Tunesisk fagbevægelse kæmper for en bedre fremtid

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Lene Frøslev og Sofie Okkels Birk, Ulandssekretariatet

Efter de første demokratiske valg til præsident og parlament skal løfterne i den sociale kontrakt føres ud i livet. De næste fem år er afgørende, vurderer hovedorganisationen UGTT.

Den tunesiske fagbevægelse, UGTT, melder sig som vagthund for den demokratiske udvikling i landet efter de første frie valg.

Efter afviklingen af valgene til parlament og præsident står Tunesien over for voldsomme udfordringer med hensyn til økonomi og arbejdsmarked.

“De næste fem år bliver de sværeste. Det er vigtigt, at præsidenten og parlamentet kan arbejde sammen, og vi må omgående kaste os over de økonomiske problemer,” fortæller vicegeneralsekretær i UGTT, Anouar Ben Kaddour.

Arbejdsløsheden er steget siden starten på Det Arabiske Forår. Det samme er priserne på mad.

“Der er så mange områder, der trænger sig på, derfor er vi nødt til at prioritere,” siger Anouar Ben Kaddour.

Han forudser store kampe om den økonomiske politik og peger på tre områder som de mest presserende: De sociale udgifter, statsstøtten til dagligvarer og en reform af skattesystemet.

Social kontrakt skal udmøntes

UGTT har spillet en meget aktiv rolle både under og efter revolutionen i 2011, hvor landets mangeårige diktator Zine El Abidine Ben-Ali blev væltet og tvunget i eksil i Saudi Arabien.

I 2013 indgik lønmodtagere og arbejdsgivere således landets første sociale kontrakt med den daværende islamistisk ledede regering.

Kontrakten omhandler: Økonomisk vækst og regional udvikling, arbejdsmarkedspolitik, uddannelse, retten til at organisere sig og indgå kollektive overenskomster, retfærdige arbejdsvilkår, ligestilling og en institutionalisering af en national treparts-dialog.

Det bliver udmøntningen af denne kontrakt, der vil være afgørende for landets fremtidige udvikling. Derfor var UGTT også på barrikaderne, da dele af den grundlovsgivende forsamling forsøgte at indskrænke retten til at organisere sig og til at strejke.

En langvarig forhandlingsproces resulterede i januar i en ny forfatning, hvor politiske og faglige rettigheder er sikrede, takket være vedvarende pres fra UGTT og arbejdsgiverorganisationen UTICA.

Samtidig accepterede den midlertidige regering, ledet af det islamiske parti Ennahdha, at træde tilbage og overlade regeringen til en gruppe teknokrater.

Egne valgobservatører

UGTT blander sig ikke i partipolitik. Men hovedorganisationen ønsker at stå vagt om de demokratiske processer.

Derfor har UGTT haft egne valgobservatører med ved både parlamentsvalget i oktober og præsidentvalget i november.

Ifølge Anouar Ben Kaddour er dette en naturlig følge af UGTT’s rolle i den nationale dialog.

”UGTT påtager sig rollen som garant for den demokratiske udvikling. Derfor vil vi sikre, at valgene er demokratiske, transparente og accepteret af alle,” siger han.

Hvem der bliver ny præsident i Tunesien, bliver afgjort ved anden valgrunde i slutningen af december.

Den kommer til at stå mellem den nuværende midlertidige præsident, 69-årige Moncef Marzouki, og lederen af det største parti Nidaa Tournes, 87-årige Beji Caid Essebsi. Det islamiske parti Ennahdha stillede ikke op til præsidentvalget.

Regeringen skal bides i haserne

Ved parlamentsvalget i oktober blev Nidaa Tournes det største parti og skal derfor lede den koalitionsregering, der skal udpeges. Det vil dog først ske efter præsidenten er valgt.

Forventningen i politiske kredse i Tunesien er, at det sekulære parti Nidaa Tournes, der blev dannet i 2012 som en modpol til Ennahdha, sandsynligvis vil ende med at indgå regeringspartnerskab med netop Ennahdha.

Nidaa Tournes har ikke mandater nok til selv at danne regering og øvrige mulige alliancer er begrænsede.

Ennahdha vandt det første frie parlamentsvalg i 2011, men tabte ved valget i oktober i år og mistede 20 mandater. Partiet er stadig landets næststørste parti.

For UGTT er det ikke afgørende hvem, der bliver premierminister eller præsident. Det vigtigste er at få vedtaget den rette politik.

Og fagbevægelsen er klar til at bide regeringen i haserne for at få sat arbejdsløsheden ned og få udlignet de enorme forskelle mellem storbyer og landdistrikter.

Næste år skal der holdes kommunalvalg i Tunesien. Allerede nu vil UGTT indlede en kampagne for at få flere kvinder og unge til at engagere sig i lokalpolitik.

Ulandssekretariatet samarbejder i Tunesien med hovedorganisationen UGTT, Union Générale Tunisienne du Travail. Samarbejdet skal styrke organisationen i dens arbejde for aktivt og konstruktivt at deltage i social dialog og i reformeringen af arbejdsmarkedet.

UTICA – Union Tunisienne de l’Industrie, du Commerce et de l’Artisanat