Ris fra Fukushima består radioaktiv kontrol

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

For første gang siden Japans atomkatastrofe i 2011, passerer ris fra Fukushima igennem radioaktiv kontrol. Ulykken har over de sidste år ramt landbrugsproduktionen i regionen hårdt pga. international suspendering. Men nu står Sydkorea formentlig snart klar til at genåbne for import.  

Ifølge fødevarekontrollen i Fukushima, er omkring 360.000 tons ris, næsten hele sidste års høst, er blevet kontrolleret. Resultaterne viste ikke niveauer over 100 becquerel per kilogram, der er grænsen for radioaktivitet fastsat af regeringen.

“Det faktum at mængden af ris, der ikke passerer vores kontrol er støt nedadgående i de seneste tre år viser, at vi tager de rigtige skridt,” siger Oonami, der er leder af afdelingen, der fører tilsyn med Fukushimas rislandbrug.

Det er minimale mængder af ris produceret i 2012 og 2013, der ikke har bestået kontrolen for radioaktiv stråling og har måtte destrueres.

Landmænd og fiskere i Fukushima blev hårdt ramt af jordskælvet og tsunamien i 2011, efter nedsmeltningerne i Tokyo Electric Power Co nukleare anlæg. Ulykken tvang Japan til at suspendere eksporten af landbrugs- og fiskeriprodukter fra området, hvilket har haft store økonomiske konsekvenser lokalt.

Sydkorea overvejer genåbning af import 

Japan har siden lempet eksportrestriktionerne, selvom gentagne forekomster af forurenet vand ved Fukushima Daiichi anlægget tidligere har foranlediget Sydkorea til at forbyde import fra otte regioner, herunder Fukushima i 2013.

Sydkoreanske eksperter besøgte Fukushima-atomkraftværket og Japans testfaciliteter i sidste måned, da Seoul nu overvejer at genoptage importen. Japans ministerium for fiskeri meldte for nylig ud, at de sydkoreanske eksperter i denne måned vender tilbage for yderligere inspektioner.