Af Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk
Forhandlingsteksten til den kommende internationale klimaaftale er blevet betydeligt længere efter en uges forhandlinger i Geneve, men der er tilsyneladende skabt god stemning mellem parterne.
Den gode nyhed er, at en forhandlingstekst til en internationale klimaaftale nu er på plads. Den dårlige er, at teksten er temmelig lang.
Det er en nærliggende konklusion efter repræsentanter fra alle verdens lande har tilbragt en uge i Geneve med at forhandle om en international klimaaftale i Paris. Paris-aftalen skal vedtages i december ved COP 21.
Resultatet blev en forhandlingstekst på 86 sider med en hel række forslag til formuleringer. Det forlyder, at stort set alle parternes forslag er med i teksten. Til gengæld skal man nu i gang med den betydeligt vanskeligere proces med at nå til enighed om de mange punkter.
”På den positive side er regeringerne lykkedes med den opgave, de havde denne uge (forrige uge, red.), og de forlader Geneve med et udkast til en ny global klimaaftale. Men de har stadig et bjerg at bestige, hvis de skal gøre denne tekst til en ambitiøs plan, der kan hjælpe med at løse klimakrisen”, siger Sven Harmeling, klimarådgiver ved CARE International.
Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp har ligeledes de positive briller på i forhold til resultatet af anstrengelserne i Geneve.
”Regeringerne har nu taget et første, og vigtigt, skridt på vejen mod en global klimaaftale og vi begynder at se konturerne af, hvad den vil indeholde. Det er positivt, og betyder, at forhandlingerne stadigvæk følger planen”, forklarer han, men ser også udfordringen i de kommende måneder.
”Men selv om der nu er et udkast til aftale, så der langt fra enighed om alle dele. I de kommende måneder er der meget, der skal falde på plads, og det bliver et meget travlt år for verdens klimadiplomater”, supplerer han.
Positiv stemning
Der har efter sigende været en positiv stemning ved forhandlingerne modsat den anspændte atmosfære ved den sidste runde i Peru i december. Det anerkendes også af de, der har mest på spil i forhold til klimaændringer.
”Efter år med falske begyndelser og brudte løfter, er det ikke nogen lille bedrift at genskabe ejerskab og tillid. Og jeg mener, at vi er kommet langt med dette” udtaler Ahmed Sareer, delegeret fra Maldiverne, som repræsenterer de små ø-stater, ifølge Huffington Post.
Den gode stemning skal nok ses i lyset af, at stort set alle parter har fået deres ønsker med i teksten.
”Teksten er blevet længere, men nu kender alle lande hinandens positioner”, siger leder af FN’s klimasekretariat Christina Figueres, ifølge The Guardian.
Hun påpeger ved samme lejlighed, at den længere tekst vil gøre de kommende forhandlinger i Bonn i juni ”en smule mere vanskelige”.
Udfasning af fossile brændstoffer støttes af flere
Teksten er fyldt med forslag og formuleringer om forskellige væsentlige pointer. I forhold til anvendelse af fossile brændstoffer er der både et forslag om, at de skal udfases i 2050, mens en anden sætning lyder, at udledninger skal toppe hurtigst muligt.
Mattias Söderberg har dog registreret, at flere lande nu støtter et stop for den fossile forurening.
”Flere lande støtter ideen om totalt at udfase brugen af kul, olie, og andre typer af fossile brændsler. Det er meget positivt, og bidrager til et voksende momentum for en øget ambition i forhandlingerne”, fortæller han.
”Forskerne understreger, at vi er nødt til at holde op med at bruge fossile brændsler hvis vi skal standse klimaforandringerne, og det er derfor vigtigt at forholde sig til dette i en kommende aftale”, lyder det supplerende.
Slaget mellem rige og fattige lande
Parterne er dog ikke kommet nærmere en løsning på de store uenigheder mellem fattige og rige lande. Uenighederne strækker sig fra, hvilke lande, der skal regnes med som fattige med de dertilhørende færre forpligtelser, til hvordan man sørger for støtte til fattige lande og klimaskrøbelige landes klimaindsats.
Klimastøtten er fordelt på forskellige områder, heriblandt omstilling til en grønnere økonomi, tilpasning til klimaændringer, kapacitetsopbygning og teknologisk overførsel. Dertil kommer mekanismen ”Loss and Damage”, der skal udgøre en slags kompensation for klimaødelæggelser.
Lande som Australien ønsker eksempelvis, at denne mekanisme hører under tilpasning, men tilhængere af mekanismen argumenterer for, at ordningen kommer i spil, når katastrofen er ude, og det ikke længere er muligt at tilpasse sig.
Det kan reelt blive en ordning, hvor de velhavende nationer, der ikke bidrager i forhold til deres angivelige kapacitet, kommer til at betale for tab og ødelæggelser, som tillægges klimaforandringer.
”CARE International byder opmærksomheden på klimaforandringernes påvirkning af menneskerettigheder velkommen. Men det vigtige spørgsmål om klimarelaterede tab og ødelæggelser risikerer stadig at blive droppet. Hvis de fattigstes behov skal imødegås må regeringer forpligte sig på at levere klimahandling, som beskytter menneskerettigheder og lighed mellem kønnene”, siger Sven Harmeling.
Læs forhandlingsteksten her: http://unfccc.int/files/bodies/awg/application/pdf/[email protected]
