Af Lotte Niemann Jørgensen, U-landsnyt.dk
Hvordan kan virksomheder have økonomisk fordel af at kæmpe for en verden uden sult? Det giver Anne Poulsen, direktør for WFP i København, et bud på til U-landsnyt. “Virksomhederne har alt at vinde ved en verden, hvor goderne er ligeligt fordelt. Det skaber en rigere og mere købekraftig verden”, siger hun.
Budskabet kommer ud over rampen i disse dage, hvor verdens topledere er samlet til World Economic Forum i Davos i Schweiz for at diskutere de største globale udfordringer. Her er FN’s Fødevareprogram (WFP) til stede for at skabe nye partnere i kampen for en verden uden sult.
“Vi kan ikke gøre det her alene. Der er brug for bredt samarbejde mellem FN-organisationer, regeringer, NGO’er, civilsamfundet og erhvervslivet”, forklarer Anne Poulsen.
Under-og fejlernæring har langsigtede sociale og økonomiske konsekvenser for et samfund. Underernærede børn lever ikke op til det potentiale, de har, som ellers ville gavne samfundet.
Underernæring påvirker børns skolegang, arbejdsmarkedet og dermed købekraften i hele samfundet. Det konkluderer WFP’s rapport The Cost of Hunger in Africa.
Derfor er det også i erhvervslivets interesse at kæmpe for en verden uden sult.
Mærsk og MasterCard
Af WFP’s danske partnere kan nævnes Mærsk, der har givet et betydeligt bidrag i WFP’s Logistics Emergency Team i forbindelse med ebolakrisen. Her har Mærsk stillet logistiske løsninger (transport) til rådighed.
Af andre partnere kan nævnes MasterCard. I Syrien stiller MasterCard teknologi til rådighed, i form af værdikuponer og kort, der gør det muligt for folk at få adgang til de fødevarer, der er i lokalområdet.
Løsningen udgør også en platform, hvor andre organisationer kan indsætte penge på kortene til den sultne og frysende befolkning.
Alle typer virksomheder kan bidrage til udviklingen med viden og teknologiske løsninger.
Lokal udvikling
Global sult udryddes ikke ved, at virksomhederne i fødevareindustrien sætter ind med massiv eksport af fødevarer på nye markeder. Det vil hæmme den lokale økonomi og købekraft, især med de stigende fødevarepriser.
”I WFP overvåger vi meget tæt de enkelte landes fødevaresikkerhed og evne til at brødføde sig selv. Nøglen til mindre sult er at støtte småbønderne. Eksempelvis ved at give dem grundlæggende uddannelse, især til kvinder der ikke har samme adgang til kreditter (lån)”, siger Anne Poulsen.
Overordnet set er problemet adgang til fødevarer, snarere end det er mangel på fødevarer. Dog er der store forskelle på forskellige lande.
Samfundsøkonomiske tab
Sult i befolkningen er et langsigtet økonomisk tab for et samfund.
WFP’s studier viser, at Etiopien tabte 16,5 procent af sit bruttonationalprodukt (BNP) i 2009 på grund af underernæring. Det økonomiske tab skyldes især tabte arbejdstimer som konsekvens af dødelighed ved underernæring.
En halvering af antallet af underernærede børn i det store land på Afrikas Tag vil fra 2009 til 2025 kunne reduceres med op til 6 milliarder dollars.
For ikke at tabe flere generationers muligheder på gulvet må der sættes ind nu. En satsning på mere teknologiske løsninger, fx i landbrugssektoren, vil kunne skabe større fødevareudbytte lokalt.
Dette kræver, at virksomhederne fremadrettet kan rekruttere kloge hoveder i nærområdet og have købekraftige forbrugere på markedet. Det kan bedre ernæring løse.
Læs mere om WFP her.
Læs mere om World Economic Forum i Davos her.
