Folketingets Præsidium tager på officielt besøg i Filippinerne fra mandag til fredag (02.03-06.03). Danmark har netop åbnet ambassade i Filippinerne, og Præsidiet besøger derfor også ambassaden.
Filippinerne spiller en betydelig rolle politisk og økonomisk i Sydøstasien og har de seneste år oplevet høje økonomiske vækstrater. Det store ø-rige er med sine omkring 100 mio. indbyggere et potentielt omfattende marked for dansk erhvervsliv.
Under besøget skal Præsidiet mødes med en lang række politikere, herunder senatsformanden, formanden for Repræsentanternes Hus og Filippinernes udenrigsminister.
Præsidiet mødes desuden bl.a. med landets ombudsmand, kommissæren for menneskerettigheder, præsidenten for Den asiatiske Udviklingsbank (ADB), diverse NGOer og repræsentanter for dansk erhvervsliv.
Der bliver også lejlighed til at mødes med kommissionen for oversøiske filippinere for at drøfte spørgsmål om de mange filippinske sømænd og au pairs, som er ansat af danske rederier og familier.
Deltagere:
Mogens Lykketoft (S), Folketingets formand
Bertel Haarder (V)
Pia Kjærsgaard (DF)
Lone Loklindt (R)
Per Clausen (EL)
Øvrige deltagere:
Carsten U. Larsen, Folketingets direktør
Peter Krab, pressesekretær
Dorte Andersen, protokolmedarbejder
Budget:
375.000 kr.
Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/22-01-15/danmark-bner-endnu-en-ambassade-i-syd-stasien