Kommentar af Jacob Sørensen, NOAH Ressourcer og Forbrug
Danida støtter udviklingen af en standard for kakao med millioner, selv om den fører til falsk markedsføring. Standarden sikrer ikke bøndernes jordrettigheder, og økonomi og mængder prioriteres på bekostning af miljø og natur.
Næsten al chokolade skal om få år produceres bæredygtigt, lyder det ambitiøse mål fra verdens største standardiseringsorganer. Dansk Standard er sekretariat i arbejdet med at udvikle standarderne, og Danida støtter med godt 5 millioner.
Officielt udarbejdes de nye internationale standarder med udgangspunkt i en multistakeholder-proces, f.eks. deltager en række nationale brancheforeninger fra ulande og firmaer som Toms og Mars og kakaoproducenterne i processen. Desuden deltager en række NGO’er.
Allerede fra starten blev det slået fast, at standarden ikke vil stille krav om ejerskab til den jord, hvor kakaoen bliver dyrket.
Standarden får derfor ikke gjort op med kapitalfondes og rige landmænds opkøb af jorde. Intelligente krav om ejerskab kunne ellers have været med til at forhindre, at jorde bliver opkøbt eller på anden måde overtaget fra fattige bønder.
Meget regnskov bliver desværre ryddet på den konto, fordi fattige bønder ofte rykker til et nyt stykke jord, hvis de må forlade deres gamle jord.
Den nye standard indeholder en række krav, som vil gøre dyrkningen af kakao mindre miljøskadelig, end hvis den var blevet dyrket på almindelig konventionel vis.
Standarden vil f.eks. forbyde brugen af de pesticider, der er forbudte i den veslige verden, og det bliver obligatorisk for kakaodyrkerne at vide lidt om at beskytte sig selv og andre mod pesticider. Træer må ikke blive fældet, hvis de står på en jord, der er uegnet til landbrug, og nationalparker, dyreliv, søer og vandløb skal beskyttes.
Det er naturligvis alt sammen godt, men kravene er helt igennem elementære og berettiger ikke til betegnelsen ”bæredygtig kakao”. Selvom standarden således ligner noget, der er bedre end ingenting, er det ikke tilfældet. Dyrkning af den såkaldte bæredygtige kakao belaster nemlig miljø og natur langt mere end dyrkning af økologisk kakao.
Man kan frygte, at mange forbrugere forføres til at købe den ”certificeret bæredygtige” chokolade, i den tro at den er ligeså miljøvenlig som økologisk chokolade. Og hvis forbrugeren oven i købet lokkes til at købe mere chokolade end ellers, fordi den koster det samme og bliver markedsført som bæredygtig og miljøvenlig, skal der ikke meget til, før de gode intentioner transformeres til en samlet negativ belastning for miljø og natur. Endelig siger erfaringen, at når barren én gang er placeret lavt, er den svær at hæve.
Jacob Sørensen er medlem af NOAH Ressourcer og Forbrug, og deltager på vegne af NOAH i Dansk Standards udvalg om standardisering af kakao.
