Danish Water Forum, French Water Partnership, DI og Miljøministeriet inviterer tirsdag til konference og workshop om metoder til at forbedre adgangen til vandforsyning globalt og i Europa og positionere vandeffektivitet højere på den globale agenda.
World Water Forum har været et led i regeringens strategi for at fremme en mere vandeffektiv dagsorden bl.a. gennem brug af danske kompetencer og dansk eksport på området. Et arbejde, der fortsætter med en række initiativer.
Et af formålene med World Water Forum er at øge bevidstheden hos beslutningstagere og den brede offentlighed om spørgsmål vedrørende vand og tilskynde til større opmærksomhed i medierne omkring vandproblemer og løsninger.
World Water Forum giver muligheder for gradvist at udvikle fælles visioner om udfordrende vandspørgsmål, at udvikle nye partnerskaber og bane vejen for samarbejde og handling mellem en bred vifte af organisationer og enkeltpersoner.
Tid og sted:
DI, Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, København K
Tirsdag d. 3. februar 2015, kl. 10.00-17.00
Tilmelding på [email protected]
Forud for konferencen afholdes en workshop mandag d. 2. februar, hvor diskussioner og erfaringsudvekslinger skal mønte ud i specifikke anbefalinger til strategier. Disse anbefalinger vil blive præsenteret på konferencen d. 3. februar i København og på World Water Forum i Korea d. 12.-17. april 2015.
Et separat program til workshoppen kan fås ved at kontakte [email protected] eller ved at ringe på tlf. 45169038
Se invitationen (PDF, 4 sider)
Se programmet (PDF, 1 side)