Fremtidens danske bistandsstrategi blæser i vinden. Regeringens ønske om at bruge bistandsmidler på at modtage asylsøgere afgrænser den resterende danske udviklingsbistand til særligt udvalgte lande.
Når den derpå spreder hjælpen over et hobetal af indsatsområder, kan det få alvorlige konsekvenser for modtagerlandet såvel som udbyttet af fremtidens danske bistandsmidler.
Fokus mod nye mål
Med vedtagelsen af FN's 17 nye mål for bæredygtig udvikling (dagsorden 2030) har alle verdens lande påtaget sig en dyb forpligtelse til at handle.
Den danske indsats bør således tænkes ind i en global arbejdsdeling, hvor det bliver afgørende, at forskellige donorlande og organisationer undgår overlap og unødig administration i de fælles bestræbelser på at nå målene.
De sytten bæredygtighedsmål hænger sammen, og de skal tænkes sammen. Og for hele indsatsen gælder, at der skal sættes ind dér, hvor behovet, fattigdommen og nøden er størst.
Af den grund foreslår Radikale Venstre også, at maksimalt 20 procent af bistanden kan bruges på præ-, og postasyludgifter i Danmark. Men forskellige lande har forskellige specialer og kompetencer.
Danmark bør derfor fokusere sine indsatser de steder, hvor vi kan noget særligt, hvor danske kompetencer er mest efterspurgt, og hvor Danmark selv får noget ud af partnerskaberne – enten politisk, fagligt eller økonomisk.
Ud fra disse tre kriterier ønsker Radikale Venstre, at dansk bistand frem mod 2030 koncentreres om følgende fire af FN’s sytten bæredygtighedsmål:
Mål nummer 3: Sikre et bedre helbred og et sundere liv for alle
Fra høj børne- og mødredødelighed, over AIDS og HIV, til mangel på basal uddannelse og medicin. Også i vækstøkonomier eksploderer behovet for insulin, høreapparater og ældrepleje. På alle disse områder har Danmark helt unikke kompetencer og erfaringer, som kunne komme endnu mere i spil ved en fokuseret indsats.
Danmark selv har stor interesse i at engagere hele vores ressourcebasis mere aktivt i den nye verden, både for at kunne dygtiggøre os og for at skabe systemeksport, som de seneste års myndighedssamarbejde har vist et stort potentiale for.
Mål nummer 4: Inkluderende og ligeværdig kvalitetsuddannelse til alle
Alle lande efterspørger uddannelse, der er forudsætningen for enhver demokratisk og økonomisk udvikling. Det gælder i flygtningelejrene, hvor alt for få børn i dag får ordentlig skolegang, det gælder i de skrøbelige stater, i lande med problemer med ekstremisme og nye vækstøkonomier, hvor uddannelse og forskning er forudsætningen for at nå videre end en ren producentøkonomi.
Danmark har en af verdens største ekspertiser på uddannelse, et rigt civilsamfund og forskningstradition samt et stort potentiale for eksport af både basale uddannelser og universiteter – der også kan kvalificere og udvikle uddannelsessektoren herhjemme.
Mål nummer 7: Sikre adgang til bæredygtige og pålidelige energikilder, som alle har råd til
Intet land kan udvikle sig økonomisk uden sikker, billig og ren energi. Derfor er efterspørgslen efter kompetencer og investeringer inden for grøn energi legio i disse år – fra at skaffe stabil energi til de mere eller mindre permanente flygtningelejre, over ønsket om mindre import af energi i fattige lande, til vækstøkonomiernes enorme efterspørgsel efter egne energiløsninger.
Danmark er nok det land i verden med den største erfaring i planlægning, regulering og justering af energisektorer i en grøn retning. For Danmark selv er indsatser inden for grøn energi både i vores klimapolitiske og sikkerhedspolitiske interesse, ligesom der er store kommercielle muligheder i at fortsætte væksten af grønne teknologier.
Mål nummer 16: Fremme af fredelige, inkluderende og retfærdige samfund for at skabe bæredygtig udvikling
En stærk, troværdig og ikke-korrupt stat er afgørende for at kunne sikre alle borgeres pligter og rettigheder, stabilitet, beskyttelse af miljø og klima samt tryghed for de private investeringer. Private investeringer er afgørende for at få skabt vækst, jobs og økonomisk udvikling.
Civilsamfundet er helt afgørende for at sikre en demokratisk og levende politisk kultur samt sammenhængskraft i samfundet. Danmark har stærke erfaringer inden for alle disse områder.
Radikale Venstre foreslår derfor, at mål nummer 16 både indgår som et selvstændigt mål og indarbejdes i alle de danske indsatser og alle de områder, som Danmark arbejder med.
Regeringen vil rent geografisk luge ud i de lande, som Danmark skal samarbejde med. Men i virkeligheden ligger den vigtigste og mest meningsfulde prioritering i at fokusere vores bidrag omkring nogle områder, hvor vi kan levere dybt og bredt – og virkelig gøre en forskel.
At sikre denne prioritering, samtidig med at sikre et ambitiøst niveau for bistanden, bliver Radikale Venstres vigtigste krav til de kommende forhandlinger.
