Nye dokumenter afslører ifølge Amnesty International, at Shell har løjet om omfanget af to olie-udslip i Bodo i Niger-deltaet i 2008. Shell har tidligere hævdet at olie-udslippet var begrænset til 4000 tønder olie i alt – et tal der står i skarp kontrast til den vurdering som uafhængige eksperter har sat til 100.00 tønder.
Hvis det viser sig, at Shell har givet forkerte oplysninger, kan det have indflydelse for de erstatningssager som 15.000 af de berørte indbyggere i Bodo i fællesskab har rejst mod Shell på baggrund af udslippende.
Ifølge Aufrey Gaughran, direktør for for globale anliggender for Amnesty, har Shell givet forkerte oplysninger for at minimere udgifterne til disse erstatninger: ”Amnesty International firmly believes Shell knew the Bodo data were wrong. If it did not it was scandalously negligent – we repeatedly gave them evidence showing they had dramatically underestimated the spills”
En talsmand for Shell afviste i tirsdags over for Associated Press, at firmaet har løjet over for retten i den pågældende sag, men Shell erkender i de offentliggjordte dokumenter at udslippende har været størrere end de oprindeligt vurderede, og at deres metoder til at måle udslippet ikke har været gode nok.
Ifølge Amnesty rejser disse nye oplysninger spørgsmålstegn ved Shell’s vurderinger af hundredevis af tidligere udslip, da det er de samme metoder Shell har anvendt til at vurdere alle tidligere udslip i Nigeria.
Udslip underminerer levevilkårene
Lokalbefolkningen lever primært af fiskeri og landbrug, hvilket forureningen fra udslippet har været medvirket til at gøre ubæredygtig, og som en konsekvens af udslippende har Bodo oplevet fødevaremangel og stigende priser på mad. Omfanget af udslippende fik i 2011 FN’s Miljøprogram til at erklære, at det kunne tage op til 25 år før skaden var udbredt.
På baggrund af denne sag udtalte Patrick Naagbanton, koordinator for Center for Environment, Human Rights and Development, i 2011, at der var behov for mere regulering på området, så skadevirkningen fra fremtidige udslip kunne minimeres: ”Shell and other oil companies have the freedom to act – or fail to act – without fear of sanction. An independent, robust and well-resourced regulator is long overdue”