de to stormagters klimamål.
Og der er næppe mange regeringsledere eller miljøorganisationer, der er enige med republikanerne om, at målene er for ambitiøse. Dette erkender Martin Lidegaard ligeledes efter at have rost aftalen.
”Men når det er sagt, må man sige, at når det gælder ambitionsniveauet – og det gælder alle de store udledere – så skulle Kina gerne toppe før, og USA gerne lægge sig lidt mere foran. Vi så også gerne, at EU var mere ambitiøs”, siger den danske udenrigsminister.
Chris Hope, en klimaforsker ved Cambridge Judge Business School, har regnet lidt på tallene:
“So I have repeated the analysis assuming the rest of the OECD matches the US’s actions of a 28% cut by 2025 (with the EU cutting by 40% as before), and the rest of the developing world matches China’s pledge to stop increasing emissions by 2030. The chance of staying below 2degC in 2100 rises to 1.1%, and the mean impacts in 2100 are now about $19 trillion. The underlying message remains the same: These pledges are only the first step on a very long road”, skriver han på sin blog.
Se Chris Hope’s beregninger her: http://www.chrishopepolicy.com/2014/11/the-us-china-climate-deal-dont-get-carried-away/
Stormagterne forhandler uden om FN-systemet
Der er også bekymring for, at aftalen er indgået uden om FN-systemet. Der står nemlig intet i teksten omkring finansiering af fattige landes tilpasning til klimaforandringer, som der ellers bliver arbejdet med i FN’s klimaforhandlinger.
“This agreement deliberately ignores the issue of equity. Industrialised nations, and first of all the world’s largest historical polluter, the US, must urgently make the deepest emission cuts and provide the bulk of the money if countries are to share fairly the responsibility of preventing catastrophic climate change,” siger Dipti Bhatnagar fra Friends of the Earth.
“Disgracefully, today’s announcement ignores the fact that developing countries urgently need finance and technology to transform their energy systems and adapt to climate change,” tilføjer hun.
Friends of the Earth International understreger i en pressemeddelelse, at FN er det mest demokratiske forum til at behandle klimakrisen.
Læs pressemeddelelse fra Friends of the Earth International her: http://www.foei.org/news/us-china-climate-pledges-just-a-drop-in-the-ocean/
Mattias Söderberg, klimarådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp understreger også, at aftalen mangler tiltag omkring finansiering.
”For bonden i det hårdest ramte område i Sudan er det ikke godt nok. Selv om det er glædeligt, at Kina og USA sætter konkrete mål, er han så hårdt ramt af klimaforandringerne, at han er nødt til at flygte med sin familie for at overleve. Derfor er omstilling i de udviklede lande ikke nok. Vi er også forpligtede til at hjælpe de fattige lande med at tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne”, siger Mattias Söderberg i en pressemeddelelse.
Læs presssemeddelelse fra Folkekirkens Nødhjælp her: https://www.noedhjaelp.dk/nyheder/seneste-nyt/klima-kina-og-usas-aftale-er-ikke-nok
Aftalen presser andre modstridige lande
Men der er altså meget international glæde over aftalen, fordi den betyder, at sandsynligheden for en aftale i Paris er blevet langt større, og der nu er et andet udgangspunkt for den videre proces.
Ikke mindst vil udmeldingen fra verdens to største økonomier og CO2-udledere presse andre lande til at følge op med konkrete udspil.
Mange øjne er for tiden rettet mod Australien, der har været fodslæbende omkring klimaforhandlingerne siden den konservative Tony Abott overtog regeringsmagten i 2013.
“Coal is good for humanity, coal is good for prosperity, coal is an essential part of our economic future, here in Australia, and right around the world,” har han sagt for nyligt ifølge The Guardian.
Der er begrundet håb om, at udspillet fra Kina og USA nu vil få Abott til at levere konkrete løfter om reduktioner af CO2-udledninger i tiden efter 2020.
“It is all very well to talk about what might happen in the far distant future but we are going to meet our 5% reduction target within six years. So, we are talking about the here and now … We are talking about the practical; we are talking about the real. We are not talking about what might hypothetically happen 15, 20, 25, 30 years down the track,” har Abott sagt ifølge The Guardian, da han blev spurgt om det nu er Australiens tur til at melde ud omkring klimaet i tiden efter 2020.
