Ved hjælp af DNA fra de jordiske rester af slaver i Caribien har forskere fra Københavns Universitet sporet deres oprindelse. Den slags viden har hidtil været baseret på skriftlige kilder med udgangspunkt i hvorfra slavene blev solgt og udskibet.
En analyse af DNA fra tandrødderne af tre slaver fra det 17. århundrede viser, at de kom fra bantu-talende grupper i det nordlige Cameroon og ikke-bantutalende folk fra det nuværende Nigeria og Ghana. Resultaterne offentliggøres i det ansete videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS), skriver det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet på sit netsted.
På trods af en omfattende viden om handlen med slaver mangler vi stadig fundamentale detaljer om deres etniske og geografiske oprindelse. I perioden fra år 1500 til 1850 blev omkring 12 millioner slaver fragtet fra Vestafrika og det centrale Vestafrika til Den ny Verden.
Genetikeren Hannes Schroeder fra Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, forklarer:
”Der er godt nok historiske optegnelser såsom handelslister og logbøger fra skibene, men de fortæller mere om de steder på kysterne, hvor slaverne blev udskibet, end hvor slaverne kom fra og deres etnicitet. Det er her, DNA kommer ind. Det kan give ny indsigt, der hvor historiske data mangler. Så vidt jeg ved, er dette første gang, man har brugt data fra dele af genomet til at identificere den nærmere oprindelse af afrikanske slaver. Taget den mangelfulde information vi har om deres oprindelse ibetragtning, er det noget af et gennembrud.”
Knogler fra stranden
Hannes Schroeder og hans kolleger analyserede genomerne fra tre afrikanske slaver, der lå begravet på den caribiske ø Saint Martin. Tidligere undersøgelser pegede på, at ’Zoutsteeg Three’ (en kvinde og to mænd) sandsynligvis kom fra Afrika og ikke fra Den ny Verden.
Det nuværende studie gravede dybere ned i afrikanernes genetiske oprindelse ved at benytte en ny metode til at ‘fange’ det dårligt bevarede DNA gennem genom-hybridisering. Her binder man det ældgamle menneske DNA til noget nyt moderne menneske DNA og derved trækker det ud af prøven og opkoncetrerer det.
Forfatterne sammenlignede genomerne med referencer fra genotype-data fra 11 vestafrikanske populationer. Derved kunne de afdække specifikke oprindelsessteder. Hannes Schroeder fortsætter:
”Det nye i vores studie er, at vi fik kortlagt dele af arvemassen fra virkelig dårligt bevarede skeletdele ved at bruge denne nye DNA hybridiserings-teknik, som kaldes ’whole-genome capture’. Rent konkret havde disse skeletdele ligget på en strand i Karibien i århundreder, så deres bevaringstilstand var mildest talt dårlig. Men ved at opkoncentrere det dårligt bevarede humane DNA i prøverne, fik vi indsamlet tilstrækkelig med data til, at vi kan sige noget om de tre slavers genetiske oprindelse. Opdagelsen betyder, at dårligt bevaret DNA stadig kan bruges til at spore genetiske forfædre, noget der har vigtige perspektiver inden for arkæologien, især der hvor der mangler historiske data.”
Hannes Schroeder konkluderer:
”Der er stadig begrænsninger, som dybest set har med vores omfattende referencer at gøre, idet vi stadig ikke har kortlagt alle verdens folkeslag genetisk. Jeg tror, at vi i fremtiden vil være i stand til identificere meget specifikke og afgrænsede kildepopulationer eller etniske grupper.”
Artiklen i PNAS hedder: “Genome-wide ancestry of 17th-century enslaved Africans from the Caribbean”.
