Kulturens weekendguide: Miss Østafrika, desert blues fra Mali og stor latinamerikansk forfatter

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Lørdag aften kåres Miss East Africa. Spillestedet Global byder endnu engang på desert blues. Og for dem der helst tilbringer weekenden på sofaen, så anbefaler vi at det bliver i selskab med Fjerne stjerne af Roberto Bolaño.

EVENT

Tanzania fejrer sin uafhængighedsdag

Der er lagt op til en stor fest til langt ud på natten. Og ingen afrikansk fest uden afrikansk mad, selvfølgelig. 15 kvinder stiller op i konkurrence om at blive Miss East Africa.

Kulturstationen Vanløse
Lørdag 6. december kl. 18.00
Frode Jacobsens Plads 4,1 sal

Entre: 100 kr inkl. mad
Info: https://www.facebook.com/events/213115395565189

 

MUSIK

Song Boy Blues

Global synes aldrig at skuffe når det gælder desert blues fra Mali. De lover en lyd der “er lige så tør og støvet som ørkenen selv og til tider lige så stenet som en ørkenvandring, men samtidig er musikken melodisk og genkendelig“.

En vigtig grund til at netop denne type afrikansk musik altid har været populær i Danmark er måske den tydelige forbindelse til vestlig rock musik.

[video: http://youtu.be/BOValSt7YOY]

Global
Lørdag 6.december kl. 21.00
Nørre Allé 7
København N
Entré: 80 kr (forsalg 70 kr, studerende 60 kr)
Billetter: http://www.globalcph.dk/

 

LITTERATUR

Fjerne stjerne af Roberto Bolaño

Gyldendal har været så elskværdig at oversætte endnu en bog af den store, desværre afdøde, latinamerikanske forfatter Roberto Bolaño. Indtil nu er 2 andre af hans bøger oversat: De vilde detektiver og mesterværket 2666.

Fjerne stjerne handler om de blodige begivenheder efter militærkuppet i Chile i 1973. Vi har endnu ikke anmeldt bogen, men den ligger og lokker på redaktionens bord.

Alle Bolaños bøger oversat til dansk er udgivet af Gyldendal. Fjerne stjerne kan købes i boghandlere landet over, hos forlaget og selvfølgelig kan den også lånes på biblioteket.

 

Har du tips til Kulturens weekendguide, så send dem endelig til: [email protected]

Hav en rigtig go’ weekend!