Verdensbanken vil fokusere investeringer i ren energi

Forfatter billede

Oven på søndagens gruopvækkende rapport om klimaets tilstand vil Verdensbanken øge pengestrømmene til ren energi, og kun støtte projekter til kul i ”yderst nødvendige” tilfælde. Penge til “sort energi” strider nemlig imod Bankens bestræbelser på at eliminere ekstrem fattigdom, der kun vil forværres af klimaforandringerne.

Den nye udmelding kommer fra præsident af Verdensbanken, Jim Yong Kim, i kølvandet på den nye rapport, “Turn Down the Heat: Confronting the New Climate Normal”, udarbejdet af Potsdam Institute for Climate Impact Research i Tyskland.

Se http://reliefweb.int/report/world/turn-down-heat-confronting-new-climate-normal

Rapporten slår fast, hvordan forskellige klimascenarier vil ramme verdens fattigste og mest sårbare områder, og at omgående løsninger er nødvendige for at afværge fødevarekriser, vandmangel og konflikter om ressourcer.

Verdensbanken har traditionelt været en af verdens største bidragydere til investeringer i projekter for fossile energikilder, og tidligere blevet beskyldt for at forstærke problemerne med udledninger af drivhusgasser i atmosfæren.

“Vi bliver nødt til at fokusere på at sætte skub i udviklingen af vedvarende og rene energiformer. Men på den anden side mener vi også, at de fattigste lande har ret til energi. Vi kan ikke tvinge energifattige lande til sætte deres økonomiske udvikling i stå, indtil der er tilstrækkelig udbredelse af sol- og vindenergi til at understøtten den.” sagde Yong Kim.

Vicepræsident af Verdensbanken, Rachel Kyte, tilføjer:

“Det vil kun være i ”yderst nødvendige” situationer, at vi vil overveje at finansiere penge til kul igen. Vi vil kun overveje at gøre det i de fattigste lande, hvor kul indgår som en del af en overgang og udviklingsplan for renere energikilder på længere sigt”.

“Det fremtidige fokus vil være på at øge vores udlån i alle former for vedvarende energi. Det vil omfatte alt fra større vandkraftværker, til projekter inden for vind, sol og geotermisk energi.”

Verdensbanken er fossil milliard-investor

En analyse foretaget af det Washington-baserede NGO Oil Change International tidligere i år viste, at Verdensbanken havde finansieret omkring 21 milliarder dolllars (ca.125 ma. kr.) til projekter med forbindelse til fossile brændstoffer siden 2008.

”Verdensbanken tager nu et vigtigt første skridt i den vigtige indsats for at stoppe sin støtte til kulfyrede kraftværker. Men klimaændringerne er forårsaget af mere end blot kul,” siger Stephen Kretzmann, direktør for Oil Change International.

“Størstedelen af de resterende fossile reserver der er tilbage skal blive i jorden, hvis vi skal undgå de værste scenarier for klimaændringerne. Alligevel investerede Banken sidste år fortsat næsten 1 mia. USD til udvinding af fossile brændsler.” slutter han.

Kilde: The Guardian