Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk, skriver fra Lima
Formålet med klimafinansiering er, at de rige lande hjælper udviklingslande med at omstille sig til klimaforandringer og en grønnere økonomi, men Japan har investeret milliarder i kulkraftværker i Indonesien, hvilket kritiseres stærkt af NGO’er.
Den grønne klimafond blev oprettet for at hjælpe fattige lande med at omstille sig til klimaforandringer og renere energiformer. Men japanske penge til fonden er blevet brugt til at finansiere et kulkraftværk i Indonesien, kan AP afsløre.
Det kommer frem mens der forhandles om klimaet i Lima, hvor klimafinansiering er et af de helt store emner på dagsordenen.
Fra COP20 i Lima, FOTO: Thomas Jazrawi
Det japansk støttede kulkraftværk i Indonesien er baseret på en ny teknologi, der skulle være mere rent end konventionel kul, men det er stadigvæk langt værre end sol eller vind, og de lokale beboere klager over forurening.
Mattias Söderberg, klimarådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp, er stærkt forundret over finansieringen.
“Klimapenge skal bruges til grøn omstilling, og det er svært at se, hvordan et kulkraftværk kan bidrage til det”, siger han.
Friends of the Earth International mener ligeledes, at klimapengene er endt det helt forkerte sted.
“Dette demonstrerer den mangel på alvor, som nationer anvender for at slippe af med deres afhængighed af beskidt energi. Klimaløsninger bør ikke være et spørgsmål om at udskifte beskidt energi med en anden form for beskidt energi”, siger Asad Rehman, klimarådgiver ved Friends of the Earth.
Japan er en af de helt store bidragydere til klimafinansiering
Japan har ellers lovet en gigantisk indsprøjtning til den Grønne Klimafond, der skal hjælpe udviklingslande til at omstille sig til en varmere verden. Japan har lovet 1.5 milliarder dollars til fonden, og det overgås kun af USA.
Japan har investeret omkring 1 milliard dollars i kulkraftværket Cirebon for to år siden. Pengene er en del af de midler, som rige lande lovede i klimahjælp på klimatopmødet i København i 2009.
Og det er ikke det eneste kulprojekt, som Japan har støttet med klimamidler fra den pulje, men Japan ser tilsyneladende ikke noget problem i denne form for klimafinansiering.
“Der er lande, som ikke har råd til andre metoder end kul”; siger Takako Ito, en talsmand fra Japans udenrigsministerium ifølge AP.
“Vi vil gerne bidrage til disse lande med de bedste metoder til at reducere kulstofsudslip. Vi mener, at dette er en meget praktisk og effektiv metode til at reducere kulstofudslip”, fortsætter han.
Det er NGO’er imidlertid absolut ikke enige i.
“Hvis det ikke var så farligt, ville det være ret komisk, at vi har klimafinasiering, der går til en af de største trusler for klimaet, beskidt energi som kul. Igen har man sat interesser i beskidt olie før mennesker og planeten”, siger Asad Rehman.
Mangler kontrolmekanismer
Det er intet, der tyder på, at Japans investeringer er i strid med retningslinierne for denne type af finansiering.
Det japanske eksempel viser da også ifølge Folkekirkens Nødhjælp, at der mangler kontrol med de mange klimamilliarder.
“Hvis man kan inkludere kulkraftværk i klimaregnskabet, så er definitionen for klimapenge alt for bred. Der må strammes op”, siger Mattias Söderberg.
Han foreslår, at der aftales en eller anden form for kontrol med midlerne.
“Lige nu mangler der en kontrolmekanisme, som kan godkende, hvad der kan tælle med som klimafinansiering. Vi har brug for tydeligere kriterier, som sikrer, at pengene bliver brugt på grøn og bæredygtig udvikling”.
