Klimaforhandlere fra verdens lande mødes fra søndag i Geneve for at fortsætte diskussionerne om den internationale aftale, der skal vedtages i Paris ved slutningen af året.
Det bliver den sidste runde klimaforhandlinger inden nationerne skal melde ud om deres bidrag til den kommende aftale. Det skal ske senest d. 31. marts for de lande ”der er redde til at gøre det”. Det er ligeledes den sidste runde før der senest skal ligge en forhandlingstekst på bordet d. 1. maj.
Mødet skal forsøge at præcisere slutdokumentet fra forhandlingerne ved COP 20 i Peru. Der er flere løse ender, og det er endnu ikke nærmere specificeret, hvilken juridisk status Paris-aftalen skal have.
Derfor løber tiden, og der er meget at nå inden klimatopmødet i Paris i december, mener flere NGO’er.
”Tiden går, og den globale temperatur stiger. Det er godt at FN’s klimaforhandlinger bevæger sig videre, men der skal tempo på, hvis der skal blive en ambitiøs aftale i Paris i december”, siger Matias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.
”Mødet i Geneve starter den endelig nedtælling til det store klimamøde i Paris ved slutningen af året. Derfor må regeringerne sørge for reelle fremskridt for at gøre teksten klar til en ny international klimaaftale”, lyder det fra Sven Harmeling, klimarådgiver ved Care International.
Skal udarbejde en forhandlingstekst
Et af formålene med mødet er at udarbejde en egentlig forhandlingstekst til den endelige aftale. Det betyder, at man skal forsøge at stramme op i teksten fra Lima. Derudover er der et 37-siders annex til Lima-aftalen, kaldet ”elementer af forhandlingsteksten”, som forhandlerne kan vælge at inddrage i den tekst, der skal blive til den færdige aftale.
”Mødet i Geneva kan ikke måles på om der kommer et udkast til tekst. Det skal også indeholde alle de dele, der er vigtige for en kommende aftale. Når udkastet er på plads bliver det svært at tilføje nye elementer”, forklarer Mattias Söderberg.
Her gælder det bl.a. om at diskutere, hvorvidt støtte til udviklingslande, der rammes af klimaforandringerne, skal med i den endelige aftale. Indtil videre har industri-lande insisteret på, at selve aftalen kun skal handle om reduktioner af udledning af klimaskadelige gasser.
I annexet er flere elementer, der skal støtte udviklingslande i deres kamp mod klimaforandringer. Det gælder eksempelvis støtte til tilpasning til de ændrede forhold, der følger af de globale temperaturstigninger.
Desuden arbejdes der med mekanismen Loss and Damage, der er en støtteordning, som kommer i spil, når det ikke længere er muligt at tilpasse sig klimaforandringerne. Små ø-stater og den afrikanske gruppe kæmper hårdt i forhandlingslokalerne for at få denne mekanisme med i den endelige aftale, og det er også noget, der ligger flere NGO’er på sinde.
”Mange rige lande vil ikke, at spørgsmålet om klimaflygtninge, og hvad der sker når det ikke længere er muligt at tilpasse sig klimaforandringerne, skal med i en fremtidig aftale. Det er dog en vigtig brik i klimadebatten, og for de mennesker, der er nødt til at flygte fra deres hjem på grund af oversvømmelser og tørke, er det afgørende”, udtaler Mattias Söderberg.
”Behovene for de lande og befolkninger, der er mest skrøbelige over for klimaforandringer må være et kernepunkt i diskussionerne. Det betyder, at man skal bevæge verden mod en udfasning af udledninger af fossile brændstoffer og begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader for at forhindre de værste konsekvenser”, siger Sven Harmeling.
”Men øget støtte til at hjælpe fattige til bedre at tilpasse sig de uundgåelige konsekvenser og håndtere deres tab og ødelæggelser er den anden søjle af denne aftale”, supplerer han.
FN-portal for bidrag er åben
Det væsentlige element i den kommende aftale bliver landenes bidrag, de såkaldte Intended Nationally Determined Contributions (INDC’s).
Der er netop blevet åbnet en portal på UNFCCC’s (FN’s Rammekonvention om Klimaforandringer) hjemmeside, hvor alle kan følge med i, hvad hvert land vil byde ind med. Foreløbigt er der dog ingen, der har uploadet bidrag til portalen.
Se UNFCCC’s INDC Portal her: http://unfccc.int/focus/indc_portal/items/8766.php
Deadline for at indlevere oplysninger for de lande, ”der er redde til at gøre det” er d. 31. marts. Et stort spørgsmål er, om de samlede bidrag er tilstrækkelige til at holde temperaturstigningen under 2 grader.
Det er der ikke mange, der tror på lige nu. Muligvis derfor har flere vigtige personligheder i forhandlingerne forsøgt at tale forventningerne til overholdelse af denne målsætning ned.
”Når vi har en løbende proces, kan man ikke sige, at det er en fiasko, hvis de samlede bidrag ikke fører til overholdelse af 2 grader-målsætningen”, siger EU’s klimaforhandler, EU-Kommissær for Klima og Energi Miguel Arias Canete, ifølge The Guardian.
Leder af FN’s Klimasekretariat Christina Figueres har ligeledes udtalt, at bidragene til en Paris-aftale samlet ikke vil være tilstrækkelig til at holde temperaturstigningen under 2 grader.
FN’s Klimapanel har beregnet, at en 2 graders temperaturstigning vil styre verden fri af de allerværste og uafvendelige konsekvenser af klimaforandringer.
