Af Kurt Hoffritz, U-landsnyt.dk
Forhandlinger mellem USA og Indien har banet vejen for WTO-aftalen om trade facilitation (handelslettelse), men hvad går aftalen egentlig ud på? – U-landsnyt har kigget på sagen.
Efter 13 års forhandlinger er der nu opnået enighed om en multilateral aftale i Verdenshandelsorganisationen (WTO).
Et af de udestående spørgsmål var protokollen om trade facilitation, som bl.a. Indien hidtil har blokeret for. En aftale mellem Indien og USA tidligere på måneden løste op for sagen, og således er der kommet skub i Doha-runden, som er den seneste større forhandlingsrunde mellem medlemlandene.
En grundlæggende aftale
Man kan undre sig over, at ”trade facilitation” ikke for længst er blevet en integreret del af WTO´s arbejdsfelt, for mens WTO har haft travlt med at reducere toldsatser, vedtage regler om varers toldværdi og anti-dumping mv. – så har man overset at gøre noget ved de besværlige fortoldningsprocedurer, der eksisterer i en række lande.
Der er håb om at dette ændres nu, hvor der i WTO-protokollen bl.a. indføres regler om åbenhed og offentliggørelse af toldregler, klageregler og frihed for transit mv. Planen er at have ét indgangspunkt, så man ikke skal gennem en række myndighedskontorer.
Indien: et skrækeksempel
Ifølge en rapport fra Political & Risk Consultancy Ltd, H.K. 2012, er Indien hårdest ramt mht. bureaukrati i Asien. I rapporten hedder det bl.a.: ”…India´s inefficient bureaucracy was largely responsible for most of the biggest complaints that business executive have about the country”
Bureaukratiet gennemsyrer hele det indiske samfund, og landet er kendt for meget høje toldsatser og en række ikke-tarifmæssige hindringer i form af kvoter, importlicenser, krav om test og certificering og voldsomme dokumentationskrav. Alt sammen en cocktail, der er gift for forretningsmiljøet.
Håbet er, at WTO-aftalen kan sætte gang i handlen, men en række regler, som afviger fra hinanden på delstatsniveau og overlapper på nationalt plan, gør det til en meget udfordrende opgave. Samtidig hænger det uløseligt sammen med korruption i landet.
At få løst dette er en forudsætning for Indiens drømme om at blive en fremtidig økonomisk stormagt.
Indiens nye ministerpræsident Modi har givet håb om, at den indiske økonomi er ved at gennemgå en modernisering. Han har i efteråret 2014 sat kampagnen ”Make in India” i gang og forsøger bl.a. at få indført nogle mere tidssvarende arbejdsgange i forbindelse med import/export procedurer.
Trade facilitation: en historisk gennemgang
Spørgsmålet om trade facilitation blev introduceret til WTO i 1996, hvor sagen blev vedtaget på Handelsministrenes møde i Singapore.
Reglerne har stort set været gældende herhjemme i over 40 år, som del af det internationale regelsæt på området (jf. f.eks. Kyotokonventionen i World Customs Organisation (WCO), Bruxelles, 1974).
Der er således ikke meget nyt i den aftale, der nu indføres i WTO-regi. De gamle toldkonventioner, vedtaget af den noget upåagtede organisation WCO’s ca. 100 medlemslande, herunder udviklingslande, er langt mere omfattende.
WTO-Protokollen er således en samlet og moderniseret udgave af WCO´s bestemmelser på området. Forskellen er imidlertid, at overtrædelser i WCO ikke kan sanktioneres, men det kan de i WTO.
