FNs humanitære nødhjælpsprogram for Syrien, som har et samlet budget på omregnet 21 milliarder kroner, skal i princippet sørge for at sende assistance til de områder, hvor behovet er størst – uden skelen til konfliktlinjer eller politiske og etniske tilhørsforhold.
Men sådan er virkeligheden ikke, konkluderer en ny kritisk rapport.
De mange humanitære FN-organisationer, som arbejder i Syrien – OCHA, WFP, WHO, UNHCR, UNRWA –, har haft meget begrænset held med at få adgang til de byer, som præsident Assads styre holder under belejring.
Selv i områder, der ikke er belejrede, er kun en forsvindende lille del af FN’s humanitære hjælp nået frem.
Assad-styret har gang på gang afvist FN’s anmodninger om at sende nødhjælp ind i de oprørskontrollerede områder. Ifølge rapporten ”Taking Sides: The UN’s loss of impartiality, independence and neutrality in Syria” fik blot 1,4 procent af den nødlidende befolkning i de belejrede områder og kun 8,5 procent i områder, der kategoriseres som "hard to reach", hjælp fra FN i 2015.
I april 2015 gik hele 81,1 procent af FN’s humanitære bistand til Assad-kontrollerede områder.
Rapporten er udarbejdet af den internationale menneskeretsorganisation The Syrian Campaign og baseret på interviews med humanitære hjælpearbejdere samt tidligere og nuværende FN-ansatte.
Den er underskrevet af 65 organisationer, der arbejder i de oprørskontrollerede dele af Syrien. Herhjemme er den mest kendte organisation nok NGOen De Hvide Hjelme, som Danmark også støtter økonomisk.
“FN brugt som nyttigt instrument”
Rapporten fremsætter sønderlemmende kritik af FN’s humanitære indsats. Den viser, hvordan de FN-ansatte i Syrien på grund af frygt for, at Assad-regimet vil smide hele FN-missionen ud af Damaskus, er gået på kompromis med grundlæggende humanitære principper.
FN har dermed indirekte ladet sig bruge som nyttigt instrument i Assads sult- og belejrings-taktik, lyder anklagen.
Rapport er desuden fyldt med manende eksempler på, hvordan FN’s humanitære indsats er blevet politiseret og manipuleret af Assad-regimet. Eksempelvis har styret formået at få indsat viceudenrigsministerens kone på flere FN-poster i hovedstaden Damaskus.
FN’s WHO-kontor har ligget i den samme bygning som det syriske sundhedsministerium, og FN har godkendt en bevilling på en halv million til en velgørenhedsorganisation, hvor Assads kone, Asmaee, er bestyrelsesformand.
