Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk, skriver fra Lima
Der forhandles om skovordningen REDD+ ved klimaforhandlingerne i Lima i Peru, men når f.eks. Norge køber klimakredit i skov i Tanzania fører det til krænkelser af rettigheder, fordi oprindelige folk ikke anerkendes, anfører NGO.
“REDD+ kunne være en god mulighed, men kun hvis befolkningen bliver involveret, og kun hvis regeringen stopper med at bruge REDD+ som en undskyldning for jordtyveri”.
Sådan lyder ordene fra Edward Porokwa fra PINGO, en tanzaniansk organisation for pastoralister.
Skove er vigtige i forhold til klimaet, fordi de kan lagre kulstof og dermed sikre, at det ikke bevæger sig op i atmosfæren og bidrager til den globale opvarmning.
Derfor arbejder parterne i forbindelse med de internationale klimaforhandlinger med en mekanisme, der kaldes REDD+.
Den gør det muligt, at rigere lande kan vinde kredit i klimaregnskabet ved at støtte bevarelse af skov i Syd. På den måde indgår skov som en slags handelsvare, der giver klimakreditter til rige lande og penge til fattige.
Der bor imidlertid ofte folk i skovene, og det kan gå hårdt ud over dem, når der forhandles om deres territorier mellem forskellige regeringer.
Brasilianske oprindelige folk ved COP 20, Foto: Thomas Jazrawi
Derfor arbejder IWGIA (International Working Group for Indigenous Affairs) med grupper af oprindelige folk fra hele verden for at give dem en stemme i forhandlingerne om skov.
Danske Kathrin Wessendorf fra IWGIA (International Working Group on Indigenous Affairs) deltager i COP 20 i Lima for at øge oprindelige folks indflydelse i REDD+.
IWGIA har ikke en holdning til REDD+, men mener, at det er oprindelige folk selv, der må beslutte sig for, om det er en god ordning for dem.
Tanzania anerkender ikke oprindelige folk
Edward Porokwa mener, at skovordningen har forfærdelige konsekvenser for oprindelige folk i Tanzania.
“Tanzania anerkender ikke oprindelige folk, og REDD+ vil ikke fungere, hvis oprindelige folk ikke anerkendes”, forklarer Porokwa under skyggen af et træ ved COP 20-arenaen i Lima.
Han stammer selv fra Masai-befolkningen, der lever som pastoralister, og de er ofte ildeset i Tanzania, særligt i forbindelse med miljøbeskyttelse.
“Pastoralister bliver set negativt som en belastning for miljøet”, fortæller han.
Manifestation ved COP 20, Foto: Thomas Jazrawi
Netop miljøbeskyttelse har ofte katastrofale konsekvenser for pastoralister, der med magt bliver fjernet fra deres territorier.
“I Tanzania har bevarelse og beskyttelse af miljø negative konsekvenser. Det har negative konsekvenser for oprindelige folk og fører til krænkelser af menneskerettigheder”, siger han.
“Rettigheder til land er meget vigtigt i REDD+, men den tanzanianske regering ser desværre ordningen som en mulighed for at overføre rettigheder fra oprindelige folk til regeringen”, uddyber han.
Norge sikrer ikke anerkendelse af oprindelige folks rettigheder
Vores naboland Norge er dybt involveret i REDD+ projekter flere steder i verden, heriblandt Tanzania. Porokwa mener, at parter ikke bør involverere sig i REDD+ i lande, hvor oprindelige folks rettigheder ikke anerkendes. Han forklarer, at Norge ikke har gjort meget for at få Tanzanias regering til at sørge for beskyttelse af skovenes beboere.
“Selvfølgeligt har de forsøgt at presse lidt på”, forklarer han.
“Men Norge tvinger ikke regeringen til at anerkende oprindelige folks rettigheder”, fortsætter han.
Han ser ellers muligheder i ordningen, da den kan medvirke til at presse lande til at anerkende oprindelige folk og deres rettigheder.
“Hvis der er gode beskyttelsesmekanismer, kan oprindelige folk få glæde af ordningen. Men det er vigtigt med forpligtelser til stater. Når der er penge inde i billedet kan regeringen ændre kurs”, påpeger han.
Oprindelige folks rettigheder på dagsordenen i Lima
REDD+ indgår som en mekanisme for bevarelse af skov i de internationale klimaforhandlinger under FN. Aftalen om skov er næsten afsluttet, og der er næsten også sat en fin sløjfe rundt om pakken, men der mangler nogle punkter, der angår oprindelige folks rettigheder i ordningen.
Det handler om det særlige Safeguard Information System, der skal sørge for rapportering og evaluering af oprindelige folks rettigheder i skovordningen.
